Det er nu, at forspiring af kartofler skal gøres – hvis der skal kunne høstes tidlige kartofler fra køkkenhaven.
Kartofler forspiring
Pyh! Kartofler og forspiring kan skabe forvirring. Følger man bare én gruppe på facebook om køkkenhaven og dyrkning af køkkenhave, så vil man hurtigt blive forvirret. Der er godt nok mange holdninger og ideer om forspiring.
Det er dog ganske nemt!
Forspiring af kartofler hjælper til tidligere kartofler. Forspiring er altså IKKE nødvendigt, men er et trick til at give kartoflerne et forspring og dermed hurtigere give en høst af nye kartofler.
Dumpes en kartoffel i jorden, uden forspriring, så vil kartoflen sætte rødder – og producere kartofler, som kan graves op og spises.
Plastik på jorden forud for lægning af kartofler og efterfølgende brug af fiberdug over de nylagte kartofler, såvel som dyrkning i drivhus, er andre krumspring der gøres, i kampen om tidlige kartofler.
Alene læggekartofler er ét forspring, for at kunne høste kartofler.
Vil sikkert chokere mange, men læggekartofler er altså ikke eneste måde at dyrke kartofler. Kartofler kan også såes fra frø, trods det dog er en langsommelig proces.
Læggekartofler kan vel næsten sammenlignes med deling af stauder. De fleste ved at ved deling af en staude, så har man allerede samme dag 2 – ofte flere – nye planter. Hvor man ved frøformering af planter skal være noget mere tålmodigh.
Tror egentlig ikke, at der er andre grøntager vi laver flere krumspring for, end kartofler. Og det hele handler om et ønske om tidligere kartofler.
Få tidlige kartofler
Gentager lige. Forspriring af kartofler er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens lægge kartofler i jorden uden forspriring. Forspriring giver blot et forspring på 3-4 uger i forhold til høst af nye kartofler af en sådan normal størrelse.
Ikke desto mindre, vi lægger kartofler til forspring. Vi vil nemlig rigtig gerne høste nye kartofler fra starten af juni.
Forspiring af kartofler gøres ganske nemt. Læg kartoflerne på en avis – eller endnu bedre læg kartofler i en gammel æggebakke og placer kartofler i et lyst lokale. Kartoflerne skal ikke placeres direkte i sollys, men i et lyst lokale. Lokalet skal desuden helst ikke være alt for varmt. Et kældervindue mod nord er perfekt – og det er da præcis, hvad vi gør.
Vi lægger kartofler til forspriring her i start februar. I løbet af februar og marts spirer kartoflerne – og start april kommer kartoflerne i jorden.
De kartofler vi forspirer er af sorten Hamlet, som allerede er en tidlig kartoffel. Vi forspirer kun halvdelen af hamlet kartoflerne. Det er kun fint at der er kartofler der først er høstklar i juli – så får vi “nye” kartofler også i juli.
Vinterkartofler og gemmekartofler forspirer vi ikke. De skal jo netop helst blive i jorden længst muligt, så ingen grund til forspiring af sava kartofler eller andre gemmekartofler.
Læs mere om forspriring og dyrkning af tidlige kartofler her