For at undgå at tomatplanter vælter. Og kan bære vægten af mange tomater. Er det vigtig med korrekt støtte til tomater og optimalt opbinding af tomater – det gælder også tomatplanter i kapilærkasser i drivhus.
Tomater i drivhus i kapillærkasser
Med frilandstomaterne plantet ud i køkkenhaven, så er drivhuset ved at være tømt for alle de mange planter til forspiring. Dermed også tid til at få plantet de mange drivhus tomater.
Vores drivhus tomater planter vi i kapilærkasse – selvvandingspotter til tomater, om man vil.
Nogle vil mene at tomater skal gro frit i jorden. Det er vi egentligt også enige i, men der er fliser i drivhuset – rettere saft, så er drivhuset sat ovenpå en gammel terrasse. Derfor dyrkes vores drivhus tomater i kapilærkasser. Dog ikke den klassiske kapillærkasse, men nogle lidt smartere selvvandingspotter med mere jord til planterne.
Opbinding af tomatplanter er dog ikke mindre nødvendigt! Faktisk vil jeg sige at det er ekstra nødvendigt med optimal støtte til tomater i drivhuset –specielt tomater i kapillærkasser, potter eller krukker. Netop fordi planterne bliver mere ranglede, end står de solidt i jorden.
Opbinding af tomatplanter i drivhuset
I forlængelse af mit tidligere indlæg om støtte til tomater på friland, så har jeg derfor lavet en guide til opbinding af tomatplanter i drivhus.
Læs guide til støtte til frilandstomater her
Vores drivhus er ganske lille. Vi har kun 4,5 kvadratmeter drivhus. Det er fyldt til bristepunktet hele sæsonen. Og det lille drivhus fungerer kun, ved at vi konstant kan rykke rundt og give plads, som planterne behøver det.
Netop derfor dyrker vi også drivhus tomater i de smarte selvvandingspotter, da vi kan flytte dem rundt.
Drivhuset er nemlig ikke helt tømt endnu for forspiring af planter. Der står endnu zinnia, aster og knoldselleri til forspiring i drivhuset – som optager ganske meget plads, indtil de plantes ud i køkkenhaven til juli.
For at kunne flytte drivhus tomaterne rundt i deres potter, så kan vi heller ikke bare binde tomatplanterne til taget i drivhuset – som de fleste måske vil gøre.
Løsningen er blevet at lave støtte til vores tomatplanter med 3 bambuspinde. Det fungerer! Og bambuspindene hjælper desuden med til at give støtte til tomatplanter i drivhuset. Trods det som virkelig sikrer støtte til tomatplanterne er opbinding af tomater med snor.
Opbinding af tomatplanter med snor
Det virker nærmest for enkelt til at kunne virke, men det gør det. Det er virkelig genialt! .
Omkring rodklumpen bindes en snor.
Dernæst plantes tomatplanten i selvvandingspotten, bambuspinde stikkes i jorden og snoren trækkes med op til enden af de 3 bambuspinde. Derved står snoren omkring tomatplanten, hele vejen op. Og som tomatplanten vokser til, så kan man lige vikle tomatplanten omkring snoren.
På denne måde får vi plads til 12 tomatplanter, 2 chili planter og 3 peberfrugter i drivhuset. Sammen med alle de mange asters, zinnia og andre planter til forspiring her i juni.
Når de mange planter til forspiring plantes ud i slutningen af juni, start juli, så bliver der ekstra plads i drivhuset – og de mange tomatplanter vil også behøve mere plads. Til den tid, så stilles alle tomatplanterne centralt i drivhuset, så vi kan komme rundt og høste tomaterne.
Det er klemt, men det fungerer.
Dyrkning af tomater i drivhus
Dette er en opdatering til blogindlægget – opdateret 30 dage senenere end først skrevet. Nu er de mange planter til forspiring nemlig flyttet ud af drivhuset. Hvilket ikke var for tidligt, da tomatplanterne netop er ved at være så store – at de behøver den ekstra plads.
Har tørste planterne lidt den sidste uges tid. Ikke at planterne har manglet vand, men jeg har sørget for at kapillærkasserne blev tømt for vand. Altså at tomatplanterne har drukket vandet.
Dermed vejer kasserne nærmest intet, trods tomatplanterner er store. Og nu var det tid til at få flyttet kasserne rundt i drivhuset, så planterne fik mere plads.
Flere af tomatplanterner har også allerede sat flere tomater, så vi håber på en ekstra tidligt tomathøst i år. Kontra vores tomatplanter på friland, som vi har dyrket de sidste mange år. Det er kun andet år, at vi har det lille drivhus. Og første år med SÅ mange tomatplanter. Sidste år havde vi kun 6 planter. Det er opdateret med 15 kapillærkasser med tomatplanter i år.
I år lader sommervarmen lidt vente på sig, men håber vi kan høste de første tomater i drivhuset i løbet af juli måned. Mon ikke, at det bliver muligt. Frilandstomaterne er først klar i løbet af slutningen af august, så dyrkning af tomater i drivhus er en herlig tilføjelse til tidlige tomater.