Tryk "Enter" for at gå til indhold

Så skal der laves asier

Syltede asier er ikke bare “syltede” — der er de gammeldags syltede asier, som først kræver en saltning. Og der er de syltede asier, som først kræver – narh, lad værre! Hjemmelavede asier skal være gammeldags syltede!

Dyrkning af asier

Det er ligeså nemt at dyrke asier, som det er at dyrke squash. Squash har de fleste sikkert prøvet at dyrke. Squash er en virkelig god begynder grøntsag – og leverer massevis af afkast for en lille indsat.

Samme er det med asier. En enkelt plante er rigeligt til at levere flere asier, som kan forvandles til syltede asier.

Man kan spise friske asier. De smager lidt af en mellemting imellem squash og agurk. Ganske fine at bruge i salat. Men ærligt, så er asier – i min optik – mest bare til at lave syltede asier.

Ved ikke hvorfor, men asier er bare ikke så populære at dyrke. Hvorfor det også kan tage lidt tid at finde frø af asier. Når man først har fundet frø, så er det dog ENORMT nemt at høste egne frø. Det sker ved bare at gemme de store frø fra de høstede asier.

dyrkning asier høst opskrift tilberedning saltning

En enkelt asie leverer ENORMT store mængder frø. Behøver kun gemme et par stykker, da en enkelt plante som sagt er ganske rigeligt til at levere massevis af friske asier.

Lær at høste frø fra asier her

Sprøde og bløde, syltede asier

Vil man lave sine egne hjemmesyltede asier, hvilket er SUPER nemt – og oplagt – når man har dyrket asier i køkkenhaven. Så er det vigtigt at vide at der er to metoder til at lave syltede asier.

Den ene – nyere metode – kaldes “bare” syltede asier. Her hældes en syltelage henover asier, efter at asierne først har været kogt.

En langt nemmere metode til at lave hjemmesyltede asier er dog de gammeldags syltede asier. Dette er uden tvivl også den bedste metode til at lave syltede asier. Herved bibeholdes nemlig mest mulig sprødhed i asierne, samtidigt med at man stadigvæk får disse lækre bløde asier.

Gammeldags syltede asier

Ved gammeldags syltede asier, så er asierne først saltet.

Har man prøvet at lave thaziki, så er processen præcis den samme. Start med at skær asierne i skiver, som man ønsker dem.

Dernæst lægges asier i en skål, vendes med salt. Og drysses med ekstra salt henover. Lad stå natten over, skyl grundigt og vrid vandet fra.

Dernæst laves en helt almindelig syltelage – lige dele eddike, vand og sukker.

Personligt foretrækker jeg at holde lidt igen med eddike. Bruger nok 70% eddike i forhold til vand og sukker. Dette fordi lige dele eddike, vand og sukker fungerer fint til nu og her spise, men når det gemmes længe kan det give lidt for meget eddike smag.

Før asier kommes i rengjorte og skoldede glas, så kommer jeg dildskærme, sennepsfrø og peberkorn i glasset. Kommer asier ovenpå. Og hælder syltelagen henover.

Luk straks låget, stil glasset på hovedet og lad køle af. Derved sikres at de syltede asier kan holde længe. Nemt til næste års høst og produktion af gammeldags syltede asier.

gammeldags syltede asier hjemmesyltede hjemmelavede opskrift dyrkning sprøde bløde

Fik idag lavet 3 store glas. Det plejer at passe med 3 glas asier til os, henover et år. Flest syltede asier får vi spist henover vinteren. Syltede asier smager skønt til ovenpå smørrebrød, men også uundværligt til mange stege – især et must et julebordet.

Nå ja! Også fik jeg bagt nyt brød. Bagt på surdej. Ny lækker opskrift jeg arbejder på, som jeg nok skal vende retur med – inden længe. Det har krævet lidt forsøg de sidste måneder, men ved at være klar med opskriften. Bagved glas med syltede asier ses hjemmelavede brødcoutoner – lavet af et af de fejlslagne brød (fik for lidt surdej i, så det bare ikke hævede optimalt).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *