Beskæring af hindær er forskellig afhængig af om der er tale om sommerhindbær eller efterårshindbær – efter at have gjort det flere år i træk, så er jeg ved at få styr på det. Kræver dog altid lige en tanke….
Beskæring af hindær
Jeg starter lige med en rettelse. Jeg bruger ikke meget tankekraft på at besluttet, hvornår sommerhindbær og efterårshindbær skal beskæret. Jeg ved, at det er forskelligt afhængig af hvilken sort, der er tale om. Så meget er jeg med. Hvilken sort, som beskæres hvornår, det har Martin styr på.
Indrømmer også gerne, at det næsten årligt bliver til en snak om beskæring af hindær fra min side. Det virker ærlig talt HELT forkert at begynde at klippe hindbær ned i august – det er trods alt denne måned, hvor sommer (oftest – og igen i år, ingen undtagelse) er varmest.
Når det er sagt, så tror jeg efterhånden jeg er ved at have fundet reglen til beskæring af hindær. Sommer hindbær modner først, så de beskæres først. Efterårshindbær modner sidst, så de beskæres sidst.
Det er noget med at sommerhindbær sætter bær på sidste års skud. Og efterårshindbær sætter bær på dette års skud. Netop også derfor at korrekt beskæring af hindbær er temmelig afgørende – ellers ender man med ingen bær at plukke.
Vigtigt at beskære sommerhindbær straks efter høsten er overstået. Det vil sige slut juli, start august. Og når det kommer til beskæring af sommer hindær, så er det vigtigt KUN at klippe de grene, som har båret hindbær. De andre grene skal bære frugt næste sommer, så klip endelig ikke dem væk.
Sommervarmen i august gør det ganske nemt at se, hvilke grene der skal fjernes. Bladene på grenene, som har båret bær i år, er allerede begyndt at visne og gulne – energien har nærmest allerede forladt grenen. Det er alle disse grene, som klippes væk ved beskæring af sommer hindær.
Efter beskæring af sommer hindbær, så står alle grene med grønne blade tilbage. I løbet af de næste måneder vil disse grene skyde voldsomt i vejret – og næste juni og juli, så er det fra disse grene vi kan høste sommer hindbær.
Beskæring af efterårshindbær
Samtidigt med at beskæring af sommer hindær overstået, så begynder efterårshindbær at sætte modne bær.
Efterårshindbær er noget større bær. Næste 2-3 gange så store, som sommerhindbær. Rigtig dejligt at have til kager, såvel pynt. Sommerhindbær er noget mindre, men meget kraftigere i smagen – fantastiske til hindbær marmelade.
Endnu en fordel ved efterårshindbær er at de er ormefri – nærmest 100%. Orm og larver, som hopper på hindbær gør det nemlig i sommeren – førend efterårshindbær bærer bær.
Vil lige nævnee. Vi plages ikke af orm i vores hindbær – ej heller sommerhindbær. Og dette skyldes vores ombyggelige beskæring af hindbær – sommerhindbær beskæres her i start august – og derved fjernes overvintringsstederne for ormene, som ellers vil spise sommerhindbærrene. Ganske praktisk. Og endnu en grundt til at HUSKE beskæring af sommer hindbær her i august.
Nå ja. Glemmes må heller ikke, at fordelen ved at have både sommerhindbær og efterårshindbær, at sæsonen for hindbær efterfølger hinanden – og dermed forlænger sæsonen for hindbær. Sommerhindbær overtager for jordbær, hvor efterårshindbær overtager for sommerhindbær – og slutteligt kommer brombær.
Med både jordbær, brombær og både sommer- og efterårshindbær, så har vi friske bær til vores morgenmad fra starten af juni og indtil midten af oktober. Ikke dårligt. Og lækkert er det med bær fra haven til ens morgenmad.
Læs om beskæring af efterårshindbær
En lille advarsel…
Efter beskæring af sommer hindær, så lad værre at kom afklippet på komposten. Trods grenene er afblomstret og bladene begyndt at gulne, så er der endnu energi i grenene. Og afklip fra sommer hindbær skyder flitttigt i efteråret – det er jo sådan planten gør – så ved at komme afklip på komposten, hvor der er fugtigt og varm…
Behøver jeg sige mere? Det bliver hurtigt til et hindbærkrat i komposten – eller endnu værre, du får fordelt en masse spirelystne grene ud i haven, så der dukker hindbær planter op i hele haven.
Anderledes er det med efterårshindbær. Her klippes ned, når planten er i dvale. Og alt over jorden er dødt, så fra efterårshindbær kan man godt komme afklippet på komposten.
Her på Nymølle har vi får – af racen spelsau – og det er sådan vi skilder os af med alt “uønsket” haveaffald. Og vores får er også lykkelig for at få afklippet fra hindbær – specielt i disse dage, hvor græsset vist mere er brunt end grønt på marken. Grundet sommervarmen.