Tryk "Enter" for at gå til indhold

Et kig til vores havedam

Vores havedam har vi nydt i flere år. Det var lidt en udfordring med havedamsplanter – både vandplanter og beplantning omkring, for at få det til at se naturligt ud. Synes dog vi er nået godt i mål.

Anlæg af havedam

Det er tilbage i 2019 at vi begyndte anlæg af havedam. Det opstod sådan lidt ud af det blå – ikke at vi ikke altid gerne har villet have en havedam, omvendt vidste vi også at det ikke sådan bare lige var at gøre. Og etablering af en havedam er en ganske dyr tilføjelse til haven.

havedam sø dam

Et par gamle rododendrons var dog gået ud – eller nærved. Og vi fandt at de var plantet i en gammel havedam af beton. Godt nok fyldt med spagnum, men de store rododendrons var ved at drukne i den aflukkede havedam, som fungerer som krukke.

Sidenhen har vi lært at havedammen blev lukket, da tidligere ejers søn var faldet i vandet et par gange. Forståeligt nok, at havedammen blev lukket – siderne var også ganske stejle.

De gamle rododendrons blev reddet – læs om det her: Redning af rododendrons

Samtidigt stod vi med en “bunker” af beton i haven. Altså en havedam af beton med ganske stejle sider. Og en ganske kedelig form. Nu blev målet at få blødet siderne op, såvel få genskabt en havedam i haven.

Læs om etablering af havedam her

Det er bestemt ikke det normale at lave en havedam i beton. Idag bruger de fleste plastfolie. Vi fik da også ganske mange “søde” beskeder med på vejen. Nu var første del af havedammen dog lavet i beton, sådan fortsat vi. Og er ENORMT glade for resultatet. Ikke mindst i forhold til de mange udfordringer, som vi hører mange har med folie til havedam – så gør der hul et lille sted, så skal der beskyttes mod fiskehejre osv osv.

Læs om vores havedam støbt i beton her

Havedamsplanter

Vil faktisk sige at det at lave en havedam i beton ikke har været vores største udfordring. Ej heller at få vores havedam af beton tæt – læs om tætning af havedam i beton

Det sværeste – for os – har helt sikkert været at få havedammen til at fremstå naturlig. Det er faktisk lidt af en opgave – kunstart om man vil.

Vi har lavet mange forskellige forsøg. Justeret og forsøgt igen. Synes vi er noget i mål med et godt resultat, som hviler i sig selv.

Vi er i hvert fald enormt godt tilfredse med vores havedam.

Havedamsplanter gør bare underværker. Og med havedamsplanter tænker jeg ikke kun på vandplanter, som virkelig er vigtigt for at sikre en sund havdam – og flot klart vand.

Jeg tænker specielt også på beplantning omkring ens havedam. Især dette er svært, for at få en naturlig havedam. Det var i hvert fald et mål for os, at få en naturlig havedam – må gerne ligne at det er en sø i haven, som altid har ligget her.

Vandplanter til havedam

Åkander skal der til. Det vidste vi fra starten af. Og vi har idag 3 store åkander, som pynter i hvert deres hjørne af vores havedam.

havedam med havedamsplanter vandplanter og beplantning omkring vandhul

Åkander alene kan dog ikke gøre det. Der skal også andre vandplanter til. Vil især fremhæve flydeplanter – vi er glade for krebseklo og andemad. Specielt sidste er GENIALT til at lukke af for fordampning af havedammen. Et dilemma, som en hver med havedam vil opdage – der sker enormt stor fordampning fra en havedam. Vandet kan nemt falde nogle cm på en solrig sommerdag.

Flere dage i træk uden regn, men med fuld sol, så sker der ganske stor fordampning fra vandet – og dermed noget af et fald i vandstanden.

åkander nøkkeroser havedam

Havedamsplanter og beplantning omkring havedam

For at få en naturligt udseende havedam i haven, så er det afgørende med beplantning omkring ens havedam. Det vi har fundet fungerer rigtig godt, for at få havedamsplanter til at se naturligt ud, er gentagelse.

Samme plante 3-5 steder omkring havedammen. Ideelt plantet i klynger, som naturen også oftest planter. Sørg desuden for planter i forskellig højde. Og trods man nødig vil have blade i ens havedam, så sørg også for planter der vokser indover havedammen – ellers bliver det for unaturligt.

Af planter til at vokse indover ens havedam kan jeg anbefale kornel. Specielt korea kornel og etage kornel. De holder godt på bladene – smider nærmest ingen blade – førend sent på efteråret, hvor alle blade smides (nærmest) samtidigt. Og derfor nemt kan fiskes op med et fiskenet, for at holde havedammen ren og pæn.

Normalt er jeg – og det gælder heldigvis også for Rune – ikke meget for græsser i haven. Her omkring vores havedam, så har vi dog måtte erkende at der ikke er nogle planter der skaber så naturligt et look, som græsser.

Vil desuden anbefale bregner – står havedammen hovedsageligt i sol, som vores, så vil jeg anbefale polyfern, som ikke bare er glad for at stå i fuld sol, den er også stedsegrøn. Hvilket bringer mig videre til endnu et vigtigt fokus ved havedamsplanter og beplantning omkring ens havedam, sørg for at få nogle stedsegrønne planter. Specielt helt tæt ved havedammen. Ellers vil man opleve at ens havedam er “nøgen” det meste af året. Og det er synd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *