Vi har beklageligvis erfaret, at vi er voldsomt plaget af bjørneklo på Nymølle. Bjørneklo skal bekæmpes. Det er lovpligtigt. Vi er dog ikke meget for fjernelse af bjørneklo med gift og har fundet en økologisk metode at bekæmpe bjørneklo.
Vi skal til at holde får!
Løsningen på vores bjørneklo problem er får. Nærmere betegnet får af racen Spelsau, som er en gammel nordisk fårerace. Spelsau får elsker bjørneklo. Derfor skal vi have Spelsau får.
– Er det ikke fantastisk at vi kan bekæmpe bjørneklo ved at fodre vores får?
Fjernelse af bjørneklo
Vi har virkelig undersøgt utroligt meget, som kan hjælpe os i fjernelse af bjørneklo. Nogle kommuner bruger plastik, som de lægger på jorden i 10 år – det virker temmelig uoverskueligt.
Endnu mere uoverskueligt virker det at skulle sprøjte med round-up eller andre skrappe sprøjtemidler. Især fordi vi ville være nødt til at sprøjte de næste 5-10 år, før planterne er helt døde alle sammen.
Vi fandt derfor, at nogle får og nogle geder er vilde med bjørneklo. Og hvor lærer man bedst om får og geder – det gør man naturligvis hos avlerne af disse dyr. Vi tog derfor til Roskilde Dyrskue, for at tage en snak med de forskellige avlere af får og geder.
Vi troede vi skulle have geder
Vi var egentligt begge temmeligt tændte på ideen om at få geder. Det er vi så ikke længere! Geder lugter nemlig forfærdeligt, når de er i brunst. Geder skal malkes, da de er avlet til det. Og værst af alt, så vil geder kræve en temmelig stor og høj indhegning.
Får derimod kræver blot en “almindelig” indhegning. Får stikker ikke af, ligesom geder gerne gør. Får stikker først af, når der ikke er mere mad – hvilket egentligt er logisk.
Derfor skal vi have får = giftfri fjernelse af bjørneklo
Desuden skulle får være ekstremt vilde med bjørneklo. I hvert fald racen Spelsau. Vi havde desuden en super god dialog med en avler fra Lolland – helt præcis fra Radstedlund.
På Radstedlund avler de får af racen Spelsau. De er tilmed højt præmieret for deres avles arbejde, hvilket netop gør at fårene er helt naturlige og ekstra vilde med bjørneklo.
Det kan vi lide!
Vi har derfor været på Lolland og udvælge vores får. Eller gimmere, som hunfår der endnu ikke er blevet mødre hedder.
Vi valgte 3 gimmere, som bliver leveret til august. Til december følger endnu en gimmer og et ilæmmet får – altså et drægtige får – så vi kan få lam til foråret.
Egentlig skal vi kun have 3 avlsdyr – det er ganske rigeligt for os. Men nu købte vi 5, af den årsag at vi er nødt til at få nogle dyr på marken nu – så vi kan få spist de bjørneklo. Det drægtige får kan vi først få til december, da hun lige skal parres – og man transportere ikke et får adgangen.
Det gør nu heller ikke noget. Vi får vores 3 dyr, som vi skal have. Også får vi 2 ekstra, som kan slagtes til februar og ryge i fryseren. Til foråret får vi – hvis alt går godt – 2 lam.
Men vigtigst af alt, så har vi fundet en giftfri metode til fjernelse af bjørneklo fra vores marker.
Nu skal vi blot igang med at lave indhegning til vores snarligt kommende dyr.
Det er en fornøjelse at følge jeres blog! Hvor er I super gode til at finde på de rigtige løsninger – får er da smart, hvis de kan hjælpe jer af med bjørneklo!
Mange tak fordi du læser med i vores blog – og 1000-tak for de søde ord 😀 Vi glæder os bestemt også til at få får – og krydser fingre for, at det kan læse vores problem med bjørneklo.
Tænk at man i min ungdom brugte bjørneklo, som dekoration – utroligt at flere ikke er omkommet ved det.
Husker min mor havde en stor bjørneklo hængende i stuen.
Hej Andrea 😀
Hehe… ja, det er helt tosset.
Men der er nu meget, som man engang gjorde – og tænkte var smart og flot – og idag har lært anderldes. Dog øv, at vi på Nymølle skal plages sådan af Bjørneklo.