Sommerens tørke er længst glemt…. nu regner det så meget, at græsset gror utrætteligt…. Og med flere dages regn i træk, så må græsset klippes iført regntøj 🙂
I regn og slud…
De fleste kender ordsproget “i regn og slud, skal posten ud”. Sådan er det næppe længere.
Efter at Post Danmark blev til Post Nord og posten ikke længere leveres dagligt, men blot leveres 1 gang ugentligt…
– I forstår nok, hvor jeg vil hen…. Og mottoet passer næppe længere på postbudet.
Der er dog fortsat mange jobs, som udføres i alt slags vejr. Endnu da!
Græsset gror ganske fortrinligt i regnvejr. Og med flere dages regn i streg, så er der kun en løsning – og det er at hoppe i regntøjet, starte plæneklipperen og få klippet græsset, før græsset vokser sig alt for højt.
Endnu – trods alt – har vi ikke klippet græs i slud. Og mon ikke at plæneklipperen inden længe udskiftes af en robotplæneklipper…
Det kan derfor næppe betale sig at ændre ordsproget til noget med græsklipning… Postvæsnet skal dog ikke have æren af ordsproget længere, sådan som de formår at levere pakker idag.
Kan nok fornemmes, at jeg idag ikke er videre glad for Post Nord. Har betalt for quick levering, for at få leveret en pakke idag – og selvfølgelig er den ikke kommet. Imidlertid har jeg fået leveret naboens post i min postkasse. Utroligt at postvæsnet end ikke kan kende forskel på tal… men det regner, så måske postbuddet ville hurtigt hjem.
Hov forrest: må man klippe græs i regnvejr?
Det hurtige svar er: “naturligvis!”.
Græsset er fuldstændigt ligeglad om det klipper i regn eller solskinsvejr. Plæneklipperen vil dog helst arbejde i tørvejr – det er ekstra hårdt for en plæneklipper at arbejde i regnvejr.
Så til spørgsmålet: “må man klippe græs i regnvejr?”, skal lyde et rungende ja! Når blot man sørger for at gøre plæneklipperen ren efterfølgende og ligeledes ikke presser plæneklipperen unødvendigt.
Man skal dog være forberedt på, at græsset bliver pænest klippet i tørvejr. Regn får græsset til at lægge sig, så græsset kan blive klippet ujævnt.
Men med regn daglig i en uge, så er det nu dejligt at få klippet græsset – trods det kan blive ujævnt. Græsset bliver hurtigt langt mere bøvlet at klippe, hvis græsset først bliver for langt.