Når det er højsæson for rabarber her i juni, så kan vi kraftigt anbefale at lave rabarbersaft. Vores opskrift på rabarbersaft gøres i saftkoger, men man kan også uden…
Rabarber fra haven
Når man har rabarber i haven, så kender de fleste til at der i juni måned hurtigt er RIGTIG mange rabarber. Juni er virkelig højsæson for rabarber.
Samtidigt vil de fleste med rabarber i haven opleve, at behøvet for rabarberkage begynder at aftage.
Rabarber er den tidligste frugt fra haven – allerede fra april kan man høste rabarber i haven, med drivning af rabarber.
For at de mange rabarber ikke bare skal gå til spilde, så kan man forvandle de mange rabarber til hjemmelavet rabarbersaft eller grød.
Få opskrift på grød af rabarber her
Idag har vi lavet hjemmelavet rabarbersaft. Det er noget så lækkert!
Hjemmelavet rabarbersaft
For at sikre en virkelig flot rød farve på ens rabarbersaft, så skal der røde rabarber til. De bedste er vinrabarber, som virkelig har en kraftig rød farve.
Vinrabarber giver dog ikke et særligt stort udbytte af rabarber. Og der skal ganske mange rabarber planter til, for at kunne lave saft af vinrabarber.
Derfor har vi også nogle KÆMPE rabarber, som vi supplere med til saft, grød og kager.
Sorten er Elmsfeuer, som virkelig laver nogle KÆMPE STORE rabarber. Stænglerne er dog grønne, men meget fyldte med lækker saft. Virkelig en fantastisk rabarber til grød og saft.
LIge før en enkelt stængel er nok til en rabarberkage, så kæmpe store er stænglerne.
Nå ja! Også er de kæmpe store stængler bare lidt sjovere at lege med. Ingrid havde en fest med at hjælpe til med høst af rabarber.
Rabarbersaft i saftkoger
For at gøre det nemt, så har vi en saftkoger til at lave vores hjemmelavet rabarbersaft. Det gør bare arbejdet så meget nemmere.
Har man ikke en saftkoger, så hæld rabarber, vand og sukker i en gryde – og kog sammen, for serefter at si og filtrer saften.
Vi fylder saftkoger med rabarber – 10 liter skårne rabarber – Det blev til 3 liter ren saft af rabarber. Dertil blev tilsat 500g sukker pr. liter saft. Det hele koges hurtigt op, hvorefter det hældes på flasker.
Og voila, så har man hjemmelavet rabarbersaft.
Opskrift på rabarbersaft
Når man laver saft af rabarber, så kan man tilsætte forskellige smagsgivere. Min farmor tilsatte altid vanilje, hvilket er ekstra lækkert. Andre tilsætter lidt citron, for at fremhæve smagen. Vi foretrækker dog den rene smag af rabarber. Og nøjes med blot at tilsætte sukker.
Hvor meget sukker der skal i, afhænger af smag og præferencer. I saftkoger bibeholdes en stor del af sukkerindholdet i saften, såvel smagen. Og derfor synes vi at det er passende med 500 g sukker til en liter saft.
Ud af 10 liter rabarber endte vi med 3 liter ren saft. Og efter tilføjelse af sukker, så stod vi med knap 5 liter saft til saftevand. Skønt! Dermed har vi lækker saft til hele sommeren.