Tryk "Enter" for at gå til indhold

Oktober er højsæson for majs fra køkkenhaven

Majs har lang modningstid. Forspires inde, plantes ud i maj og høstes i september og oktober. En skøn afgrøde, med en modningstid som passer perfekt til kogte grøntsager og simremad.

Dyrkning af majs

For at kunne høste lækre, store og velsmagende majskolber kræves planlægning. I marts skal majs såes, hvilket skal gøres indendøre – for ekstra varme. Senere, når risikoen for frost er ovre, kan de forspirede planter plantes ud i køkkenhaven – formentligt efter at være omplantet en gang eller to, for at give mere plads til rødder.

Læs om udplantning i køkkenhaven her

Derfra er det egentlig ganske nemt. Vand, sol og gødning sikrer en god vækst.

De høje majsplanter giver desuden god skygge til køkkenhaven, hvor der f.eks. kan sås salat eller lignende under – altså planter, som foretrækker lidt sollys.

Det er sjældent nødvendigt med opbinding og støtte til planterne, men er køkkenhaven placeres udsat for vind, så kand et være nødvendigt.

Majs køkkenhave dyrkning

Vi har aldrig haft problemer med at dyrke majs på række. For bedst bestøvning kan det dog være en fordel at plante i en tæt firkant. Derved hjælper planterne også hinanden med støtte. Vi har dog aldrig haft problemer med væltede majs – medmindre det ligefrem er Toby, som er løbet ind i en af planterne (som sket på billedet ovenfor – lidt for vild lej en dag, men kostede kun én plante i svinget).

Modne majskolber og høsttid

September begynder de første majs at blive modne. Og de høstes straks og nydes til aftensmaden. Mums de smagte godt.

Fra slut september og ind i oktober modnes de fleste majskolber. Det er en god ide at høste, når majskolberne er modne. Gør ikke noget at majskolberne bliver på planten i 1-2 uger, men ikke længere – det giver dårlige majskolber. Høst hellere og gem mørk og køligt, så kan der nydes majskolber længe – eller de lækre og søde majs kan tages af majskolberne, blancheret og fryses.

Majs majskolber dyrkning

Aftensmaden idag er netop med majs og andre grøntsager fra køkkenhaven. Det bliver til stegte gulerødder med rosmarin. Dertil palmekål, som lige er vendt på panden med lidt løg og hvidløg. Og prikken over i ét bliver kogte majskolber i letsaltet vand – serveret med en klat smør.

Mums! Et rigtigt festmåltid fra køkkenhaven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *