De tidlige kartofler er lagt for flere uger siden. Nu er det tid til at lægning af kartofler, som vi skal spise hele sommeren – og samtidigt sætte løg i køkkenhaven.
Tidlige kartofler med forspiring
Den opmærksomme har nok bemærket, at kartoflerne i spanden på fotoet til dette blogindlæg ikke er forspiret – der er ingen fine skud, som ved forspirede kartofler (se nedenstående foto)
Det er fuldt bevist! De forspirede kartofler er lagt i jorden for flere uger siden, lagt under fiberdug og plastik.
Læs om dyrkning af tidlige kartofler her
Nu tages plastikken af de forspirede kartofler, så de kan begynde at få vand – fra himlen. Fjernes skal også plastikken fra jorden, hvor der idag skal lægges kartofler – de IKKE forspirede kartofler, fra spanden.
Ved først at lægge forspirede kartofler og sidenhen lægge kartofler nu, som ikke er forspiret, spredes høsten – således at vi over længere tid kan få fornøjelsen af at grave friske kartofler op. Det længere tid kartoflerne ligger i jorden, des større og mere “gamle” bliver de. Så for at fastholde de nyopgravede smag og glæde derved, så lægges først forspirede og dernæst ikke forspirede. Begge lægges i jord, som er opvarmet af plastik – og dækkes efter lægning af kartofler med fiberdug.
I maj lægges de kartofler, som skal gemmes til vinter.
Første etape idag, for at komme igang med lægning af kartofler, er altså at få fjernet alt plastik fra jorden. Få det rengjort og lagt til tørring, så vi kan genbruge det igen næste år. Fremad skal det blot være fiberdug, som beskytter kartoflerne – fiberdug fjernes, når risiko for nattefrost er helt ovre.
Lægning af kartofler i køkkenhaven
Rune lavede en grundig forklaring af lægning af kartofler, da han lagde de forspirede kartofler i køkkenhaven. Jeg vil derfor undlade at gentage, men blot sige at der graves en dyb rande på 15 cm dybde, hvor kartoflerne lægges. Når kartoflerne er spiret frem, så hygges jorden op omkring kartoflerne – dette gentages et par gange, så der laves en fin vold henover kartofler.
Hypning af kartofler sikrer at der skabes flere knolde. Hypning af kartofler bekæmper desuden ukrudt, førend planterne er store nok til at hurtigt at nedkæmpe og overskygge ukrudtet.
Et lille trick for at maksimere end udbytte ved dyrkning af kartofler, som jeg dog vil dele – som Rune ikke nævnte – er deling af kartofler.
Sagt på en anden måde. Der er absolut ingen grund til at købe flere poser med læggekartofler. Det bliver hurtigt meget dyrt, da 1,5 kilo læggekartofler hurtigt koster 60 kr – hvis de skal være økologiske, som jeg vil anbefale.
Økologisk læggekartofler er ikke sprøjtet mod mug i posen, ligesom der er normalt for ikke økologiske kartofler. Og hvorfor udsætte sig selv for unødvendig kemi… Og det er blot en af mange sprøjtemidler, som ikke bruges på økologiske læggekartofler.
Udbyttet er desuden meget større, hvis du deler en stor kartoffel i to – eller tre. Du får pludselig 2-3 planter med samme mængde kartofler i hvert og en af de 2-3 planter, som fra én læggekartoffel. Det er derfor kun smart at dele ens kartofler.
Uden deling af kartoflerne, så skulle vi købe 6 kilo læggekartofler for at være selvforsynenden – altså have nok kartofler til at lægge i køkkenhaven. Ved deling af vores læggekartofler så nøjes vi med 3 kilo læggekartofler. Så vi sparer en del, nå vi deler kartoflerne – og få 18 kartofler til en række på 3,5 meter. Svarenden til en afstand imellem kartoflerne på ca. 20 cm.
De sene kartofler lægger vi med større afstand, hvormed vi også for de sene kartofler nøjes med 3 kilo. Vi lægger 1,5 kilo Sava og 1,5 kilo King Edvard. Kartoflerne lægges i 3 rækker, 30-35 cm imellem kartoflerne.
Såning af tidlig salat efter lægning af kartofler
I vores højbede har vi 2 rækker med sommerkartofler – altså de tidlige kartofler, hvoraf halvdelen er forspiret og den anden halvdel er lagt idag.
Vinterkartofler lægges med 3 rækker i samme størrelse højbed – højbedene er 3,5×1,5 meter. Afstanden ved lægning af kartofler til vinter er altså mindre imellem rækkerne, men længere imellem kartoflerne i jorden. 30-35 cm imellem kartoflerne for vinterkartofler. Og 20 cm for sommerkartofler.
Med den ekstra planteafstand imellem sommerkartoflerne, så er der plads til at så en række salat. Da Rune lagde de forspirede kartofler, for nogle uger siden, så udplantede han forspiret vintersalat. Det gør jeg ikke idag, men sår direkte i jorden – vintersalat spirer nemlig fint ved temperaturerne, som vi har nu.
Laver en række med en finger, og hælder vand i rækken. KUN i rækken, for at sikre at det er salatfrøene og ikke mulige ukrudtsfrø, som får vandet. Også sår jeg ganske tyndt salatfrø i rækken.
Og dækker bedet til med fiberdug – præcis som Rune har gjort for de forspirede kartofler, som er lagt for nogle uger siden.
Salat er desuden en super naboplante til kartofler, da salaten er høstet førend kartoflerne er store – og salaten bidrager til at trække kvælstof til jorden, til gavn for kartoflerne. Når salaten er høstet, så efterlaet stok og rod desuden blot i jorden, som forvandlet til næring til kartoflerne.
Sætteløg til dyrkning af løg i køkkenhaven
Løg og kartofler skal ikke dyrkes side om side. Jeg fik dog alligevel sat sætteløg i jorden. Mange vil måske mene, at det er for tidligt. Det er det dog ikke. Det er netop helt perfekt tidspunkt at få sætteløg i jorden. Løgene tåler fint nattefrost – behøves ikke dækkes med fiberdug eller andet, men skal stikkes i jorden.
Toppen af løget skal lige være i jordoverfladen. Også vil løgene i løbet af nogle uger begynde at spire og skyde, så vi til efteråret kan høste nogle fine store løg.