Er der noget smukkere påskepynt end tulipaner eller andre forårsløg? Ikke i min verden! 2024 falder påsken slut marts, så selv de allertidligste tulipaner vil ikke blomstre – derfor er jeg igang med drivning af tulipaner for at sikre tidlige tulipan blomster at pynte op med på påskebordet.
Drivning af tulipaner til påske
Jeg har ofte skrevet om at få amaryllis til at blomstre igen til jul.
Normalt vil amaryllis blomstre til maj.Det er altså ikke normalt at amaryllis blomstre til jul. Det er præcis det samme med hyacinter. Normalt vi hyacinter blomstre i april.
At vi har fundet på at amaryllis skal være en juleblomst, kan kun lade sig gøre ved drivning – altså få løget til at tro det er maj måned.
Læs om at få amaryllis til at blomstre til jul her
Bemærk at amaryllis blomstringen flyttes ca 5 måneder, når vi får amaryllis til at blomstre til jul – fremfor, det normale, at amaryllis blomstre til maj.
Det burde derfor ikke være nogen større proces at få tulipanløg til at blomstre 1-2 måneder tidligere. Altså at få tulipanløg til at blomstre slut marts – eller midt marts, de år påske falder meget tidligt. Fremfor at tulipanløg blomstre i april og maj måned, som er det normale for tulipaner.
Det er dog ikke sådan bare lige! Faktisk lidt af en kunst. Og det trods det kun drejer sig om at flytte blomstringen af tulipanløg nogle uger eller en månedstid.
Personligt synes jeg at det er mega nemt at få amaryllis til at blomstre til jul. Teknikken er også ganske nem. Handler i alt sin enkelthed om at sætte planten mørkt i juli – og det er faktisk det. Det, som kan drille ved drivning af amaryllis løg, er timing af lægning af løget. Altså så lægning passer med, hvornår man ønsker amaryllis blomstrer. Når målet bare er blomstrende amaryllis løg i december, så er det nemt.
Påsken er dog ganske speficikke datoer – 2024 falder påsken sidste weekend i marts. Mit mål er at få mine tulipanløg i blomst til palmesøndag. Altså 24 marts 2024. Og at vi så kan nyde blomsterne hele påsken.
Påskepynt og påskedekoration
Personligt synes jeg ikke, at der findes noget smukkere påskepynt end tulipaner. Havens mange krukker får jeg ikke i blomst til påskefroskost. Det vil være helt umuligt. De mange tulipanløg i krukker, blomstrer når de blomstre naturligt – altså i løbet af april og maj. Får vi et mildt forår, så kan vi være heldige at de allertidligste tulipanløg begynder at blomstre slut marts. Sandsynligheden er dog større at det først sker start april – og at vi må “nøjes” med at nyde havens mange påskeliljer, når vi sætter os til påskefrokost.
Trappen til hoveddøren, såvel skænken i spisestuen – selvfølglig også spisebordet – skal dog meget gerne pyntes med massevis af tulipaner i blomst. Hvilket kun kan ske med drivning af tulipaner, så jeg “snyder” løgene til at tro at kalendren skriver april eller maj – afhængig af, hvornår den enkelte sort normalt blomstrer.
Få tulipanløg til at blomstre til påske
Drivning af tulipaner handler om først at sikre en lang kuldeperiode. Et køleskab vil være helt fint. Jeg har dog god plads i fryseren, hvorfor jeg bruger denne.
Netop lagt tulipanløg i plastbøtter, som skal drives til blomst til palmesøndag.
Tulipanløgene lægges ekstra tæt. Og lægges i ren sand – bruger 0-8 mm mursand.
Normalt når jeg lægger tulipanløg i krukker, så lægger jeg i en blanding af jord og grus. Læs om jord til tulipanløg i krukker her Normalt vil jeg desuden sikre at løgene ikke rører hinanden. Det tænker jeg ikke på ved drivning af tulipaner. Her lægger jeg løgene så tæt, som muligt. Jeg vælger dog også at kassere løgene efter blomstring, hvor jeg normalt gør et stort arbejde for at gemme og genbruge mine løg igen og igen.
Løgene lægges desuden ikke særlig dybt. Blot lige, så de dækkes af sand. Jeg vander desuden ikke jorden efter lægning, som jeg normalt vil gøre.
Krukkerne med tulipanløg stables ovenpå hinanden, hvorefter de stilles i fryseren – et køleskab vil være ligeså fint.
Løgene skal være på køl minimum 10 uger. Afhængig af om det er meget tidlige sorter eller senere sorter af tulipanløg, så får løgene 10-13 uger. De tidlige sorter får 13 uger. Og stilles lunt weekenden uge 8. De senere sorter, som oftest er lidt mere spændende i blomsten, tager jeg af fryseren efter 10 uger. De senere sorter af tulipanløg stilles altså lunt weekenden uge 5.
Dermed får de sene sorter 7 uger til at nå til blomstring. De tidlige sorter får 4 uger til at nå til blomstring. Og dermed skulle jeg gerne snyde løgene, så de tro at kalenderen skriver april henholdvis maj – når kalendere kun skriver 24 marts.
Dermed skulle årets påskepynt til vores påskefrokost være på plads. Snapsen – er der mere tilbage, efter julen – er allerede lavet, tidligere på efteråret.