Opbevaring af kål om vinteren

Grønkål, palmekål og savoykål klarer sig fint udenfor. Hvidkål og rødkål skal høstes og gemmes, da de ikke tåler frost. Flest laves til syltet og fermenteret kål. Vinteropbevaring af friske kål er dog ganske nemt…

Høst af kål

Størstedelen af det kål vi dyrker får lov at blive i køkkenhaven, vinteren over. Grønkål bliver kun bedre, når det får noget frost.

Palmekål, rosenkål og savoykål lader vi også blive i haven.

I år er vores savoykål dog slået helt fejl. Blev ædt af snegle, så snart de kom på friland i foråret. ØV! Palmekål, grønkål og rosenkål har dog klaret det fint – og står nu flot i køkkenhaven.

Det er simpelthen bare fantastisk at kunne gå i køkkenhaven og høste, selv i januar og februar – og selv, når haven er dækket af frost og sne.

Mange steder skrives dog, at palmekål ikke tåler hårdfrost. Måske vi aldrig har oplevet hårdfrost her på Nymølle, men det vil jeg nu sige vi har. Og vores palmekål står fint hele vinteren.

Dyrkning af hvidkål og dyrkning af rødkål gælder dog andre spilleregler. Hvidkål og rødkål tåler ikke frost. Ved hvidkål og rødkål kræves vinteropbevaring af disse kål.

Vinteropbevaring af kål – hvidkål og rødkål

I løbet af oktober, så er det tid til høst af hvidkål og rødkål. I år har vi dog haft et meget mildt efterårsvejr, så jeg har først kun lige fået høstet hvidkål. Rødkål tåler en anelse mere frost og kulde – det er i hvert fald min erfaring, så venter lige et par uger endnu med høst af rødkål.

Ved at sprede høsten over nogle dage, så fungerer alt kålaffald også som foder til kaninerne. De ELSKER det.

Alene ved høst af 6 hvidkål, så er der massevis af mad til flere dage til vores kaniner – vi har to, en han og en hun (ungerne er slagtet for i år).

Jeg kunne selvfølgelig bare gemme alt affald også fodre løbende, men kaniner vil helst have friskhøstet grønt. Og det gør ikke mig noget at dele høst af kål ud over flere dage. Idag har jeg høstet de pæneste hvidkål, som vi gemmer til vinter.

Har fjernet alle grimme blade. lad endelig mest mulig af stokken blive – nogle steder anbefales det at lade roden blive på, men det gør jeg nu ikke.

Jeg efterlader blot 10-15 cm stok. Lægger hvidkålshovederne i en kasse, som stilles i værkstedet – lægger et spejdertæppe henover, så holder det på frosten.

På denne måde plejer vi at have friske hvidkål i hvert fald til februar – ofte godt ind i februar.

Vi kunne dyrke flere og forsøge at strække til marts, men vi oplever ofte at slutningen af februar er der vi får hård frost – også er det svært at holde værkstedet helt frostfrit. Vi har jo også grønkål i haven, så det får vi spist ekstra meget af i marts.

Om et par uger laver jeg præcis samme løsning for vinteropbevaring af kål, med de mange rødkål. Trods jeg må sige at rødkål bliver langt de fleste forvandlet til syltet rødkål. Derved er vi helt ude over risikoen for at frosten tager afgrøden.

Syltning af kål

Rødkål er nemt at forvandle til syltet rødkål. Og det holder i evigheder. Vi spiser syltet rødkål hele året.

Hvidkål spiser vi mest, som vintermad.

Få opskrift på syltet rødkål her

Hvidkål kan sagtens syltes, ligesom rødkål. Syltet hvidkål er bare ikke helt så smagsrigt. Generelt er hvidkål ikke så smagsrig. Dog en nærende grøntsag, som vi er ganske glade for – vel at mærke, når kombineret med smagsgivere. Her på matriklen er det især i suppe, at vi bruger hvidkål. Det er noget så lækkert – bedst er det med revet hvidkål i en suppe.

Fermenteret kål er dog noget helt andet end syltet kål. Ved fermentering af kål, så tilføres massevis af smag til hvidkål. Ligeså mange kål vi gemmer friske, ligeså mange kål fermenterer vi.

Jeg kan virkelig anbefale at forsøge sig med fermentering, hvis man vil undgå udfordringer ved vinteropbevaring af kål. For ja, trods det “bare” er at opbevare kål frostfri, så er det et gambling med ens afgrøder – en ting er jo frosten, noget andet er risikoen for mus eller andre skadedyr går i de gemte kål. Det kræver altså alligevel lidt.

Vores værksted er – så vidt muligt – mus og rottesikret. Aldrig oplevet probelmer, men også gjort en indsats. Netop fordi det er her vi gemmer alle vores afgrøder – kartofler, kål og meget mere.

Ved hjælp af spejdertæpper, så formår vi at holde afgrøderne frostfri. Vi bor desuden på en gammelgård, så væggene er TYKKE – det bidrager naturligvis også på at holde kulde uden, trods værkstedet ikke er isoleret.