Jeg forsøger i år med forspiring af georginer, for at få endnu tidligere blomstring. Jorden udenfor er endnu ALT for kold til at lægge georginer, men i starten behøves INGEN lys – jeg forspirer i kælderen.
Georginer forspiring – ren matematik.
Det er egentlig ren matematik. Georginer blomster ca. 90 dage efter lægning af knoldene.
Eller rettere sagt, så er det mere korrekt at sige at georginer blomster knap 90 dage fra de første øjne er dannet på knolden – øjnene opstår, ved kombination af varme og væske… altså forårstemning i knolden.
Første øjne vises 1-2 uger efter lægning, hvis der er over 10 grader og tilstrækkelig fugt til stede. Så er foroldende helt perfekte – rette temperatur, væske, gødning osv – så vil en georgin knold blomstrer ca. 100-110 dage fra lægning i jorden.
Udfordringen er at jorden i Danmark først er helt ideel til lægning af georginer engang i maj – nogle år allerede i april, hvis man er heldig. Derfor blomstrer georginer også først i sensommeren.
Med forspiring af Georginer i marts fås blomstring slut juni – start juli. Og der behøves hverken varmemåtter, vækstlys eller lignende fancy foranstaltninger. Jeg forspirer georginer i en plastikkasse fra byggemarkedet. Fungerer helt fantastisk!

Og hele magien finder sted i noget så forkert, som en mørk kælder. Helt præcis vores elektronik og fyrrym, hvor vores jordvarmeanlæg sørger for en dejlig temperatur på denne årstid.
Det er med andre ord, overskudsvarmen fra vores jordvarmeanlæg, som pludselig også fungerer som varmeanlæg til forspiring.
Et værelse, gæstebadeværelse eller opvarmet garage, skur eller lignende kan også fint bruges. Behøves ingen lys være til forspiring af georginer. De første 3-4 uger skal knoldene blot have varme, så de sætter øjne og dernæst begynder at skyde.
Læs om forspiring af georginer her
Få tidlige georginer og længere blomstring

Det er nu 3 uger siden jeg lagde mine georginer til forspiring. Mange af knoldene har allerede fine skud, nogle er kun ved at danne øjne endnu. Derfor foretager jeg en sortering af de mange knolde. De med skud flyttes til gulvet i værkstedet. De som endnu ikke har skudt får lidt mere tid i kælderen.
Et drivhus, garage eller andet lokale med vinduer er fint. Behøver ikke være opvarmet. Ej heller frostfrit. Risikoen for frost er ikke ovre, men indenfor – trods frostfrit lokale – og beskyttet af plastikkassen, så klarer georginerne fint nattefrost. Vores værksted er ikke opvarmet – og havde nattefrost forrige nat. Minus 2-3 grader. Det klarede de nye skud FINT.
Behøver heller ikke fastholde en temperatur på 10 grader hele tiden. At temperaturen falder om natten er helt fint. Årstiden gør dog at vi nærmer os 10 grader hver dag – nu planterne er i vækst, så er fortsætter det. Trods vi får flere dage med 5 grader i træk. Intet problem.
Vigtigst er det blot at der er lyst, så skuddene ikke begynder at strække sig efter lyset. Faktisk er det kun rigtig godt, at dagstemperaturerne endnu er lave, da lyset i værkstedet ikke er tip-top. Det er dog endnu for tidlige at stille kasserne udenfor. Det venter jeg lige nogle uger med, men så skal kasserne også ud. Og låget af i dagstimerne, for igen at komme på i nattetimerne – således at plastkassen kan fungerer som et lille drivhus eller mistbænk.
Når vi kommer til maj, når temperaturene er ordenligt til at georginer kan klare sig udenfor, så er jeg 1,5 måned forud – end hvis jeg først skulle til at lægge knolde i jorden. Og det er ren matematik, at det også betyder en langt tidligere blomstring. Og dermed langt større fornøjelse af mine georginer, for en ganske lille ekstra arbejdsindsats.
Ekstra gevinst ved forspiring af georginer
Endnu en fordel ved at lægge georginer til forspiring, er at knoldene LANGT hurtigere kommer fra vinteropbevaring. Og det er altså her i det tidligere forår, at knoldene tager skade. Det er i hvert fald min erfaring.
Eller rettere sagt, skaderne sker når frosten er hård. Det giver sig selv. Forrådnelsen starter dog, når der igen bliver lidt varmere – og det spreder sig hurtigt til de andre knolde. Det er også i foræret, at udtørringen sker.
Jeg har før oplevet at tjekke mine georginer i januar eller start februar, hvor alt så fint ud – også komme retur igen i april, for at opleve at mange af knoldene har det hårdt. Eller var lige til skraldespanden.
Efter den ekstremt hårde frost, som vi har haft i år, så er jeg ekstra glad for at være kommet igang med forspriring. Det var faktisk netop derfor jeg gjorde det, for at få gang i knoldende. Vores vinteropbevaring af georginer er ikke lige skabt til minut 20 grader flere dage i træk. Jeg har faktisk aldrig lagt så kedelige georginer i jorden. Normalt har mine knolde klaret vinteren fint, men i år, var de helt rynkede, tørre og flere var begyndt at rådne.
Jeg er ærligt talt enormt positivt overrasket over, at 75% af mine knolde allerede er begyndt at skyde. De sidste 3 ugers tid i kælderen, ved høj temperatur, har virkelig gavnet knoldene.
Forspiring af ranunkler

Tricket med forspiring af georginer i plastkasser, som minidrivhus, har jeg ladet min inspirere af til forspiring af ranunkler. For 2 uger siden lagde jeg knoldene i jord i hver deres potte, som kom i en plastkasse. Og allerede nu, knap 14 dage senere er der skud. Tegner virkelig godt.