Tryk "Enter" for at gå til indhold

Endnu et beskæringsjob til februar

Det er en god ide at foretage en kraftig beskæring af snebær hvert 3-5 år. Derved sikres at busken fortsat står, som en flot grøn busk hele sommeren – og dækket af mange hvide bær hele vinteren.

Beskæring af snebær

I forlængelse af mit blogindlæg om beskæring af brombær, så har jeg igen idag gang i endnu et beskæringsjob i haven. Nemlig beskæring af snebær. Denne gang et job, hvor jeg har fundet motorsaven frem.

Læs blogindlægget om beskæring af brombær her

Normalt vil jeg blot klippe snebær med en hæksaks – eller blot en grensaks. Vores snebær buske er dog ved at være temmelig gamle. Vi har ikke klippet buskene siden vi overtog haven. Mange af grenene er derfor temmelig tykke, hvorfor jeg har fundet motorsaven frem.

Februar er det helt rigtigt tidspunkt til beskæring af snebær. Planten er endnu i dvale, så der gøres mindst muligt skade på busken. Ved beskærring af snebær her i februar, så vil planten til foråret også skyde med RIGTIG MANGE nye skud – helt fra roden. Og det er netop det, som vi ønsker.

Snebær bærer nemlig kun bær på etårsskud. Det er også derfor at det er nødvendigt med en løbende beskæring af busken, for at få klippe de ældre grene væk – og give plads til nye skud.

Faktisk bør snebær klippes hver eneste år. Bare let, for at fremme væksten af nye skud. Og dertil engang hver 3-5 år klippes helt ned, for at give busken helt nyt liv.

Man kan også sagtens klippe snebær helt ned, hvert år i januar. Det vil kune være helt fint, men man får blot ikke så høj en busk – og det vil vi gerne have her. Derfor klippes vores snebær kun let, hvert år – også får busken en ordentligt tur engang hver 5 år.

beskæring af snebær klip ned hvide bær grønne buske

Utroligt, som haven ændrer karakter – når et 1,5-2 meter højt buskads klippes ned. Herligt med alt det lys ned til jordbunden i vores skovhave, her bagers i haven.

Påskeliljer under buske

Må indrømme – og måske det bare er fordi jeg er i virkelig forårsstemning – jeg leger MEGET med ideen om at fylde området her med påskeliljer. De vil ikke være spiret frem, når busken klippes ned. Og de år busken klippes helt ned, så vil det være vildt flot med massevis af nuancer af gul her, til at skule jorden.

De år – som vil være langt flest – hvor vores snebær kun får en let trimning her i februar, så vil det da virkelig også stadigvæk være meget flot med mange påskeliljer inde imellem alle de brune grene. Det vil da passe rigtigt godt her i skovhaven, ik? Det tænker jeg. Tror jeg må få Martin med på ideen, hvilket næppe bliver svært. Martin har da selv, tilbage i oktober, tæppebombet vores blomstereng på ca. 2000 kvadratmeter med påskeliljer – læs om lægning af påskeliljer i græsplæne

Snebær står jo brune og kedelige i marts, hvor påskeliljer blomstrer. Fuglene har jo spist de mange snebær, som har pyntet på snebær busken hele vinteren. Og først midt april begynder snebær at skyde med nye grønne skud. Så ja, jeg tænker det kunne være rigtig godt med påskeliljer her – men nu er jeg også meget glad for påskeliljer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *