Tryk "Enter" for at gå til indhold

Dyrkning af kartofler til vinter

Såkaldt vinterkartofler er de kartofler, som dyrkes med formålet at gemme kartofler til vinter. En af de super nemme selvforsynings afgrøder til køkkenhaven.

Vinterkartofler og gemmekartofler

Vinterkartofler, sene kartofler, gemmekartofler – kært barn har mange navn. I køkkenhaven er der oftest størst fokus på dyrkning af tidlige kartofler.

Dyrkning af tidlige kartofler kræver fokus på valg af tidlige kartoffelsorter, brug af plastik, fiberdug og mange andre kunstfærdige løsninger.

Mærkeligt nok er der bare slet ikke samme fokus på dyrkning af vinterkartofler. Altså de kartofler, som kan gemmes til vinter – og sikre selvforsyning af kartofler hele vinteren, indtil vi igen kan høste nye kartofler.

Måske årsagen er, at det er ganske nemt at dyrke vinterkartofler.

Der er dog nogle faldgruber, som jeg lige vil tage. Først og fremmest er det vigtigt at vælge sene sorter af kartofler til at gemme. Des senere kartofler modner, des større risiko for skimmel. Derfor bør der også være fokus på skimmel resistance og generelt sygdoms styrke hos ens valg af kartofler.

De sene kartofler lægges i løbet af maj, når jorden er godt varmet igennem. Forud er det en god ide at forspire ens kartofler. Det behøves ikke, men det sikre en sundere plante. Vi begynder forspiring af sene kartofler i løbet af april.

En af de store udfordringer ved dyrkning af sene kartofler er mangel på vand. Det har så bare slet ikke været noget dilemma i år, men nu lurer august lige om hjørnet – og forhåbentlig får vi masser af sol og tørtvejr. Kartofler skal bruge meget vand for at levere et ordentligt udbytte. Så trods jorden er våd nu, så husk fokus på vand i august.

Dyrkning af majs med kartofler

Normalt er juli en ganske varm måned – oftest uden særligt meget regn (helt modsat har det været i år). Derfor er det en god ide at tænke på skygge og jorddække til ens kartofler, for at minimere fordampning fra jorden.

Vi gør det at vi udplanter forspirede majs imellem rækkerne af kartofler.

Udplantning af majs sker i løbet af juni måned, når vi har givet kartoflerne første hypning.

Læs om dyrkning af majs og kartofler side om side her

Efter udplantning af majs, så dækkes med græsaklip på jorden. Græsafklip holder på fugten Og når vi kommer til juli, så står majsplanterne store og skaber skygge for kartoflerne – og bidrager til at mindske udtørring.

vinterkartofler dyrkning blomstring kartofler høstklare majs naboplanter

Dyrkning af majs og kartofler sammen er desuden en fin løsning til at optimere udbyttet fra ens kartoffelbed. Høst og opgravning sker nogenlunde samtidigt, så heller intet dilemma der.

Kartoflerne er netop gået i blomst. Samme er majs planterne. Og nu skal der lige en månedstid mere til – eller to måneder – så er vi klar til høst af vinterkartofler og friske majskolber. Lækkert!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *