Køkkenhaven bugner med krydderurter. Dild har vi især meget af i år – og har netop lavet denne skønne efterårsbuket med dild og solsikke fra køkkenhaven.
“Det er spildt at give dig en buket…”
Overskriften lyder måske lidt hård. Ikke desto mindre, sagt kærligt – og modtaget, som et kæmpe kompliment.
Det var desuden min mor, som forrige uge – da hun lige var på besøg – sagde ordene: “det er spildt at give dig en buket”. Hun havde istedet taget friske rødspætter med. Skøn værtsgave – trods det nu ikke var nødvendigt. (Kan tilføje fiskene smagte skønt!)
Pointen med kommentaren – og hvorfor jeg kan sige, at den var ment kærligt – var at komplimentet fulgte, at Rune og min have bugner med smukke blomster.
Vi er da også helt stoppet med at købe blomster til indendøre. Haven forsyner os mere end rigeligt med blomster – i hvert fald fra tidlig forår og indtil langt ud på efteråret.
Fortiden har vi konstant en buket georginer. Georginer er virkelig en skøn plante at have i haven – virkelig en given lille knold. Der kommer kun flere og flere blomster, des flere buketter man henter ind.
Læs om dyrkning af Georginer her
Idag har jeg dog ikke lavet en buket af georginer, men en buket fra køkkenhaven. Netop lige kommet ind fra haven. Kun lige fået anrettet buketten, vasket fingre og sidder nu og skriver dette lille blogindlæg, før jeg vil igang med aftensmaden – og nyde starten på en skøn weekend.
Efterårsbuket til spisebordet
Inspiration til en efterårsbuket behøver man kun gå en tur i skoven for – eller bare kigge på havens buske og træer. I hvert fald, hvis man vil ramme efterårsfarverne. Trods vi kun er i begyndelsen af september, så er bladene allerede ved at forvandles til røde, rødbrune, gule og orange.
Kan selvfølgelig også bare høste de blomster, som blomstrer netop nu – de har selvfølgelig efterårets farver. Og det er præcis hvad jeg har gjort.
For mig skal en efterårsbuket naturligvs forsøge af afspejle efteråretsfarver. Jeg har dog ikke været i haven – i sin bogstavelige forstand. Jeg har været en tur i køkkenhaven. Her har jeg plukket dild og solsikke.
Læs om dyrkning af solsikke her
Dild fungerer fantastisk godt i en buket. Giver en virkelig god fylde. Og i forhold til efterårsfarver, så har dild allerede den her grøn-gule farve – og visner i løbet af nogle dage i en vase til at antage sådan rust- og bronzefarve.
Solsikkerne – her i en miniature udgave – giver buketten en god farve. Efteråret er måske – i manges øjne – gråt og kedeligt. I naturen er efteråret dog også kraftige farver og solrige dage. Tænker solsikke passer rigtig godt.
Kæmpe solsikke passer sjældent – efter min mening – i en buket. Kæmpe solsikke er dog fantastisk i køkkenhaven. Specielt gode til at give lå og skygge. Fulgene er desuden vilde med at høste frø fra kæmpesolsikke. Læs om dyrkning af kæmpe solsikke her
Jeg er i hvert fald ganske godt tilfreds med denne efterårsbuket. Nu skal den på spisebordet, hvor vi kan nyde den hele weekenden.