Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tid til såning af gulerødder

Når det kommer til såning af gulerødder, så er det forskelligt om det er sommergulerødder eller vintergulerødder. Sommergulerødder skal sås nu!

Sommergulerødder eller vintergulerødder

Nu havde jeg tidligere på ugen en guide til dyrkning af tidlige kartofler og sene kartofler – også kaldet sommerkartofler og senekartofler.

Læs guide her

Og ligesom der er STOR forskel på dyrkning af tidlige kartofler og sene kartofler, så er der også forskel på dyrkning af sommergulerødder og vintergulerødder. Når det kommer til såning af vintergulerødder og såning af sommergulerødder, så er arbejdet dog det samme.

Forskellen på sommergulerødder og vinterrødder er i den videre pasning. Nå ja! Og hvornår gulerødderne spises. Det ligger nærmest i navnet, at sommergulerødder spises om sommeren – modsat vintergulerødder, som er gode til at gemme og derfor spise henover vinteren.

Vintergulerødder kan graves op og holder sig længe. Omvendt tåler vintergulerødder også en stor del frost, førend de splatter ud. Derfor vil det i langt de fleste vintre være nemmest blot at lade vintergulerødder stå i køkkenhaven – også høste løbende, som man har behov. Derved holder gulerødderne sig bedst.

Sommergulerødder skal spises, når de er gravet op. Sommergulerødder dur ikke til at blive gemt i flere måneder. Smagen er dog skøn og jeg vil bestemt ikke undvære sommergulerødder.

Såning af gulerødder

Starten af maj er tid til såning af sommergulerødder. Først i juni er det tid til såning af vintergulerødder. Såning af gulerødder er dog den den samme. Start med at rengør jorden grundigt, kultiver og riv jorden helt plan.

såning af gulerødder dyrkning sommergulerødder vintergulerødder gulerod

Afmærk, hvor gulerødderne skal være. Og udspænd en snor, for at sikre en lige række – det hjælper ved senere lugning.

Træk en rille i jorden, som vandes. Det er en rigtig god ide KUN at vande rækken i jorden, da det er frøene der skal have vandet – ikke de ukrudtsfrø, som ellers er i jorden omkring.

såning af gulerødder dyrkning sommergulerødder vintergulerødder gulerod

Det vigtigste ved såning af gulerødder er dog at huske, at så tyndt. Gulerodsfrø er ganske små, men en gulerod fylder faktisk temmelig meget i jorden. Sørger man ikke for at så tyndt – virkelig tyndt – så skal der blot udtyndes en masse, for at sikre store gulerødder.

gulerodsfrø gulerod sommergulerødder vintergulerødder

En pose gulerodsfrø, som på ovenstående foto rækker NEMT til 4 rækker på 3,5 meter. Ofte står det på frøposen, hvor mange meter mængden af frø rækker til – det er en virkelig god ide at følge.

Pasning af gulerødder – og fiberdug til gulerødder

Såning af gulerødder er som sagt ens, uanset om det er sommergulerødder eller vintergulerødder. Såtidspunktet er blot forskelligt med 1-1,5 måned.

Pasning er dog forskellig. Vintergulerødder sås så sent i jorden, at gulerodsfluen ikke rigtigt er noget problem. Modsat er det for sommergulerødder, hvorfor det er nødvendigt med fiberdug til sommergulerødder – medmindre man er virkelig påpasselig med at få stor planteafstand, ligesom der kan sås afgrøder til at forvirre gulerodsfluen. Det kunne f.eks. være tagetes imellem rækkerne af gulerødder.

Netop fordi sommergulerødder skal beskyttes mod angreb af gulerodsfluen, så dyrker vi sommergulerødder i samme bed vi dyrker kål. Kål skal nemlig også dækkes med fiberdug. Godt nok ikke mod gulerodsfluen, men mod kållarver og kålsommerfulgen, ligesom lus ofte er et problem i kål.

Vintergulerødder er noget nemmere. Her er det nærmest bare at så også nyde høsten til efteråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *