Tryk "Enter" for at gå til indhold

Så er det igen æggetid..

Vinteren igennem lægger høns færre æg. Nu er vi igen oppe på at få fire æg dagligt. Herligt! Og vores forbrug af æg er betydeligt steget. Vi er især glade for et friskt pocheret æg. MUMS!

Høns i haven

Vi er efterhånden ved at have fået en del æg fra vores høns i haven. Vi har også fodret mikkelræv et par gange, når ræven har snuppet vores høns.

Vi bor i et område med enormt mange ræve. Vi har både automatisk hønselem, såvel gravet hønsetråd ned i jorden. I vores hønsehus med hønsegård kommer ræven ikke ind, men når ræven også jager på højlys dag… og hønsene går i haven. Ja, så er det næsten umuligt. ØV!

Det er sket to gange for os, at ræven har været forbi midt på dagen – første gang ved formiddagstid, anden gang ved middagstid. Helt unormalt for en ræv at jage midt på dagen, men det sker. Især i yngletid er det vist ikke unormalt.

Vi har derfor efterhånden forsøgt os med forskellige hønseracer. Startede ud med danske landhøns. De blev solgt, da de virkelig ikke duede til slagtning – alt for små dyr. Derefter havde vi succex, orpington og nu har vi en blandingsrace – ræven var forbi for en månedstid siden, midt på dagen. Helt tosset. Og her i foråret er det virkelig ikke nemt at få æglæggende høns. Vi var dog heldige, at en nabo havde overskud af høns. Og nu har vi igen høns, såvel en fin hane. Håber snart vi er heldige og få en skruk høne.

Med fire høns, så får vi igen massevis af æg. Det er herligt. Og jeg er rigtigt kommet igang med at lave pocheret æg – inspireret af at have set masterchef.

Pocheret æg

Et pocheret æg er vældig svært at lave, men smager skønt. Pochering af æg er i hvert fald svært i masterchef. Det behøver dog ikke være så besværligt! Jeg faldt tilfældigt over et svensk haveprogram, hvor en kok viste en nem måde til at lave pocheret æg – en nem måde til at lave mange pocherede æg.

Den klassiske metode til pochering af æg er nemlig ikke bare svær. Altså metoden med lidt eddike i vand, og skabe en hvirvel i vandet med et piskeris, hvori ægget skal hældes ned. Metoden er også temmelig upraktisk, hvis der skal laves pocheret æg til en hel bordfuld.

Ingredienserne er præcis de samme, trods der måske bruges en lidt større mængde eddike. Fremgangsmåden er også noget anderledes, da æggene først lægges i eddike i nogle minutter – og først dernæst kommes i kogende vand.

Smagsmæssigt, såvel udseende, er resultatet præcis det samme. En smuk hinde af hvidt, som omkranser et flydende indre.

I alt sin enkelthed, så slås æg ud i en skål. Henover hældes eddike – ca. 1 spsk eddike pr. æg. Lad det stå i 3-5 minutter. Ovenstående viser forvandlingen, som sker. Æggehviderne nærmest omslutter det enkelte æg.

Hæld dernæst alle æg op i kogende vand. Ikke noget med at røre i vandet. Æggene skal blot op i vandet.

Tilføjer lige. Jeg får en vand bragt i kog i en gryde. Det koger rigtig godt. Jeg slukker for varmen – også hælder jeg æggene op i vandet.

Også er det blot at lade æggene stå i det varme vand i nogle minutter. Med en hulske kan æggene løftes op enkeltvis – og det er også muligt lige at løfte et æg op, trykke lidt på det og dermed vurdere om ægget er færdigt. Overfladen på æggehviderne skal være temmelig blød, for at få en flydende æggeblomme.

Nemt ik?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *