page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Traditioner er sjældent blot til glæde…

Der er oftest gavn i de gamle traditioner, som desværre “uddør” med lynets hast. Juleneg ses mere og mere sjældent i Danmark. Komo-maki ses sjældent i Japan – og sådan er det hele verden over…

Præcis, som i gamle dage…

Inden længe er vi i december og alt ændre sig til fokus på juletid – og forsøg på at genskabe gamle juletraditioner. Julen skal jo gerne være, præcis som sidste år…

Intet forkert i det! Jeg er selv meget stor fan af julen. Og jeg er stor fan af traditioner.

Specielt når det kommer til jul, så vil jeg gerne at alting er, som det plejer. Kald mig tosset, men der er noget beroligende ved at vide at trods et nyt år er gået, trods et nyt år er lige om hjørnet og på trods af at der konstant sker nyt i livet og verden, så er noget fortsat ved det gamle.

Mange har det sikkert på samme måde. Det er sikkert en af forklaringen til at julemarkeder og julesalg vokser år for år. Sikkert også forklaringen på, hvorfor julen er en af årets travleste tider – og mest stressede.

Nu skal det dog ikke handle om julestress, julesalg eller at radiostationerne allerede for længst er begyndt at spille julemusik. Det skal handle om traditionerne, som forsvinder.

Helt præcis skal det handle om en af de mere betydnings fulde traditioner. Nemlig juleneg – altså traditooner med at hænge kornneg op i haven.

Juleneg i haven

Som det gælder for de fleste traditioner, så er der ikke helt enighed om, hvorfor traditionen er startet.

En forklaring er, at bønderne troede at hvis de gav fuglene en del af den dyrebare sæd, så ville de gøre mindre skade på markerne næste år.

I bogen Årets Høst, skriver Albert Eskerød: Juleneg, fugleneg, kornneg: den der høstes sidst skal sættes ud til småfuglene ved juletid, hvis de straks indfandt sig og begyndte at spise med det samme, ville det kommende år bliver magert men hvis de holdt sig lidt tilbage skulle året blive godt.

En anden forklaring kommer fra den nordiske mytologi og handler om at juleneg sættes ud, som en ofring til Asaguden, Thors, bukke.

Thor kontrollerer torden og lyn. Og var det noget, som man havde respekt for – før brandbiler og brandmænd – var det lyn. Slog lynet ned kunne hele gården hurtigt brænde ned. Derfor hellere være gode venner med Thor, ved at vise venlighed overfor hans bukke.

Uanset ophavet til traditionen, så kan det næppe undre nogen, at kornene blev spist af fuglene.

Traditionen med juleneg kan desuden spores tilbage til 1700 tallet, men mon ikke traditionen er meget ældre end det. Tilføjes kan det, at det første juletræ blev tændt i Danmark i 1831 i Kongensgade i københavn.

Traditionen med juleneg er altså en af vores helt gamle juletraditioner, som desværre er ved at forvinde.

Juleneg er ikke kun til fuglene

Nu skal der ikke blot fastholdes i traditioner for traditionerns skyld. Trods jeg er glad for julen, så er jeg ikke så tosset. Og naturligvis må der gerne komme nyt til.

En hurtig indskydelse vil måske være, at juleneg med tiden er blevet erstattet af fuglekugler og foderautomater, som hænges op i haven – til stor glæde for fugle. Ikke mindst til stor glæde for iagtagerne inde fra vinduerne.

Juleneg er dog ikke kun til glæde for fuglene. Langt fra!

Den smule korn, som der er på sådan et juleneg er hurtigt spist af fuglene i haven.

Nej! Størst er glæden ved juleneg, for insekter, som overvintrer i de lange kornstrå.

Specielt de sent flyvende insekter, som først finder vinterhi i løbet af december. Til disse er juleneg en kærkommen gave og et fantastisk bosted vinteren over.

Vil faktisk våge den påstand, at der er langt større behov for juleneg idag, end tidligere.

Især landbrugsmarkerne er mere ryddelige end nogensinde før. Moderne maskiner, som kan maksimere udbytte, efterlader ikke mange overvintrindssteder for insekter. Spise skal vi dog også, så lad os ikke jagte landbruget, men måske starte i egen have.

Langt de flest haver har udviklet sig til ryttelige ødelandskaber, hvor der ikke er et strå eller blad, som kan bruges til overvintring.

Plads til insekter i haven

Måske der godt nok fodres fugle vinteren over, hvilket er godt. Godt er det også at der er begyndt at dukke insekthoteller op i flere haver, men langt fra nok. Og hvorfor ikke begge dele? Hvorfor ikke både fodring af fugle, insekthoteller og juleneg – såvel som efterlade bunker af blade, som overvintring til dyr og insekter?

Om der ryddet op i november eller i april, det er vel ligemeget? Måske vi skulle bruge november på ikke at rydde op i haven, men slappe af – og lade op til en travl december. Det vil glæde insekterne.

Vil man gerne rydde op i haven, så forstår jeg det egentlig godt. Jeg vil også gerne at min have ser ordentlig ud. Stauder klipper jeg dog først ned til foråret, det kan stauderne bedst lide – og dermed efterlades massevis af bosteder i haven til insekter.

Rune og jeg har heller ikke travlt med at fjerne nedfaldne grene fra haven, men laver heller en bunke grene i skel – skjult af nogle buske og krat. Det perfekte sted for pindsvin af overvintre, såvel som insekter.

Når det kommer til blade på græsplænen så er jeg udemærket klar over at mange vil efterlade bladene – og lade dem formulde på plænen. Her gør bladene dog meget lidt glæde for insekter, medmindre der er tale om et ekstremt tykt lag blade. Omvendt vil et tungt lag blade gøre græsplænen gul.

Under de store træer i haven river jeg derfor bladene sammen – og fjerner bladene fra græsplænen. Jeg bruger dog ikke tid på at køre på genbrugspladsen. Jeg strøer bladene ud i havens bede – i et tykt lag. Her hjæper blandene mig, så ukrudt ikke spirer frem i løbet af vinteren – og foråret. Og samtidigt er bladene til glæde for insekter hele vinteren.

Insekthotel brændestabel brænde

Vi har desuden flere insekthoteller i haven – i form af brændestabler. Ikke for brændets skyld, men netop 100% for insekterne skyld. Istedet for at køre brændet væk, så kan insekterne bo i brændestablen. Og det er da ganske pænt med en brændestabel.

Læs om hjemmelavet insekthotel her

Japansk juleneg: Komo-maki

Måske juleneg, brændestabler og bunker af blade ikke matcher havens design? Måske det bliver lidt for bondehus-agtigt. Helt fair!

Japanerne, som vist om nogen, er kendt for deres simple, ryddelige og stringente havedesign, har en løsning. Løsningen er Komo-maki, som oversættes til noget i stil med “strå måt ombinding”.

japansk juleneg

Komo-maki handler netop om at binde stråmåtter rundt om træer. Dette gøres i efteråret, for at give insekter et sted at overvintre.

Personligt er jeg mere til et kornneg, men Komo-Maki ser da ganske pænt ud også. Det kan man i hvert fald ikke se sig sur på – og kan det være med til at hjælpe insekterne, så er det da en rigtig god løsning.

Oprydningen er desuden ganske nem, når foråret kommer. Blot klip måtten ned og smid den ud. Og her er ikke nogen risiko for, at der begynder at spire en masse korn under træet – som er ulempen ved juleneg.

Vil desuden lige pointenere, at et insekthotel fås i mange design og typer. Uanset ens havedesign og designstil, så vil man helt sikkert kunne finde et insekthotel, som passer ind til ens have. Og kombineret med nogle måtter bundet omkring flere af havens træer, så er der pludselig skabt mange gode overvintringssteder for insekter.

Fortsætter traditionen

På Nymølle fortsætter vi i hvert fald traditionen med juleneg og vi nyder at opleve de mange insekter, som vores have besøges af. Idag er det 2,5 år siden vi overtog Nymølle. Overtog 1. maj 2017. Da vi overtog huset og haven, så var her virkelig ikke ret meget dyreliv – og ikke noget videre spændende insektliv.

Sidenhen er det gået stærkt. Vi har plantet en masse blomster, som ivrigt besøges af insekter hele sommeren. Og her er skabt mange overvintrindsmuligheder – både brændestabler, bunker af grene, stensætninger og meget mere. Generelt er der bare sket rigtigt meget i haven. Senest forsøg på at gøre haven mere dyrevenlig er vores anlæg af en stor havedam, som vi glæder os rigtig meget til at opleve dyrelivet i til næste år.

Pointen er. Der skal virkelig ikke meget tid, for at vende udvilingen. Og skabe bedre vilkår for insekter og dyreliv. Vi har måske gjort rigtig meget, men det er kun 2,5 år siden vi begyndte. Og haven summer af insekter og dyreliv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.