Køkkenhaven tømmes mere og mere, som afgrøder høstes før vinteren. Meget kan endnu nå og blive sået, men det er også tid til vinterklargøring af køkkenhave – Fokus er at forbedre jorden til næste år.
Køkkenhaven i efteråret
De sidste hestebønner er netop høstet. I løbet af de næste uger høstes også de sidste bønner, såvel de sidste ærter. Næste uge høstes alle vinterkartofler – altså de kartofler, som skal gemmes til vinter.
Nå ja! Og inden længe er alle majs modne, ligesom sommergulerødder skal hives af jorden.
Sommergulerødder har vi nydt hele sommeren. Sommergulerødder tåler ikke frost, så bliver de plattede. Derfor skal de sidste sommergulerødder hives opad jorden før oktober – hvorefter vi går over til at spise vintergulerødder, som allerede er vokset frem.
Kort sagt. Køkkenhaven tømmes mere og mere, som dagene bliver kortere og vi nærmer os efteråret og vinter . Meget kan endnu nå og blive sået i køkkenhaven her i efteråret. Det er f.eks. fortsat muligt at så spinat, udplante forspiret salat og så vintergulerødder. Dertil kommer en række afgrøder, som kan overvintre udenfor – og spises i det tidlige forår.
Antallet af grøntsager, som kan sås i efteråret er dog begrænset. Og trods der er mange afgrøder, som først høstes senere, så bliver køkkenhaven mere og mere tømt. Derfor er det også tid til vinterklargøring af ens køkkenhave.
Grøntsager som fortsat står flot i haven er kål, såvel knoldselleri, pastinak, perillerod og vintergulerødder. Hver og en er det grøntsager, som fint klarer sig i jorden – og høstes løbende igennem vinteren. Måske lige på nær rødkål og hvidkål, som har bedst af at blive høstet inden december.
Vinterklargøring af køkkenhave

En naturlig del af vinterklargøring af ens køkkenhave er at få fjernet opbindingspinde, såvel få fjerne net fra kål. Præcis, som at planterester fra afgrøder ryddes. Ovenstående billede viser vores højbed med bønner og ærter. De sidste bønner er høstet, bambuspinde er hevet op og nu hives planterne opad jorden.
Bønner og ærter er fantastiske til at samle kvælstof til jorden, som kål har brug for meget af til at trives. Næste år skal der være kål i dette højbed. Vi fjerner derfor – naturligvis vil jeg sige – ikke planteresterne, men spreder alle planterester ud over bedet.
Nøgleordet i vinterklargøring af ens køkkenhave er nemlig ikke oprydning, men netop jordforbedring. Der er ENORMT store muligheder for at forbedre jorden i køkkenhaven her i efteråret. Det vigtigste at huske er faktisk at jorden ikke må ligge hen sort og nøgen.
Sort jord er helt unaturligt. I naturen vil jord aldrig ligge hen nøgen. Naturen vil sørge for at jorden hurtigt dækkes af ukrudt eller andet. Dette både fordi der er plads til at frø kan spire, men også fordi næringsstoffer i jorden udvaskes, hvis jorden ligger hen sort og bar.
Ved at efterlade planterester på jorden, som jorddække til køkkenhaven, så forbedres ikke bare jorden – ved at planteresterne visner ned og tilføre næring. Ukrudt mindskes også i at kunne spire frem.

Planterester fra køkkenhavens afgrøder er dog sjældent nok til at kunne dække alt jorden. Der skal mere til. En rigtig god løsning er afklip fra ens græsplæne.
Normalt samler vi ikke græs op, når vi klipper græs. Her i efteråret gør vi dog. Netop for at bruge det, som jorddække til køkkenhaven. Dækker jorden løbende, som afgrøder høstes. I ovenstående højbed er bønner høstet, når de sidste ærter høstes, så dækkes også jorden her med græsafklip.
Forbedre jorden i køkkenhaven
Alternativ til græsafklip er blade fra træer og buske. I løbet af september og oktober smider mange træer alle blade. Det er FANTASTISK, som jorddække til køkkenhaven.
Er man skeptisk overfor effekten, så prøv at dæk jorden med nedfaldsblade. Efter 2 måneder, så løft jorddækket og oplevet, hvordan regnorm og insekter er igang under bladene. Fantastisk syn. Nå ja! Og oplev, hvordan køkkenhaven er fri for ukrudt næste år, såvel oplev hvordan afgrøder bare trives MEGET bedre næste år.
Vi lader faktisk insekter – især regnorme – stå for at løsne jorden, fremfor at grave i jorden og vende jorden. Ganske simpelt ved at tilføre store mængder græsafklip og nedfaldsblade til køkkenhaven, som jorddække.
En anden løsning er grøngødning. Er man meget hurtig, så kan man endnu nå og så grøngødning. Det er dog lige på det sidste. For en lille månedstid siden såede vi honningurt, hvor vi tidligere har haft jordbær. Honningurt vokser hurtigt frem, dækker jorden fuldstændigt og står pænt hele vinteren – førend det visner ned i januar og februar, når frosten tager fat. Derved tilføres virkelig enormt meget næring til jorden, som er vigtigt efter flere år med jordbær på jorden. Næste år skal der dyrkes kartofler i højbedet, hvor der i år har været jordbær – så ja, det er virkelig nødvendigt med meget næring.
Når vi kommer til februar, så tilføjes desuden et lag kompostjord til højbedet. Lægges blot ovenpå grøngødningen, som visner helt væk nedenunder.