Tilbage i oktober begyndte jeg med efterårs lægning af ranunkel. Helt præcis 25 oktober. 14 dage er nu gået – og resultatet af forspiring af ranunkler begynder at vise sin succes.
Efterårs lægning af ranunkel
Ved godt at de fleste vil begynde lægning af ranunkler i foråret. Sådan har jeg også gjort tidligere. Indtil 2021, så efterårs lægning af ranunkel er ganske nyt for mig – dog alligevel noget jeg gør nu på 2 sæson. Og virkelig noget jeg vil anbefale, specielt om man ønsker dyrkning af langstilkede ranunkler til buketter.
Ærligt! Jeg havde faktisk overvejet at droppe ranunkler i skærehaven – altså dyrkning af ranunkler til buketter. Af to årsager.
- Korte stængler – nærmest for korte til at bruge ranunkler i buketter (efter min smag)
- Kort blomstring
Sidste nævnte – kort blomstring – var nok den største årsag til at jeg overvejede at droppe dyrkning af ranunkler til buketter. Ved lægning af ranunkler i februar eller marts måned, så var planterne først klar til udplantning i maj. Og det ville være ganske små planter jeg udplantende. Ganske få blomsterskud. Og med sommervejret lige om hjørnet, så stoppede væksten ganske hurtigt.
Når temperaturen i jorden når over 20 grader, så stopper væksten hos ranunkler. Faktisk trives ranunkler helt med køligt vejr – hvorfor efterårs lægning af ranunkel fungerer MEGET bedre.
Med arbejdsindsatsen ved lægning af ranunkler og forspiring af ranunkler, så var det bare ikke det værd. Havde læst om at man kunne lægge ranunkler i efteråret. Jeg var dog af den forståelse at det krævede et opvarmet drivhus, hvilket vi ikke har. Såvel at der ville være behov for vækstlys, hvilket til dyrkning af blomster til buketter virker lige voldsomt nok.
Lad mig hurtigt slå fast, at jeg hverken bruger varmemåtte eller vækstlyst til dyrkning af ranunkler til buketter. Og vi har heller ikke et opvarmet drivhus. Nå ja, og husets vindueskarme er ikke fyldt med potter til forspiring af ranunkler.
Det er ganske nemt. Jeg har mine ranunkler stående i drivhuset – et lille uopvarmet drivhus. Og de trives. STOR trives.
Kulde gør at der ikke er behov for lys. Væksten bliver langsom, men derved sikres en pæn vækst. Altså ingen ranglede planter. Tværtimod stærke stængler.
Bedste af det hele ved efterårslægning af ranunkel er at blomstringen får jeg allerede i april – efter udplantning i februar eller marts (til start under fiberdug). Nå ja og den lange vækstperiode sikrer at jeg kan høste 30-40 cm lange ranunkler til buketter.
Læs om lægning af ranunkler her
Forspiring af ranunkel i oktober
Det er ikke for sent endnu. Blot nå det inden december. Ideelt bør forspring af ranunkler dog ske i oktober. I år har vejret i oktober været ganske varmt, så har ventet til slut oktober. Normalt ville jeg begynde omkring midt oktober – temperaturen i drivhuset skulle dog lige sænkes lidt førend jeg begyndte.
Lægning af ranunkel skete 25 oktober. Det er præcis 14 dage siden idag. Og ved et besøg i drivhuset idag, så er de første ranunkler begyndt at stikke op. Endnu kun ganske lidt, men der er vækst. Og det trods temperaturen i drivhuset, på denne årstid, som de fleste nok vil tænke er alt for lav til dyrkning af ranunkler. Slet ikke, tværtimod.
Skal nok vende retur med fotos om 14 dage igen – så skal I få lov at se, hvor fin vækst der er.
Lad mig da også gerne nu slå et slag for efterårssåning. Jeg gør det mere og mere, med nærmest alle blomster. Efterårssåning af sommerblomster er så nemt.