Tryk "Enter" for at gå til indhold

Menuen er haveaffald…

Okay! Haveaffald er det ikke, men overskud fra køkkenhaven. Mini gulerødder efter udtynding af gulerødder. Såvel Basilikum efter knibning og mynte efter beskæring.

Udtynding af gulerødder

Havde vi været en fancy restaurent, så have menuen sikkert været “miniature gulerødder” og “topskud af basilikum” – formentligt skrevet på fransk.

Her er det dog “bare” haveaffald – som Martin pænt annoncerede, da han modtog grøntsagerne fra haven. Rettere sagt, så konkludere Martin, at dagens menu var haveaffald.

udtynding af gulerødder dyrkning store flotte ormefri knip basilikum løg

Og det er jo faktisk rigtigt. De små gulerødder er resultatet af udtynding af gulerødder. Basilikum bladene er resultat af knibning af såede basilikum. De røde løg er overskud af sætteløg, som er sat i en række – og nu måtte op, for at give plads til udplantning af salat.

De løg, som vi skal gemme til vinter. Og som naturligvis gerne skla være noget større, førend høst – de dyrkes andet sted i køkkenhaven. Og trives vældig godt. Læs om dyrkning af store løg

Nå ja! Og mynten på billedet, som ser lidt gullig ud, er resultat af beskæring af mynte. Her i juni er det nemlig vigtigt at klip mynte GODT ned. Ellers risikeres det at alt ens mynte får gule blade.

dyrkning af mynte beskæring gule blade

Ovenstående foto viser – til venstre – flot grøn mynte, som det skal se ud. Og gerne skal se ud hele sommerne.

Til højre ses mynte, som er på vej i blomst. Det sker i i løbet af juni – start juli. Med beskæring af mynte, så undgår man at alt ens mynte får gule blade. Og kan nyde flot grøn mynte til te, drinks og hvad man ellers vil, hele sommeren.

Tricket er ganske enkelt, bare at klip planten ned. Altså være vældig hård ved planten, så skyder mynten på ny i løbet af kort tid med friske nye grønne skud.

Vigtigt med udtynding for succes med dyrkning af gulerødder

Nogle vil måske springe skridtet med udtynding af gulerødder over. Det er også lidt af et pillearbejde. Det er dog et vigtigt værktøj i at sikre store flotte gulerødder, senere på sommeren.

Dertil at sikre en løs og porøs såjord til gulerødder, samtidigt med at dække med fiberdug i maj – til 1-2 uger inden i juni. Fiberdug modvirker orm i gulerødder. Gulerodsfluen lægger nemlig sine æg i løbet af maj måned. Igen i august, hvorfor det til vintergulerødder også er nødvendigt med fiberdug i august og ind i september.

Trods jeg forsøger at så tyndt, når jeg sår gulerødder. Så er det altså nødvendigt med udtynding af gulerødder. Ganske enkelt for at give plads imellem de mange gulerødder, så de ikke står og kæmper om pladsen. Og rødderne dermed klemmer hinanden og bliver deforme.

De helt bittesmå gulerødder får kaninerne. De små gulerødder, som trods alt har en ok størrelse til madlavning, de bliver vasket og brugt i maden.

I aftes tryllede Martin en lækker pasta med de små gulerødder, løg, basilikum – rigeligt med parmesan.

Mynte blev forvandlet til lækre Mojito drinks. SKØNT!

grønt fra haven grøntsager dyrkning aftensmad

Grøntsagerne var lige stegt af på panden – med lidt citronsaft og nyhøstet forårshonning fra havens bier.

Nøj! Det smagte fantastisk! Super lækker aftensmad. Herlig måde at bruge denne slags overskuds grøntsager fra haven.

Knibning af basilikum

Dyrkning af basilikum sker endnu i drivhuset. Mest af alt for at vi her kan sikre skygge, bedre end i køkkenhaven. Når vi kommer til juli, så rykker de mange basilikum planter dog ud under vores tomatplanter på friland.

Læs om plantning af tomater på friland

For at sikre nogle kraftige basilikum planter, så er det vigtigt med knibning af basilikum – beskæring af basilikum, om man vil.

Det gøres når de såede basilikum har fået anden-tredje bladpar. Og gøres ganske enkelt ved at kippe topskuddet af – over først bladpar. I løbet af et par dage, så begynder planterne at sætte sideskud. Derved sikres en langt kraftigere plante, helt nedefra. Og langt flere blade til senere høst.

knip basilikum dyrkning såning formering
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *