Tryk "Enter" for at gå til indhold

Det skyldes ikke tørken!

Ligeså skøn løjtnantshjerte er i maj – start juni. Ligeså grim er planten her i midt juni. Løjtnantshjerte får gule blade og visner ned. Med beskæring af løjtnantshjerte skyder den igen – samme med akeleje

Beskæring af løjtnantshjerte

Det sker nærmest fra dag til dag. Den ene dag står løjtnantshjerte flot med alle sine fine blomster. Næste dag, så er blomsterne faldet af planten – og alle blade begynder at blive gule.

Virkelig ikke kønt. Og med størrelse på løjtnantshjerte, så er det ikke nemt at plante efter at gemme løjtnantshjerte væk – så den kan visne ned i fred og ro.

Løjtnantshjerte er egentligt også ligeglad. Altså med at visne ned i ro. Det er intet problem at klip løjtnantshjerte ned efter afblomstring – når løjtnantshjerte får gule blade.

Beskæring løjtnantshjerte klip ned akeleje

Jeg gør det hvert år, hver i midten af juni. Klipper alle mine løjtnantshjerte ned. Det pynter så herligt i havens bede. Der bliver lidt huller hist og her, i en kort periode. Det forsvinder dog hurtigt. Og ved at klippe løjtnantshjerte ned, så skyder den igen.

Kommer sjældent til at blomstre igen, men det flotte grønne løv dækker hurtigt jorden – og giver en pæn kontrast til sommerblomsterne.

Ved beskæring af løjtnantshjerte, så er det vigtigt efterfølgende at vande. En god sjat vand til plante samme dag, som beskæring – og igen et par dage efter.

Beskæring løjtnantshjerte klip ned akeleje

Ellers må jeg sige, at jeg ikke vander de etablerede staudebede. De skal klare sig selv. Jeg vander dog – naturligvis – ny anlagte bede.

Nå ja! Også må jeg sige at jeg faktisk – når det er tørt, som i år – har vandet forud for beskæring af løjtnantshjerte. Egentligt ikke fordi jeg klipper løjtnanthjerte ned, men fordi jeg efter at have klippet ned foretager en lugning for ukrudt.

Lugning af ukrudt

ukrudt bekæmpelse lugning ukrudtfri have

Jeg vil egentligt påstå, at vi har en ukrudtsfri have. Lugning af ukrudt er i hvert fald ikke det, som vi bruger tiden på.

I min optik, så er det totalt misforstået at staudebede er svære – og kræver meget lugning.

Vi luger i januar/februar, når vi klipper roser ned. I februar følger en omgang topdressing, til at holde ukrudt nede – førned forårsløg tager over og dækker jorden, indtil de tidlige stauder dækker jorden (og dermed holder ukrudt væk).

Læs om beskæring af roser her

Noget ukrudt finder dog altid vej. Noget ukrudt er bare mere genstridige. Det tager jeg her i juni, når jeg klipper løjtnantshjerte ned – såvel klipper akeleje ned, efter afblomstring.

Årets tredje og sidste lugning sker i november/december, når alle stauder er ved at være afblomstret. Denne gang mest for græs og mælkebøtter, som har forvildet sig ind i staudebedene. Utroligt, som græs og mælkebøtter bare altid dukker op.

Nå! Men altså, vi bruger ikke meget tid på lugning af havens bede. Det er hurtigt gjort. Og handlere mere om at gå bedet igennem, for lige at hive lidt op hist og her.

Klip ned løjtnantshjerte og klip ned akeleje

Ligesom jeg her i juni foretager en kraftigt beskæring af løjtnantshjerte, ved ganske enkelt at klippe planten ned til jorden. Så gør jeg det samme med akeleje.

Akeleje har ligesom løjtnantshjerte blomstret flot i foråret. Nu står de kedelige tilbage.

Og jeg klipper HELT ned. Ikke noget med bare at fjerne blomsterstande. Jeg fjerne hele planten, så der kun er 5-10 cm tilbage over jorden. Det samme med beskæring af løjtnantshjerte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *