Tryk "Enter" for at gå til indhold

Vinter lægning af ranunkler

Ved dyrkning af ranunkler til buketter, så er ønsket langstilkede ranunkel blomster. Dette opnår kun ved tidlig forspiring af ranunkler – enten ved lægning af ranunkler i efteråret eller lægning af ranunkler i januar eller februar.

Dyrkning af langstilkede ranunkler til buketter

Når det kommer til dyrkning af blomster til buketter, så er det vigtigt med langstilkede blomster. En buket med vintergækker er da sød – og skal jeg nok få hentet ind på sofabordet, her i februar.

Når vi kommer til maj måned, så elsker jeg også at lave en lille buket med anemoner.

Lad os dog være ærlige. Der er ikke meget buket over sådanne små blomster. Det er mest for lige at nyde blomsterne et par dage. Når vi taler dyrkning af blomster til buketter – altså dyrkning af snitblomster i skærehaven – så er det de langstilkede blomster, som virkelig gør en forskel. Og er interessante at blomster at dyrke til buketter.

Ranunkler er en af de blomster, så ligger lige på grænsen til at være virkelig gode snitblomster til buketter. Ranunkler er dog fuldstændig fantastiske. Og ranunkler er en super afløser for tulipaner i maj måned, når der endnu ikke er meget andet klar til buketter.

Ved tidlig forspiring af ranunkler, så kan man dog sikre nogle meget længere stængler. Betydeligt længere end ved lægning af ranunkler i marts, som er det normale tidspunkt til hvornår man lægger ranunkler – i hvert fald, hvis man følger anbefalingen på emballagen for dyrkning af ranunkler.

efterårs lægning af ranunkel ranunkler langstilkede dyrkning dyrk plantning

Jeg starter op med forspiring af ranunkler i efteråret. Dette sikrer mig de bedste langstilkede blomster til buketter – får nemt 30 cm stænger på mine ranunkler, når jeg begynder lægning af ranunkler i oktober. Ofte 40-45 cm langstilkede ranunkler.

Læs om lægning af ranunkler i efteråret her

Man kan dog også fint begynde forspiring af ranunkler her i januar – eller februar.

Udfordringer med tidlig lægning af ranunkler

Normalt går det rigtig godt med lægning af ranunkler i efteråret. Har snart gjort det i nogle år. I år er det dog gået helt galt. Mine mange forspirede ranunkler er gået til, denne vinter.

Jeg har tidligere skrevet om mine udfordringer og problemer med forspiring af ranunkler i år. Og lad mig ikke gentage det endnu engang. Læs blogindlægget, hvis det kan hjælpe dig til at undgå samme fejl.

Læs om mine problemer med ranunkler

Nu står jeg tilbage med ganske få ranunkler af de mange knolde jeg lagde i jorden i efteråret. ØV!

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har fundet nogle franske ranunkler hos Løgbutikken.

Køb af ranunkler her i januar er ellers ikke det nemmeste. Langt de fleste forhandlere af blomster løg og knolde starter først op med salg af ranunkler i slutningen af februar. Og fokuserer her januar på forsalg af dahlia knolde.

Det giver selvfølgelig også kun god mening, da anbefalingen er at vente med lægning af ranunkler indtil i marts eller april. Hvorimod forspiring af dahlia knolde sker allerede i starten af marts, såvel at knolde fint kan lægges til forspiring allerede slut februar.

Nu ønsker jeg dog at begynde forspiring af ranunkler tidligt, da jeg ønsker langstilkede ranunkel blomster. Plus jeg ønsker at kunne høste ranunkel blomster allerede i slutningen af maj, når sæsonen for tulipan blomster er ovre. Fremfor at vente til midt juni førend ranunkler, som er lagt i marts eller april vil blomstre.

Så jeg var virkelig lykkelig, da jeg opdagede at løgbutikken havde ranunkler til salg – og ikke bare almindelig ranunkler, men franske ranunkler.

Se udvalget af franske ranunkler her

Ranunkel blomst og sorter af ranunkel blomster

I forlængelse af min begejstring for at have fundet franske ranunkler, så må jeg vist hellere lige tage en snak om sorter af ranunkel blomster.

Starter lige med en lille afgrænsning. Der findes ENORMT mange ranunkler. Ranukel-familien er en temmelig stort slægt af blomster. Her i blogindlægget holder jeg mig til de ranunkler, som dyrkes til snitblomster.

Den meste almindelig ranunkel til buketter er den asiatiske ranunkel. Nogle vil måske sige den klassiske ranunkel. Blomsten er med mange lag af blomter, ensartede, flade blade og en fin nærmest rosenlignende knop.

asiatiske ranunkler forspiring lægning dyrkning ranunkel

Udover de klassiske asiatiske ranunkler, så findes også de italienske ranunkler og franske ranunkler – for lige at nævnte et par stykker af ranunkler til buketter.

Franske ranunkler har noget mere rosenlignede blomster, med krøllede blade – ofte med en tydelig spil i farverne.

Italienske ranunkler er noget lettere. I udspring ligner italienske ranunkel blomste rnærmest små pæoner, men når de springer ud bliver de noget mere fyldige.

Jeg er helt sikkert stor fan af den klassiske asiatiske ranunkel, men glæder mig enormt meget til at forsøge mig med de franske ranunkler. Ikke mindst fordi franske ranunkler skulle være noget mere varmetolerante – altså vil have en længere blomstring ind i juli. Hvor de klassiske ranunkler stopper væksten, når temperaturen bliver 24 grader.

Selve blomsten er da også bare fuldstændig fantastisk på de franske ranunkler. Flot farvespil i blomsten. Det skal nok blive godt til buketter.

Jeg har desuden allerede lagt billet ind på nogle italienske ranunkler hos Løgbutikken – jeg har nemlig ladet mig fortælle, at de fra efteråret har italienske ranunkler til salg.

Forspiring af ranunkler i januar

ranunkler hvornår forspirer man ranunkel lægning

De bestilte ranunkler er netop kommet hjem. Netop fået dem leveret. Nu skal jeg først have lagt de små knolde i blød 3-4 timer. Dernæst skal jeg igang med lægning af de mange blomster.

Og forhåbentligt sker fremspiring af knolde ganske hurtigt.

Læs om lægning af ranunkler her

Succes med forspiring af ranunkler i januar

Ved lægning af ranunkler her i januar, så er det nødvendigt med vækst lys for at sikre en hurtig fremspiring af de små knolde. Og hurtigst muligt sikre nogle store flotte planter.

Bruger ikke vækstlys ved forspiring af ranunkler i efteråret. Der er der rigeligt lys i drivhuset, såvel rigeligt varmt i drivhuset til at knoldene spirer fint frem.

Efter lægning af ranunkler, så stilles såbakkerne desuden lunt. Dette for at sikre en høj varme til forspiring af ranunkler, så knoldene vækkes hurtigt op.

Straks knoldene er spiret frem, så tændes vækslys – og jeg forsøger at holde en temperatur på 15 grader. Ideelt burde temperaturen være 10 grader til forspiring af ranunkler, men det kan jeg ikke sikre i kælderen, hvor jeg forspirer mine planter. Så fremspiring sker ved 15 grader. Det skal også nok gå fint.

Så snart ranunkel knoldene er i god vækst – og vi nærmer os marts måned – så flytter ranunkel planterne ud i drivhuset. Til denne tid er dagslyset fint nok til at sikre en kontinuerlig vækst. Og temperaturen i drivhuset i marts måned er noget bedre end i kælderen – hvor jeg tænker på at temperaturen er noget lavere.

Væksten stopper ved minusgrader. Men ellers trives ranunkler bedst med lave temperaturer. Slut marts vil jeg plante ud i skærehaven. Dække med fiberdug i starten, indtil vi er ovre risikoen for nattefrost. Men sørge for at fjerne fiberdug på solrige dage, for at undgå at temperaturen bliver for høj omkring planterne. Ranunkler bryder sig virkelig ikke om for høje temperaturer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *