Tryk "Enter" for at gå til indhold

Vi er tilmeldt giftfri have

Et fantastisk projekt sat i verden af Danmark Narturfredsningsforening. Vores have og gården Nymølle er giftfri og sprøjtefri, så naturligvis er vi medlem af giftfri have.

Haven er vores fristed

Vi bruger meget tid i haven – utroligt alt den tid, som vi på 1 år allerede har brugt i haven – derfor skal vores have naturligvis være giftfri. Det har haven nu været fra start. Og det er da kun en naturlig ting at vælge at have en have uden gift. Vi har trods alt også fokus på at undgå kemikalier og skadelig ingredienser i kost, hudpleje og rengøringsmidler. Vores dyr får desuden økologisk foder – sågar vores bier avles økologisk.

Da vi overtog gården Nymølle og opdagede at vi var voldsomt plaget af bjørneklo på ejendommen. En information, som sælger glemte at oplyse. Noget af det første vi gjorde, da vi var flyttet ind, var at søge på en giftfri bekæmpelse af bjørneklo.

Sådan bekæmper vi bjørneklo uden gift

Så hvorfor i alverden skulle vi bruge penge på at sprede gift i vores have i form af sprøjtemidler mod ukrudt i græsplænen, imellem fliserne og på gårdpladsen.

Jo! Det tager lidt tænkere tid med hakkejernet og ukrudtsbrænder.  Fordelen er en have uden gift – og dermed også giftfri blomster til vaser og giftfri grøntsager til køleskabet.

Desuden hvem siger at mælkebøtter og skvalderkål ikke også kan have en plads i haven? Med en have uden gift, så må man måske nok lære at lade naturen styre lidt sig selv – og arbejde afgrænset med bekæmpelse af ukrudt.

Bierne klager i hvert fald ikke over at der blomstrer mælkebøtter i græsplæne. Fårene spiser også kun glædeligt mælkebøtter. Og ellers findes der alverdens smarte løsninger mod bekæmpelse af mælkebøtter, som ikke involverer sprøjtemidler. Dermed kan vi nyde vores græsplæne i baretæer.

Giftfri have – for naturen.

Vi er ikke mere naive end at vi naturligvis udemærket ved, at vores giftfri have næppe har den store indvirkning på grundvandet, den danske fauna og den danske natur.

Men et ordsprog lyder: “mange bække små, gør en stor år”

Så håber mange flere vil tilmelde sig og støtte op om projektet. Vi er tilmeldt og håber at vores blogindlæg her må få nogle flere med på vognen.

Der er trods alt utroligt mange haveejere i Danmark! Kunne være fantastisk om vi i fælles flok kun sætte dagsordnen for bekæmpelse af sprøjtemidler i Danmark 🙂

Lyst til at vide mere om Giftfri Have?

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *