Hønsehuset er kommet i haven. Nu skal taget gøres færdigt med tagpap til hønsehus – og vejret er perfekt til det. Virkelig blevet forårsvejr med masser af sol. Dejligt!
Forårsstemning i haven
Sikke et fantastisk vejr! Vejret i weekenden var virkelig dejligt – og vi var i haven hele weekenden. Nu er det blevet mandag og det gode vejr fortsætter. Herligt!
Helt utroligt at vi kun skriver d. 25. februar. Det burde fortsat være vintervejr, mørkt og koldt. Istedet har vi varmerekorder og solskin. Idag har vi haft 12,9 grader på Nymølle. Dagene er også blevet længere – langt længere – solen gik først ned kl. 18.
Det er virkelig noget andet, end kl. 16-16:30, som det var i december.
Med de ekstra solskinstimer, så er det pludselig også muligt at nå i haven efter arbejde. Og det er netop, hvad vi har gjort idag. Vi var tidligt hjemme idag. kl. 16, helt præcist. Og skyndte os i arbjedstøjet og kom i haven. Hvilken bedre måde at slutte en arbejdsdag på?
Tagpap på hønsehus
Dagens job i haven var, at få monteret tagpap på vores nye hønsehus.
Hønsehuset har vi brugt de mørke aftener på at bygge i garagen. Igår fik vi flyttet hønsehuset ud i haven. Nu skal der tagpag på hønsehuset og derefter bygges en hønsegård.
Læs om vores hjemmelavede hønsehus her
Vi har valgt tagpag til vores hønsehus, for at sikre et tørt hjem til hønsene. Tagpap er ikke den billigste løsning, men det er en nem løsning – og det er tæt.
Vi har også tagpag på vores bistader, hvilket fungerer super fint.
Tag til hønsehus
Vores hønsehus er bygget af krydsfinerplader, som er monteret på et skelet af lægter. Tagkonstruktionen til hønsehuset er ligeledes lavet af en krydsfinerplade, som er lagt ovenpå en ramme af lægter.
Det er en super simpel konstruktion – og billig løsning til et gør det selv hønsehus. Dermed er der også til de ca. 900 kr, som det koster at lægge tagpap på hønsehuset. Alt i alt koster hønsehuset os 4.000 kr. inklusiv maling. Det er ganske billigt for et hønsehus – specielt af den størrelse.
Tagpappet til hønsehuset er måske en luksus. Det kan godt være, at maling af taget kunne beskytte hønsehuset nok. Vi vil dog ikke tage chancen. Hønsehuset skulle gerne holde i mange år.
Ser man bort fra prisen på tagpap, så er det også ganske nemt at lægge tagpap på et hønsehus.
Typer af tagpap
Det tagpap der bruges til et hønsehus er præcis det samme tagpap, som man ellers ville bruge til taget på et hus, garage, skur eller værksted. Lad det dog ikke skræmme dig, da monteringen af tagpap på et hønsehus gøres noget lettere end på en bygning.
Overordnet findes der to typer af tagpap:
- tagpap som skal brændes på
- tagpap som er selvklæbende
Måske der findes flere varianter af de forskellige, men teknikken er den samme. Enten skal tagpappet brændes til taget – eller limes til taget.
Selvklæbende tagpap til hønsehus
Til et gør det selv hønsehus, så skal vælges selvklæbende-tagpap. Det er alt for bøvlet at skulle igang med at brænde tagpap på et hønsehus, trods det måske er mere tæt – så tæt behøver det dog ikke være til et hønsehus.
Selvklæbende tagpap består af to dele – et undertag og selv tagpappet.
Undertaget kan egentlig fint droppes, når der blot er tale om tagpap til et hønsehus – og når det er på en krydsfinerplade at tagpappet monteret.
Skal undertaget droppes, så sørg for en plan og ren overflade at montere det selvklæbende tagpap på.
Vi fik et samlet tilbud på undertag og tagpap – og det kunne derfor ikke betale sig at droppe. Undertaget gør desuden montering af tagpap lettere, da man kan hive tagpappet af igen – hvis man er uheldig at få det lagt skævt.
Selvklæbende tagpap købes i ruller af 5-6 meter. Findes sikkert også længere, men standard er 5-6 meter – sikker fordi det passer med en tagflade på et gennemsnitligt hus. Desuden er en rulle tagpap 1 meter bred.
Vi har betalt 930 kr for en rulle tagpap på 6 meter og en rulle undertag på 7,5 meter – begge i bredder på 1 meter.
Hønsehuset tag er designet og bygget til, at en rulle med 6 meter tagpap er nok – vigtig pointe at huske.
Læs om vores design af hønsehuset her
Bliver taget større, så bliver det hurtigt dyrere at bygge et hønsehus. Tagpap er temmelig dyrt. Tagpappet alene udgør knap 25% af vores udgifter til vores nye hønsehus.
Montering af tagpap på hønsehus
Undertaget monteres på krydsfinerpladen fra kant til kant – og med et 10 cm overlab i samlinger. Undertages sættes fast med tagpapsøm rundt i kanten, så det ligger fast.
Efter at taget er fejet for støv og sand, så er der klart til at blive lagt selvklæbende tagpap på hønsehuset.
Montering af tagpap på et hønsehus går super nemt. Skær tagpappet i pasende længder til hønsehuset – husk et overlap på 6-8 cm i hver side, som kan bøjes ned under taget.
Derefter er det blot at rulle tagpappet ud på taget, samtidigt med at plastfolien fjernes for limen der får tagpappet til at klæbe til undertaget. Det går ganske nemt.
Til slut er det blot at bøje de 6-8 cm tagpap, som stikker ud hele vejen rundt omkring taget, ind under taget – hvilket dermed laver udhænget til taget. Normal – til en garage, hus eller skur – ville man montere udhængsbrædder eller nogle aluminiums lister.
Det er ikke nødvendigt til et hønsehus. Her banker vi blot tagpappet fast med søm til krydsfinerplden, som udgør tagkonstruktionen på hønsehuset.
Færdigt hønsehus med tagpap
Et par timers arbejde i dejligt solskin en mandag eftermiddag – også er der monteret tagpap på hønsehuset. Vi kan dermed sige at hønsehuset er færdigt. SKØNT!
Nu skal der blot bygges en hønsegård. Hvis det gode vejr holder, så begynder vi at bygge hønsegård i morgen.