Stiklinger af jordbær blevet lavet i august. De er vokset godt til. Nu er det tid til planting af jordbær i køkkenhaven, så vi kan sikre næste års jordbær høst.
Plantning af jordbær stiklinger
Jeg tror næsten ikke, at der er nogen afgrøde i køkkenhaven, som er nemmere end jordbær. Jeg tror heller ikker, at der er nogen billigere afgrøde end jordbær.
Okay! Jordbær skal godt nok dækket med net, for at fugle spiser ens jordbær. Når det er gjort, så er det dog ganske nemt….
Når først man har købt én jordbær plante, så har man jordbær. Jordbær laver massevis af udløbere, når høst af jordbær er ovre. Hver og en af disse udløbere kan blive til en ny jordbærplante. Eneste man skal gøre er at potte op i sensommeren, lade stiklingerne vokse til. Og når vi kommer til efteråret er det tid til plantning af jordbær. Det er da nemt!
Læs om stiklinger af jordbær her
Siden august har vores stiklinger af jordbær vokset sig til fine små planter. Vi har blot haft stiklingerne stående i skyggen, så vi undgår udtørring.
Tilføjes skal dog at vi den først 2-3 uger havde stiklingerne i værkstedet. Vi har mange skader i haven, og de syndes det er enormt sjovt at hive stiklinger opad jorden. Indtil stiklingerne har slået rødder, så holder vi derfor stiklingerne inde.
Nu skal alle stiklinger plantes ud i køkkenhaven. Jordbær er godt nok ikke en grøntsag, som jo ellers er det normale at dyrke i køkkenhaven. Jordbær skal dog løbende skiftes ud, for at sikre bedste jordbær. Derfor indgår jordbær i sædskiftet i køkkenhaven.
Ved plantning af jordbær sætter vi 3 rækker jordbær på 150 cm bredt højbed. Det er passende.
Dyrkning af jordbær
Vi har fire højbede med jordbær. 2 højbede med ét års planter. 2 højbede med to års planter. Og for hvert år har vi både nogle meget tidlige og meget sene jordbær. Derved sikrer vi en lang høst af jordbær.
De et års jordbær er dem, som er plantet i oktober. Herfra får vi kun en lille høst. Det er dog nogle flotte store jordbær. To års jordbær er de planter, som allerede har givet jordbær én sommer. Det er herfra vi høster allerflest jordbær. Det er også nogle temmelig store planter.
Vi gør os ikke i tre års jordbær, da bærrene ganske enkelt bliver for små. Der er godt nok mange små bær, men vi vil hellere have jordbær på en ordenligt størrelse.
Nedenfor kan ses forskellen på nyplantede jordbær og jordbær planter, som allerede har givet jordbær én gang. Sidst nævnte nærmer sig altså at være to års jordbærplanter. MEGET større planter i sammenligning med de stiklinger af jordbær, som jeg netop har plantet.
Ved løbende at skifte jordbærplanterne ud, så får vi kontant en ny forsyning af jordbær. Og sikrer at vi altid har to højbede med 1 års jordbær og to højbede med 2 års jordbær til høst henover sommeren.
Efter plantning af jordbær, så strøs desuden med en god portion gødning. Faktisk er oktober eneste tidspunkt, hvor jordbær gødes. Jeg giver ca. 4 cl. NKP gødning til højbedet her. Højbedet er ca 5 kvm, hvortil 4 dl gødning passer godt. I løbet ag den næste måned lægger jeg desuden græs omkring jordbærplanterne, når jeg klipper græs. Afklippes lægges omkring jordbærplanterne, mest af alt for at undgå at jorden gror til i ukrudt. Det tilfører desuden næring til jorden, såvel sikrer en dejlig løs jord. Til maj lægges halm omkring jordbærrene, samtidigt med at der sættes net på. Og det er det. Ganske nemt at passe jordbær.