Når det kommer til selvforsyning, så er sene kartofler en alt afgørende afgrøde. Og NU er det tid til at lægge sene kartofler i køkkenhaven – også kaldet vinterkartofler.
Vinterkartofler
De tidlige kartofler er for længst lagt i jorden. Det er sket efter forspiring af kartofler. Der har været plastik på jorden til opvarmning af jorden førend lægning af de forspirede kartofler. Og i en lang periode efter lægning har kartoflerne været beskyttet af fiberdug.
Ja tak! De tidlige kartofler kræver visse forberedelser. Det er nu også bare super lækkert med nye kartofler.
Modsat er det langt nemmere med de sene kartofler. Også kaldet vinterkartofler, da det er de kartofler vi spiser hele vinteren. Og trods de tidlige kartofler – også kaldet sommerkartofler – er skønne, lækre og virkelig fantastiske, så bugner køkkenhaven af massevis af andre lækre grøntsager på den årstid de tidlige kartofler modner. Sådan er det ikke med vinterkartofler, som – i hvert fald her på matriklen – udgør en vigtig del af køkkenhaven, da det netop er i vintermånederne vi spiser flest kartofler.
Kartofler er nemlig nemme at gemme. Vel at mærke, når man vælger de gode gemme kartofler – det kunne være Bintje, asparges, Sava eller King Edward. Der findes massevis af andre sorter. Findes også mange nyere sorter, som er gode gemme kartofler. Bekostningen er dog smagen, hvorfor vi her på matriklen faktisk holder os til Sava og King Edward. Sava er en god allround kartoffel, hvor King Edward er en virkelig skøn kartoffel til mos og gryderetter.
Tidlige kartofler under fiberdug
Førend jeg kommer til pointen med dette blogindlæg – Nemlig lægning af sene kartofler i køkkenhaven – vil jeg starte med de tidlige kartofler. Det er nemlig tid til at få fiberdugen væk. Og det giver mig en anledning til at fortælle om forskelle på sene kartofler og tidlige kartofler, når det kommer til dyrkning.
På ovenstående foto ses de vores allertidligste kartofler. De kartofler, som vi håber at spise til start juni. Her har jeg allerede haft fiberdugen løftet for nogle uger siden, hvor jeg foretog første hypning af kartofler.
Nu fjernes fiberdugen og jeg hypper igen kartofler, hvorefter jorden får en ordentlig omgang gødning.
Gøder med almindelig NPK havegødning. Og til kartofler giver jeg 1-1,5 del pr kvadratemeter.
De allertidligste kartofler er forspiret i februar, hvor der også blev lagt plastik på jorden. Kartoflerne er lagt i midten af marts. Hyppet første gang i starten af april og igen nu. Derved skulle vi have tidlige kartofler til juni.
I april er igen lagt to rækker tidlige kartofler – i et andet højbed. Denne gang uden forspiring, men igen efter der har været plastik på jorden. Ligesom der indtil idag har været fiberdug over jorden.
Disse kartofler er klar til høst fra midten af juli. Altså betydeligt senere end de allertidligste kartofler. Gevinsten for os ved at sprede dyrkning på denne måde er at vi til juli igen kan høste smagen af nye kartofler – fremfor at høste “gamle” kartofler. De er sidde lidt senere tidlige kartofler, som vi spiser hele sensommeren og lagt ud på efteråret.
De lidt senere tidlige kartofler blev lagt i starten af april – gentager lige, uden forspiring – og er netop nu efter en måned ved at komme op igennem jorden. Det er derfor endnu for tidligt til hypning. De såede salatfrø, som blev sået imellem rækkerne af kartofler er dog godt på vej – og vil snart kunne bidrage til frisk salat fra køkkenhaven.
Læs guide til dyrkning af tidlige kartofler
Tid til lægning af sene kartofler
Nu skriver kalenderen maj. Det er tid til lægning af de sene kartofler – altså de kartofler, som vi skal spise hele vinteren.
Normalt hedder det sig at kartofler skal lægges før maj, ellers kan man ligeså godt spise dem. I år har dog været et mærkeligt år. Vinteren har virkelig holdt fast længe. Vi har endnu massevis af tulipaner i haven – helt unormalt for denne årstid.
Ingen bonderoser blomstrer endnu. Bøgen er heller ikke sprunget ud endnu. Så ja, i år er vi godt nok 14 dage bagud med det hele. Derfor lægges de sene kartofler også først i jorden nu. Det skal nok blive fint.
Udbytte af kartofler – og større udbytte af læggekartofler
Når det kommer til kartoffeldyrkning, så skal der bruges læggekartofler. For at sikre sunde læggekartofler, så vælger vi altid at købe nye kartofler – derved sikrer vi at kartoflerne er tjekkede og kontrollerede, så vi ikke får sygdom ind i haven. Det vil ødelægge det for os i rigtig mange år. Det ønsker vi ikke.
At købe læggekartofler kan dog hurtigt blive en dyr affære, hvis man skal købe læggekartofler til at være selvforsynende af sene kartofler – ved at mærke, hvis man lægger hele kartofler. Og det er altså slet ikke nødvendigt!
Har man forsøgt at forspire kartofler, så vil man vide at kartofler sender massevis af skud fra samme kartoffel. Hvert skud har reelt potentialet til at blive én plante med mange kartofler.
Faktisk kan man ganske nemt maksimere sit udbytte af læggekartofler ved ganske enkelt at skære kartofler over. Det hedder sig desuden at små kartofler giver mange store kartofler, hvor én stor kartoffel giver mange små kartofler – måske fordi “planterne” kommer til at kæmpe om pladsen i jorden.
Så jeg sorterer altid en pose læggekartofler i to bunker. De små og de store. De store kartofler skærer jeg derefter over, så jeg får to.
Bemærk desuden at trods, der er nogle små skud på kartoflerne, så har jeg FULDT BEVIDST ikke forspiret mine læggekartofler. Forspiring af kartofler handler om at få tidlige kartofler – og når det kommer til sene kartofler, så er det virkelig det sidste vi ønsker.
Jeg deler desuden mine kartofler, så jeg får 33 kartofler alt i alt. Jeg har nemlig plads til 3 rækker af sene kartofler i mine højbede. Her lægges kartoflerne med 30 cm imellem i rækkerne og 50 cm imellem rækker. Har ét højbed til Sava og ét højbed til King Edwards – altså alt i alt 6 rækker med kartofler. Dermed er vi selvforsynende med kartofler.
Kan lige tilføje. De tidlige kartofler har jeg lagt 2 rækker i 2 højbede. Her er kartoflerne lagt med 20-25 cm imellem planterne og igen med 50 cm mellem rækkerne.
Dyrkning af sene kartofler – Dyrkning af vinterkartofler
Førend jeg lægger de sene kartofler i jorden, så kultiveres, luges og rives jorden. Der er desuden kørt kompost på tilbage i starten af februar, da komposten blev tømt. Dernæst måles ud til de tre rækker.
Højbedet er 150 cm bred og 350 cm langt. Der måles 25 cm fra kant, midterste række sættes i 75 cm og sidste række igen 25 cm fra kant. Med 350 cm så passer det med 11 kartofler pr række. Derfor 33 kartofler. Købt som én pose og delt. Så vi er selvforsynende af Sava for blot 40 kroner, som en pose læggekartofler koster.
Jeg spænder en snor ud og graver ud til kartoflerne. Jorden lægger jeg imellem rækkerne af kartofler, så jeg har jorden til senere hypning.
Normalt ville jeg egentlig bare grave ud til en række, lægge kartoflerne og dække jorden til – også tage næste række. Til glæde for dig, som læser, så jar jeg denne gang gravet de tre rækker, lagt kartoflerne og volden i mellem rækkerne ses tydeligt.
Den nu løsnede jord væltes tilbage over rækkerne. Men eftersom jorden nu er løsnet, så fyldes randen hurtigt – hvorfor de endnu vil være to store volde i mellem rækkerne, som jeg sidenhen kan bruge til hypning.
Det var Sava, som her blev lagt. 3 rækker, som nu bare skal spire frem – hyppes 2 gange og gødes grundigt efter 2. hypning.
Nå ja! Og husk vanding, hvis vi får en tør sommer. Kartofler er meget tørstige planter. Og sørger man ikke for vanding, så vil man få meget melede kartofler til vinter. Det er ikke lækkert.
Vand skal der til for sunde planter, større udbytte – og måske vigtigt sprøde, lækre og faste kartofler hele vinteren.
Med Sava i jorden, så er det blot at gå videre til næste højbed og få lagt King Edward i jorden.
Igen, ikke noget med forspiring. Læggekartoflerne var dog spiret lidt i posen. Derfor de lange skud. Men generelt så er det KUN de allertidligste kartofler, hvor der bruges tid på forspiring.