Stedsegrønne planter skal have gødning i efteråret for at stå flot grønne, hele vinteren. For meget gødning giver dog gule blade på buksbom, laurbær og gule nåle på taks.
Gule blade på buksbom
Hensigten var ganske god – og ganske korrekt gjort. I august gav jeg vores buksbom kugler gødning. Præcis ligesom vores takshæk fik gødning.
Gødning til stedsegrønne planter i august sikre at planterne står smukt grønne hele vinteren – fremfor at stå blege og kedelige igennem vinteren.
Vores nyplantede buksbom kugler i haven har det dog pludselig ikke godt. Der er i hvert fald pludselig opstået gule blade på vores buksbom kugler, hvilket bare ikke er pænt – og bestemt ikke er sundhedstegn.
Læs om plantning af buksbom her

Må indrømme at vi var i vildrede. Vi var sågar ved at overveje at grave vores buksbom op – og flyttede dem til et andet sted i haven, hvor de ville få mindre sol.
Det er velkendt at buksbom foretrækker plantning i skygge. Solen kan let svide de ydre blade, ligesom buksbom ikke bryder sig om udtørring.
Omvendt, så er det normalt ikke noget problem at have buksbom til at gro i fuld sol – tænk bare på alle de mange hække af buksbom på kirkegårde, de har det fint, trods fuld sol.
Buksbom er jo temmelig dyre planter. Især når der købes store buksbom kugler, så får man lov at betale for størrelsen – buksbom vokser jo enormt langsomt, så en stor buksbom kugle har mange år på bagen.
Endnu engang blev redningen vores havekyndige nabo, Anne Lise. Problemet var netop gødning – for meget gødning giver gule blade på buksbom.
Gødning til buksbom
Nu må jeg hellere skynde mig at indskyde, at jeg kun gav ganske lidt gødning i august. Det er ikke mængden af gødning i august, så har resulteret i gule blade på vores buksbom.
Problemet er at bedet, hvor buksbom er plantet, er nyanlagt i foråret. Og før vi plantede, så blev der kørt godt med kompost på bedet – samtidigt med at bedet fik tilført møg fra vores får.
Med andre ord. Bedet var allerede godt gødet for dette år. Gødning i august blev derfor prikken over i’et, som nu har resulteret i gule blade på vores buksbom.
ØV! Men så lærte vi det.
Vi vidste det nu egentlig godt. Gødning er vigtigt for sunde planter, men for meget gødning gør større skade end gavn.
Vi var blot ikke opmærksomme på tilføjelsen af kompost i foråret. Det er vi fra nu af!
Heldigvis er skaden ikke større end at vores buksbom bare ikke får nogen gødning, foreløbig. Det er nu heller ikke planen, så det hele løser sig. Til foråret kommes en omgang topdressing på bedet – og til august får planterne igen gødning, så de kan stå flotte vinteren igennem. Tænker dog at jeg skrue lidt ned for mængden, for at kombination af topdressing og gødning ikke bliver for meget. Skal ikke risikere at gøre skade endnu engang, såv i endnu engang skal irriteres over gule blade på vores buksbom.
Buksbom skal jo netop stå smukt grønne igennem vinteren. Derfor de er plantet, så de kan stå som skulpturelle elementer i bedet, når alt andet visner ned.
Vanding af buksbom
En anden årsag til gule blade på buksbom kan være overvanding. Buksbom bryder sig godt nok ikke om at mangle vand, men for meget vand kan buksbom heller ikke lide.
Værst af alt er det for buksbom, hvis rødderne står og sopper i vand. Det vil give gule blade på buksbom, ligesom det vil resultatere i at rødderne rådner og planten dermed går ud.
Derfor er det også en god ide at sikre godt med dræn for vanding af buksbom – naturligvis også mængden af nedbør, som vi her i efteråret får meget af.
Ved plantning af buksbum er det derfor en god ide at komme lidt sten og grus i hullet, som bidrager til at sikre dræn.
Det kan også være en god ide at drysse sand omkring buksbom med års mellemrum.
Tilføjes af grus og sand omkring buksbom kan med fordel gøres samtidigt med topdressing af bedet i foråret – hvormed topdressing også holdes væk fra buksbom, for at minimere tilførsel af gødning til planten.
Derved sikres løbende nedsivning af grus og sand til rødderne fra buksbom, så der sikres godt dræn for vanding og regnvand.
Dejligt der var en billig løsning på problemet med de gule spidser,ja hurra for google.