Knoldfennikel kræver varmjord, men går i stok ved for varme temperaturer – over jorden – derfor er dyrkning af knoldfennikel bedst i sensommeren. Rettere sagt efterårsafgrøde.
Dyrkning af knoldfennikel
Mange vil gerne dyrke knoldfennikel. For mange ender det dog ikke med den kendte hvide knold, som er noget så lækker til fisk eller i salat, men modsat ender mange med en høj plante i blomst.
Blomsten er skam ganske pæn, men selvfølgelig ikke lige det man ønsker, når man begynder dyrkning af knoldfennikel. Man vil jo gerne have de flotte hvide knolde.
Dilemmaet er for højetemperaturer, hvilket resulterer i at planten sætter blomst – fremfor at skabe den ønskede knold.
Problemet er dog hurtigt løst, ganske enkelt ved at gøre knoldfennikel til en anden afgrøde i køkkenhaven. Fremfor – hvor de fleste fejler – at dyrke knoldfennikel henover sommeren.
Ikke at man ikke kan dyrke knoldfennikel om sommeren. Det kan lykkedes, men kræver nok lidt mere held – eller i hvert fald stor fokus på skygge, eller en aftale med vejrguderne. Nå ja, også er det nødvendigt med forspiring med varmemåtte indenfor.
Knoldfennikel tåler IKKE frost. Desuden skal jordtemperaturen være minimum 10 grader for at planten vokser. Derfor kan knoldfennikel tidligst plantes på friland engang i maj.
Nå ja! Og frøene spirer først ved temperaturer på 15 grader – helst 20 grader.
Dertil kommer at er temperaturen over 24 grader – som vi ofte har i løbet af juli – så vil knoldfennikel gå i blomst, fremfor at skabe den hvide knold.
Ved dyrkning af knoldfennikel som efterafgrøde, så er alle problemerne løst. Vi kan selvfølgelig have en enormt varm august måned, men nattetemperaturerne er ofte des mindre – og det kompenserer for en høj dagstemperatur. Ved udplantning af knoldfennikel i køkkenhaven engang midt-slut august, så er vi også så tæt på september, at temperaturen er ved at falde.
Forspiring af knoldfennikel
Såning af knoldfennikel er dog for sendt i august, må jeg hellere sige. Såning af knoldfennikel bør ske i midt juli. Jeg forspirer knoldfennikel i værkstedet. Her er de 15-20 grader, trods sommervarmen udenfor hurtigt hæver temperaturen (ikke mindst i jorden) temmelig meget mere.
Såning gør jeg med ét frø pr såkammer. Efter 10-14 dage så prikles om til større individuelle potter, hvor jeg samtidigt får planten lidt dybere. Det er vigtigt, for at sikre en ordentlig knold.
Læs om forspiring af knoldfennikel
Sidenhen har planterne vokset til. Blot stået i potterne i skyggen – flyttet ind i drivhuset, når det har regnet meget. Normalt har jeg bare planterne udenfor, men august har virkelig været våd i år.
Nu er det tid til udplantning af knoldfennikel i køkkenhaven. Der er også netop blevet plads, da vi har fået høstet det sidste af et par rækker salat. Og nu er de plads til nye afgrøder.
Slut september skulle de første knoldfennikel være klar til høst. De vil være små, men fra oktober begynder vi at have de rigtig fine knoldfennikel – sådan plejer det i hvert fald at være.
Dækker med fiberdug, hvis vi får et par nætter med frost i oktober. Normalt har vi først vedvarende frost fra december, så med brug af fiberdug – når der er nattefrost – så kan vi høste knoldfennikel indtil december.
Sidst plantning af sommersalat
Nu vi er ved at tale om såning i køkkenhaven i august – eller mere præcist plantning i august – og jeg lige fik nævnt, at vi har høstet et par rækker sommersalat. Hvorfor der blev plads til dyrkning af knoldfennikel, så har jeg idag også udplanten den sidste omgang sommersalat.
Midterste del af højbedet består endnu af én enkelt række kartofler. Klippet ned, for at bekæmpe skimmel. Der skulle være nok kartofler til resten af august og september, førend vi overgår til høst af vinterkartofler – sava og king edward, som gemmes indtil vi igen kan høste nye kartofler.
Forspirede salat tilbage i starten af august. Helt præcis 3. august såede jeg den salat, som nu er udplanten.
Læs om august såning af salat her
6 rækker salat er netop udplantet. Årets sidste sommersalat. Her er både pluksalat, såvel hovedsalat og iceberg salat. Så ja, lidt af hvert. Ingen af sorterne tåler længere varende frost. Lidt nattefrost i oktober – en nat eller to – gør ingen skade, men sommersalat tåler ikke frost over længere tid. Men udplantet nu, så har vi salat indtil engang i november. December, hvis vintervejret kommer sent.
I løbet af næste uge får jeg forspiret vintersalat. Altså salat, som helt fint tåler frost.
Okay! Ingen salat tåler frost, men vintersalat går bare i dvale – sommersalat splatter helt ud. Og straks vi er forbi frostvejr, så vokser vintersalat videre. For at sikre at vi – også når det er frostvejr – har grønt til salatskålen, så dyrkes også både ruccola og spinat. Begge fungerer fint i frostvejr. Faktisk trives spinat med frostvejr, ligesom kål gør det. Det bliver dog lidt kedeligt kun med kål, henover vinteren.