Tryk "Enter" for at gå til indhold

Lad der blive lys…

Det er ved at være en månedstid siden jeg begyndte med forspiring af mine Dahlia knolde. I første omgang i kælderens mørke – nu skal planterne flyttes i lys…

Forspiring af Dahlia knolde

Jeg startede op med forspiring d. 14 marts. Det var senere end jeg normalt ville gøre det. Normalt vil jeg gerne starte forspiring af mine Dahlia knolde allerede i starten af marts. Det var dog ikke muligt i år, grundet andre projekter.

Det er nu også helt fint at komme igang i midten af marts. Knoldene er vågnet godt til live. Der er allerede massevis af fine skud, hvorfor det også er tid til at flytte de mange kasser med dahlia knolde fra kælderen mørke – og varme i vores teknikrum – til lysere omgivelser i vores værksted.

forspiring dahlia minidrivhus drivhus plantekasser

Vores værksted er godt nok ikke frostsikkert, men nu er vi inde i april og risikoen for virkelig hård frost er ved at være ovre. I hvert fald nok til at værkstedet nok skal undgå at mine dahliaer får frost.

De lavere temperaturer i værkstedet er desuden kun fint, da det bidrager med at tilpasse væksten i forhold til mængden af lys. Og det er vigtigt, for at vi får nogle fede skud – fremfor nogle lange ranglede skud.

Varmen i kælderen har allerede været med til at der er et par af de hurtigt voksende knolde, som allerede har fået nogle lidt lange skud. Disse klipper jeg tilbage, for at få nogle kraftige skud helt fra bunden.

Nu får kasserne med dahlia knolde til forspiring et par uger her i værkstedet. Når vi nærmer os slutningen af maj, så flyttes kasserne ud i haven – langs en sydvendt væg – hvor knoldene får lov til at vokse videre.

I lang tid får knoldene lov til at vokse til i plastkasserne, som fungerer som et mini-drivhus til forspiring af mine Dahlia knolde. Senere tager jeg låget af, og bruger kasserne til at kunne flytte kasserne rundt.

Læs mere om plantning af dahlia knolde her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *