Tryk "Enter" for at gå til indhold

En IHÆRDIG indsat, bærer frugt…

Forrige sommer blev vores buksbom angrebet af larver – og vi lærte om buksbomhalvmøl. Vores buksbom så farlig ud, men ved fælles hjælp har haft succes med bekæmpelse af buksbomhalvmøl.

Larver i buksbom

Vi har mange buksbom i haven. Vi har både temmelig mange buksbom kugler, ligesom Martin har lavet en masse stiklinger af buksbom – og plantet, som en buksbom hæk omkring vores krydderurtehave.

buksbom buksbomhalvmøl bekæmpelse succes giftfri

Hækken var der vi først opdagede larver i buksbom. Det var helt tilfældigt at vi opdagede det, for hækken er endnu ikke så stor, at den skulle klippes. Og man går jo ikke lige sådan og tjekker sin hæk. Vi gør i hvert fald ikke.

Okay! Tilfældigt var det ikke, for pludselig stod hækken og så helt sørgelig ud. Mange af bladene var væk. Troede i første omgang at hækplanterne manglede vand, men ved nærmere undersøgelse, så opdagede vi at hækken var dækket af grønne larver. Virkelig ulækkert!

Sådan lærte vi buksbomhalvmøl at kende. Aldrig hørt om det skadedyr før.

Martin skrev et blogindlæg om angrebet. Læs om buksbomhalvmøl her

larver i buksbom Buksbomhalvmøl skadedyr buksbomhæk hæk

Temmelig ærgerligt at opdagede! Ikke mindst var det enormt at frustrerende google “larver i buksbom”. Nærmest ingen information at hente. Udover noget om et invasivt skadedyr, som der ingen gift findes imod.

Vi har nu også en giftfri have, så bruger ikke gift. Men nogen anden guide til bekæmpelse af buksbomhalvmøl fandt vi heller ikke – gift eller giftfri.

Nu har vi dog kæmpet med larver i kål, rust på stokroser og meget andet skidt i haven – og vundet hver gang.

Se bare vores flotte stokroser her:

stokroser stokroserust rust gule blade

Efter års kamp med gule blade på vores stokroser, så har vi for første gang i år, ikke et eneste gult blad.

Læs om stokroserust her

Så ja! Skulle vi ikke også nok kunne bekæmpe en larve? Og redde vores buksbom? Alternativt var jo at lade larverne spise, og vinke farvel til vores mange buksbom. Beslutningen var derfor nem.

Giftfri bekæmpelse af Buksbomhalvmøl

Væbnet med fingre til at kvase larver og en vandslange til at spule planterne rene for æg, larver og spind, gik vi i krig.

Kampen startede juli. HVER ENESTE uge, var vi planterne igennem og kvase larver. Det tog nogle timer, hver uge. Vi gik grundigt til værks. Sørg for at få fjernet både larver og æg – æg er gemt langs grene og under blade i små net af spind.

Efter vi havde været planterne igennem, så spulede vi planterne GRUNDIGT. Virkelig grundigt!

Pointen med at spule planterne er mest at få fjernet spind og ekskrementer fra larverne. Derved er det meget nemmere at se, om der fortsat er larver i planten, når man ugen efter vender retur. Ligger der ekskrementer på jorden under planten, så er der larver.

Jeg bilder mig desuden ind, at vi ved at spule planterne grundigt, fik skyllet oversete larver væk.

Igennem juli og helt indtil september, var vi igang med bekæmpelse af buksbomhalvmøl. Larverne havde spredt sig til flere af havens buksbom, så det var noget af en omgang.

Det er derfor HELT FANTASTISK at vi i år endnu har buksbom. Og de trives. Endnu ikke set nogen larver, så jeg er optimistisk på vores bekæmpelse af buksbomhalvmøl.

buksbom larver bekæmpelse succes giftfri

Vores buksbom hæk trives også igen. Massevis af grønne blade, trods jeg må indrømme jeg troede flere af planterne ville dø. Nogle af planterne var nærmest helt plukket for blade, da vi nåede september.

Vi har dog ikke udskiftet en eneste plante. Nogle af planterne er ret så medtaget, men kommer sig fint.

buksbom larver gift sprøjtemidler giftfri

Krydser fingre for, at vi undgår at blive angrebet igen i år. Men gør vi, så ved vi da, hvordan det skal bekæmpes. Vores buskbom hæk er godt nok sat lidt tilbage, ved de hårdeste ramte planter (som planten ovenfor). Overordnet trives hækken dog, så tænker det hele nok skal gå. Vi er forsigtigt optimistiske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *