Tryk "Enter" for at gå til indhold

Sikke en weekend!

Årets første honning er slynget. Vi har været til CPH Garden. Vi har fejret Sankt Hans. Og vi har nydt det skønne sommervejr i haven.

Årets første honning

Weekendens helt store arbejdsopgave har været at få ordnet forårshonning fra vores bistader.

Eller det må vist være bistade. Den ene af vores bifamilier er nemlig gået til. Dronningen fandt vi død i stadet – og uden dronning, så dør familien af sig selv. Vi slog derfor de to familier sammen, da vi ikke kunne skaffe ny dronning tilbage i april. Vi får en ny til juli, så vi igen har to bifamilier.

Vores bier har været fantastisk produktiove dette forår. Det er helt vildt! Vi har naturligvis også haft et varmt forår, så bierne har kunnet komme igang tidligt.

Vi har høstet 23 kilo honning på ét bistade. Det er temmelig meget. Specielt, når det er forårshonning.

Forårshonning er den første honning som høstet, Her er bifamien normalt ikke så stor, så der er færre bier til at hente honning – såvel som regn og temperatur sænker normaltvis antallet af dage, hvor bierne kan hente nektar fra blomster.

Vi kan derfor kun være meget tilfreds med årets produktion af honning – forårshonning. Fortsætter vejret, som året er startet, så får vi et fantastisk honning år.

Høst af honning

Høst af honning er sket i løbet af den sidste månedstid. Vi har løbende taget rammer fra bierne, som de har fyldt med honning. Rammerne har været gemt i garagen, så vi kunne slynge honningen samlet.

Søndag gik med at få slynget honning – og selvfølgelig smage på årets første honning.

MUMS! Det smager! Virkelig en lækker honning. Forårshonning er mildere end sommerhonning – virkelig lækkert. Og med alle de mange frugttræer vi har på Nymølle, såvel som de rigtigt mange forårsblomster, så har honningen også fået en fantastisk flot farve. Helt ravfarvet.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan vi slynger honning. Det vil vi undlade at gøre idag, men blot sige at det er lidt af et arbejde – men hele arbejdet værd. MUMS en lækker honning.

Læs om slyngning af honning her

Og nu er honningen sat til salg, ved vejen – i vores fine lille salgsbod

honning nyslynget forårshonning

Ingen kommentar…

Lørdag var vi en tur forbi CPH Garden – Haveselsskabets årlige havefestival.

Vejret var skønt til det. Og vi havde en fin dag. En decideret udtalelse – eller anmeldelse om man vil – om CPH Garden kommer vi dog ikke med.

Vi har lært, at man skal tie stille, hvis man intet pænt har at sige.

Vi fik dog en flot duft pelargonie med hjem. Den har nu fået en potte, og er kommet i vindueskarmen. Den er vi glade for!

pelargonie

Og lad det så være vores kommentar om CPH Garden. Håber at andre har nydt CPH Garden – vejret var i hvert fald super godt til CPH Garden. Og de mange frivillige, såvel som de mange sælgere var vældig flinke.

Lørdag afsten sluttede vi med grill og hygge på teressan, efter at have været i haven nogle timer – og ordnet lidt blomster, såvel som få luget havens bede fra ende til anden.

Slut på weekenden

solnedgang
Solnedgang over Nymølle

Weekenden sluttede på bedste maner. Ikke alene fordi vi kunne se tilbage på en god weekend – og en god arbejdsindsats denne søndag med ordning af årets forårshonning.

Weekenden sluttede fantastisk med skønt vejr – hvilket vi har haft hele weekende. Sikke en solnedgang vi fik over Nymølle, denne søndag aften.

Nej! Weekenden sluttede på absolut bedste maner. Nemlig i godt selskab med gode venner, lækkert mad og Sankt Hans bål

Sikke et vejr til Sankt Hans. For to år siden var det så vådt, at ingen kunne tænde bål. Sidste år var der meldt afbrændingsforbund pga. varmen. I år, var det helt perfekt! Kunne ikke ønske os bedre vejr til en Sankt Hans fest.

Efter sådan en weekend er vi super klar til endnu en skøn uge – og hej, lige om lidt skriver vi officielt sommer. Sikke tiden flyver. Der er kun 6 måneder til juleaften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *