Når det kommer til dyrkning af ærter, så er der de – normalt kendte – tidlige ærter, de mellemtidlige ærter og de sene ærter. Der er dog også mulighed for dyrkning af vinterærter, for MEGET MEGET tidlig høst af ærter.
Hvornår kan man så ærter?
Kalenderen skriver godt nok forår – og derfor måske lidt mærkeligt at tale om dyrkning af vinterærter. Sådan er dyrkning af køkkenhaven dog så mærkeligt. Mere præcis ville det nok være at tale om meget tidlige ærter.
Vi siger jo f.eks. også sene kartofler, trods de lægges i maj. Og vi siger forårsløg, trods de lægges i efteråret. Sådan kunne jeg blive ved… Når det kommer til køkkenhaven, så bruger man dog både høsttidspunktet og såtidspunktet til at beskrive en afgrødes. Sådan er det med dyrkning af vinterærter, som lægges om vinteren – og høstet i foråret.
Dette blog indlæg skal handle om tidlige ærter – specielt om dyrkning af vinterærter.
Før jeg kommer for godt igang, så lad mig lige sige at normalt kendes de tidlige ærter, mellemtidlige ærter og sene ærter. Det er ligesom de kategorier, som man normalt inddeler ærter i.
Hvornår man kan så ærter afhænger af vejret, men sådan generelt kan man begynde med såning af ærter i april. I hvert fald de tidlige ærter, som er lidt mere frosttolerante.
Jeg ville vente med at såning af mellemtidlige og sene ærter indtil maj – eller slut april.
Nu har jeg nævnt at tidlige ærter er mere tolerante for frost. Omvendt er de sene ærter mere tolerante for varme – og bliver ikke så hurtigt melede, trods høje temperaturer.
Den helt store forskel på de tidlige ærter og sene ærter – og herunder mellemtidlige ærter – er dog væksten. Tidlige ærter vokser hurtigt og sætter hurtigt ærter. I løbet af 90-110 dage vil tidlige ærter sætte ærter. De mellemtidlige ærter vokser lidt langsommere – og vil sætte ærter i løbet af 110-130 dage. Har du ikke allerede gættet det, så vokser de sene ærter langsomst. Og vil sætte ærter i løbet af 120-140 dage. Altså ca i løbet af ca 4 mdr.
Ved lægning af sene ærter i slutningen af april, så er sene ærter høstklar til august.
Indskyder lige at sene ærter ofte bliver temmelig høje, så sørg for godt støtte til ærter. Og husk at sene ærter kræver meget vand, for ikke at blive melede. De sene ærter er altid lidt et sats for os. Må indrømme at vi dropper vanding, hvis vi får en sommer med tørke. Også ryger høsten. Omvendt får vi bare lidt regn, så kan vores regntank stå for vanding af køkkenhaven – og vi har ærtehøst indtil midt august.
Ved lægning af tidlige ærter i april, så vil de være høstklar til juli.
Kort sagt. Ved dyrkning af forskellige sorter af ærter, så kan man sikre høst af ærter fra køkkenhaven over en lang periode.
Dyrkning af tidlige ærter
Nu skulle det handle om tidlige ærter. Personligt synes jeg ikke at høst af ærter i juni er tidligt. Derfor har jeg i flere år valgt at forspire ærter i marts – altså starte forspiring af tidlige ærter indenfor, til plantning af ærter i april. Derved henter jeg en måned. Og vi kan allerede høste friske ærter i juni.
Tidlige idag har jeg netop lagt tidlige ærter i blød. Ved iblødlægning af ærter, så spirer ærter hurtigere. Det henter også lidt tid i forsøget på at kunne høste tidlige ærter.
Ærterne ovenfor lægges til forspiring i drivhuset i morgen. Af tidlige ærter dyrker vi to sorter, en polsk sort med et utroligt langt navn – men oversat hedder den 100 dages ært. Og det plejer at passe nærmest på klokkeslet at vi høster første portion ærter 100 dage efter lægning.
Vi dyrker også Kelvedon Wonder, som uden tvivl er en af vores favorit ærter. Den er lidt langsommere og sætter ærter i løbet af 110-120 dage. Vi bruger også Kelwedon Woonder, som mellemtidlig ært. Ved ganske enkelt at forspire her i marts, plante ud i april – samtidigt med at vi slut april lægger et hold ærter i direkte i jorden i køkkenhaven.
Læs om dyrkning af tidlige ærter med forspirin
Dyrkning af MEGET tidlige ærter med dyrkning af vinterærter
Synes man, ligesom mig, at høst af ærter i juni fortsat er lidt sendt? Så er vinterærter løsningen.
Da jeg for år tilbage begyndte at undersøge, hvordan jeg kunne dyrke meget tidligt, så stødte jeg tilfældigt på vinterærter.
Jeg havde ellers tænkt noget med at begynde forspiring af tidlige ærter i februar også udplanting i marts under fiberdug. Forsøgte faktisk, men vi fik et koldt forår og efter et lag sne, så hjalp fierdug intet. Og mine ærter gik til.
Dyrkning af vinterærter er ikke så kendt, så der er virkelig ikke meget information at hente. Og kun ganske få sorter på markedet. Winterkefe bliver dog omtalt flere steder, men er en voldsomt stor ært – den bliver hurtigt 2 meter høj. Og med forårsblæst og stormvejr i Danmark, så er det ikke det nemmeste.
De første vinterærter jeg såede var dog Winterkefe. Blev sået i november, spirede hurtigt – og totalt ædt af fugle.
Synes ellers vi er flittige til at fodre fugle om vinteren, men de foretrække åbentbart salat – fremfor korn og fedtkugler.
I min søgning efter vinterærter stødte jeg dog også på Douce Provence, som bliver ca 70 cm høj. Noget bedre højde til det danske forår. Frø kunne jeg dog ikke skaffe, men det lykkedet efter noget søning. Og nu har vi både sidste år og igen i år været godt igang med dyrkning af vinterærter af sorter Douce Provence
Dyrkning af vinterærter
For at undgå at fugle spiser mine ærter henover vinteren, så vælger jeg dog forspiring af vinterærter – fremfor direkte såning i køkkenhaven af vinterærter.
Såning af vinterærter gør jeg i slutningen af november. Forspirer blot i en såbakke i drivhuset. Jeg bruger hverken vækslys eller varmelampe. Lægger blot ærterne i blød 24 timer før lægning – og det er det.
Virkelig nemt.
Hele vinteren står ærterne og vokser langsomt frem i drivhuset. Passer sig selv. Og nu her i start marts, så planter jeg ærterne ud i køkkenhaven.
Sidste år tog væksten hurtigt fart efter udplantning. For at undgå at de nye grønne spirer er for interessante for havens fugle, så dækker jeg med et lag halm. Ikke nødvendigt, men det beskytter også de små planter lidt mod nedbør og frostvejr.
Kan ærter tåle frost
Normalt er frost et problem for ærter. Ved forspiring af ærter til udplantning i april, så må jeg ud og dække med fiberdug – såfremt der er udsigt til frost i april, som vi kan opleve. Ærter kan ikke tåle frost.
Vel at mærke når vi taler de almindelige ærter. Vinterærter tåler fint frost, så kunne egentligt dyrkes på friland hele vinteren – hvis man vel at mærke kan komme med bedre løsning end mig, mod at fugle spiser de små skud.
Forspiring af vinterærter synes jeg fungerer fint. Men man kunne måske også dække med fiberdug, hønsenet eller anden løsning til at værne mod fugle. Og hvorvidt man kan høste tidlige ærter end vi gør, ved jeg ikke.
Vi høster vinterærter i slutningen af maj, ved forspiring og dyrkning af vinterætter i drivhus henover vinteren – og udplantning her i marts. Det er jeg ganske godt tilfreds med. Og synes nu pludselig vi kan begynde at tale om dyrkning af meget tidlige ærter.
Passer desuden med at de meget tidlige kartofler dyrket i kartoffelspand høstes samtidigt. Og jeg siger jer, at det er en delikatesse med nye kartofler og friskhøstede ærter i maj måned. Uden tvivl årets bedste høstmåltid – trods høstfest nok oftest holdes i efteråret.