Tryk "Enter" for at gå til indhold

Store plantedag…

Tilbage i marts startede jeg med forspring af dahlia knolde. Nu er det tid til plantning af dahlia – og få hver forspiret dahlia knolde i en krukke.

Dyrkning af dahlia knold i krukke

Lad mig starte med at komme med en KÆMPE anbefaling. Nemlig at dyrke dahlia knolde i krukker. Det gør virkelig pasning af dahlia meget nemmere. Specielt vinteropbevaring af dahlia knolde er meget nemmere, da man hurtigt kan grave knoldene opad potten – fremfor at skulle stå og grave i et bed.

Det bedste ved dyrkning af dahlia i krukke – spørg man mig – er dog at man kan tage krukkerne frem i haven, når blomstringen er klar. Dahlia knolde har en lang væksttid fra plantning af knoldene, førend de blomstre.

Endnu en fordel ved at have dahlia knolde i krukker er, at man kan tage krukkerne ind i efteråret. Dette er smart, hvis vi får tidlig frost. Dahlia knolde tåler ikke frost og bare en enkelt nat med tidlig nattefrost i slutningen af september gør at planten smider alle blade. Dette er SUPER ærgerligt, hvis vi først får rigtig frost og vintervejr i november og december.

Ved at tage krukkerne ind ved udsigt til tidlig nattefrost, så kan man hurtigt forlænge dahlia sæsonen i haven med en måned. Hertil skal nævnes endnu et godt råd – altså til forlængelse af dahlia sæsonen – nemlig forspiring af dahlia knolde…

Forspiring af Dahlia knolde

forspiring dahlia knolde forkultivering tidlige

Er man seriøs med dyrkning af dahlia knolde. Og gerne vil have massevis af blomster, såvel en lang blomstring, så vil jeg kraftigt anbefale forspiring af dahlia knolde.

Normalt er det først vejr til at lægge dahlia knolde i jorden i starten af maj. Det resulterer i, at man ført engang midt juni har knolde, som mine er nu – hvis ikke først slut juni.

Med forspiring af dahlia knolde, kan man altså hurtigt hente et par måneder. Og det er ganske nemt.

Jeg startede ud med forspiring af Dahlia knolde tilbage i midt marts. Startede ud i en mørk kælder. Nu har jeg nogle store flotte planter, som er klar til at blive plantet ud.

Læs om forspiring af dahlia knolde her

forspiring dahlia knolde forkultivering tidlige plantning

Se forresten lige nogle super lækre rødder på mine dahlia knolde. Det er da virkelig lækkert! Så er det pludselig sjovt med dyrkning af dahlia i krukke. Når mine dahlia knolde allerede har så fine rødder – og sådan en vækst – så skal det nok blive nogle store, flotte planter med massevis af blomster.

Plantning af dahlia knolde i krukke

Jeg har vist allerede afsløret, at jeg er glad for dyrkning af dahlia i krukke – eller rettere sagt krukker. Jeg har temmelig mange krukker med dahlia knolde.

Bruger ALTID glaserede krukker til Dahlia knolde i krukker. Har forsøgt mig med teracotta krukker til dahlia, men det fungerer bare ikke. Dahlia knolde vil gerne have en fugtig jord og fordampningen fra teracottakrukker er ganske enkelt alt for stor – så medmindre man vil vande, nærmest dagligt, så vælg glaserede krukker.

I en krukke på 40 cm i diameter planter jeg 3 knolde. I en krukke på 27 cm i diameter planter jeg én knold. Det fungerer super!

dahlia krukke krukker plantning jord

Ovenstående viser alle pink dahlia knolde i krukker. Har forskellige nuancer af pink, således at jeg får skabt en pink sky af dahlia blomster, når de blomstrer samtidigt. De pink dahlia står i krukkehaven – det er en plads foran huset, hvor vi konstant har massevis af krukker.

Vores hus er kalket, så ved at have en krukkehave foran huset, så er det nemt at fjerne krukkerne – når huset skal kalkes. I foråret står her krukker med tulipaner, som løbende skiftes ud med krukker med stauder. Sidenhen følger alle krukker med dahlia knolde – og til efteråret følger krysantemum i krukker.

Har en mindre udgave af en krukkehave – en opsætning af forskellige krukker – ved indkørslen. Her er temaet orange og mørk røde dahliaer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *