De tidlige kartofler er spiret godt frem. Nu skal vores plastik over kartofler væk – og jeg skal foretage første hypning af kartofler.
Tidlige kartofler
Forspiring af kartofler startede i februar, samtidigt med at der blev langt plastik på jorden – efter at jeg først havde kørt en god portion kompost på jorden til dyrkning af kartofler.
Læs om forspiring af kartofler her
De tidlige kartofler kom i jorden omkring 10 marts. Og igen dækket af både plastik og fiberdug henover kartofler.
Nu skal plastik over kartofler væk.
De mange forspirede kartofler er nemlig spiret vældig godt frem. Står allerede fine grønne planter over jorden. Hvorfor det nu er tid til først hypning af kartofler.
Hypning af kartofler
Gevinsten ved hypning af kartofler er først og fremmest at undgå grønne kartofler. Altså få planten dækket endnu bedre til mod solen. Endnu en fordel ved at hyppe kartofler er at det giver et større udbytte, da man får planten planten noget dybere – og dermed får større rodmasse til at skabe kartofler.
Det er ganske nemt. Jeg bruger en rive til at trække jord henover rækkerne med kartofler – og dermed skabe en vold henover kartoflerne. Derefter lægges siveslangen på plads. Og for at undgå fordampning, så slutter jeg af med en god portion græsafklip.
Når vi kommer til maj, så gentager jeg processen med at hyppe kartofler – dog først giver jeg en ordentligt omgang gødning til rækkerne. Ganske enkelt ved at strå gødning henover voldene.
Kartofler er ganske sultne planter, så for at sikre en god høst til juni – så skal der godt med næring til.
Temperatuen i jorden er desuden ved at være, at det er tid til at få lagt de sene kartofler i jorden – også kaldet gemme kartofler eller vinter kartofler. Venter dog lige et par uger endnu, så vi er lidt inde i maj. Ingen grund til at skynde sig med de sene kartofler.
Men tænk lige, som vi er forud – ganske enkelt ved forspiring, plastik og fiberdug. Uden de tiltag, så havde det først været sådan ca nu, at vi kunne lægge de tidlige kartofler – og ja, så kan man næppe tale om tidlige kartofler 😉