page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Få flere planter med deling

Her i maj er det tid til deling og flytning af stauder, som blomstrer sommer og efterår. Omvendt er det med deling og flytning af stauder der blomstrer i april og maj – disse deles i september.

Deling og flytning af stauder

En ting er at kunne skabe massevis af nye planter til haven – eller bare have ønsket om at flytte en plante. Noget andet er at stauder vokser op og bliver nogle store planter, så det kan være nødvendigt med deling og flytning af stauder, ganske enkelt for at få plads i bedet. Og ikke risikere at en staude fuldstændigt tager over.

Det er meget forskelligt fra staude til staude, hvor hurtigt de vokser – og breder sig. Nogle vokser meget hurtigt, andre er langsommere. Ens for alle stauder er det dog, at de kan deles og flyttes. Og med deling af stauder har man muligheden for at få massevis af nye planter til haven.

Idag er jeg igang med deling af løvefod. Løvefod er ikke så eksplosiv i sin vækst, men den vokser dog fortsat hurtigt. På en sæson i haven bliver planten hurtigt dobbelt så stor – hvis ikke nærmere tre gange så stor. Derfor er det også nødvendigt med løbende deling.

deling og flygning af stauder

Løvefod – også kaldet “Alchemilla erythropoda” – er desuden en af de stauder, som kan deles til mange planter.

Normalt vil jeg ved deling og flytning af stauder, blot hakke en spade ned i midten af stauden. Og dele stauden i to, løfte den ene og plante et andet sted – og lade den anden halvdel vokse videre.

Løvefod består af massevis af små planter, som gror side om side. Ved deling af lødefod, så del derfor gerne planten i de enkelte planter. Og plante dem enkeltvis – også om man bare vil plante det hele tæt med 5-10 cm mellemrum.

Læs nærmere om deling af stauder her

Når det kommer til deling og flytning af stauder, så er årets bedste tidspunkter maj og september. Forstået på den måde, at i maj deles alle stauder der blomstrer fra juni og frem. I september deles alle stauder, som blomstrer i marts, april og maj. Det plejer at passe meget godt.

Vanding af blomster

vanding stauder blomster vand

Husk desuden at det er nødvendigt med vanding af blomsterne, når man har været igang med deling og flytning af stauder. Det er helt tosset at tænke at man laver mange nye planter – og dermed sparer i indkøb af planter, hvis man også vil være sparsommelig med vanding.

De nye planter har intet rodnet, men skal først til at etablere det. Derfor er det enormt vigtigt med vanding. Både straks efter deling og flytning, men også løbende igennem den første sæson. Ganske enkelt indtil planten selv har et ordentligt rodnet, hvor den kan hente vand dybt nede i jorden.

vanding stauder blomster vand

Se bare ovenstående plante. Sådan hænger planten en time efter jeg havde delt den. Den overlevede ikke, om den ikke havde fået vand. Optimalt bør man vande med det samme. Jeg ville dog lige have delt og flyttet alle stauder, førend jeg satte vanderen til – det plejer at gå. Og planten, fra ovenstående foto, har da rejst sig.

Bedste tidspunkt til deling og flytning af stauder

Jeg har skrevet at det bedste tidspunkt er henholdvis maj og september, så det behøver næppe mere omtale. Jeg vil dog tilføje – for at spare på vandet ved vanding – at jeg klart vil anbefale at dele og flytte stauder forud for, at vejrudsigten melder regn.

Jeg delte søndag, tirsdag meldes regn – og resten af ugen ud. Så jeg skulle være godt sikret, mod at planterne får nok vand den første tid.

Haven trænger godt nok også til vand. Vi har ikke set en dråbe regn, siden starten af april. Alting er derfor virkelig ved at trænge til vand – og vi er ved at have tømt alle opsamlinger af regnvand. Vi håber derfor på en ordentligt omgang vand, senere på ugen.

Et alternativt råd til at spare på vanding, er at man efter deling af stauder potter de nye planter op i små potter og stiller planterne i skyggen. Der skal fortsat vandes, men man man bedre styre vandforbruget – og vande mere specifik kun til planten.

Det gør desuden ENORMT meget at få flyttet planten i skyggen, hvor udtørring er noget mindre. Når de nye planter har lavet rødder, så kan man plante ud i haven og nøjes med at langt mindre vanding. Denne måde gør vi ofte, ganske enkelt for at have mere styr på vores formering af planter. Herunder for at sikre vanding, fremfor at skulle løbe rundt i hele haven med vandkanden og vand hist og her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *