page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Jammerligt! Ganske jammerligt!

Normalt har vi haft ganske god succes med dyrkning af kål. Altså kålhoveder. I år har det dog været en sørgelig fornøjelse….

Dyrkning af kål

Alle der har forsøgt sig med dyrkning af kål i køkkenhaven ved, at det er en af de virkelig svære afgrøder at dyrke. Sværest er det med dyrkning af kål hoveder – grønkål og palmekål er noget lettere, trods stadigvæk besværlige.

Kål sætter store krav til jordforhold. Der skal være enormt meget næring i jorden, for at få succes med dyrkning af kål. Desuden angribes kål meget let af kållarven og andre skadedyr, som hurtigt æder de nye kålskud og kålplanter.

Og for at det ikke er nok, så elsker fugle også kål.

Når den første risiko for kållarven er ovre – ofte undgået med insektnet – og planterne står flotte og grønne i køkkenhaven, så kommer fuglene. Hvor insekter oftest starter fra en ende af og æder kålplante efter kålplante – startende med den svageste – så er fugle helt anderledes. Fugle smager lidt på det hele.

Kort sagt! Kål kræver konstant overdækning. Først for insekter, dernæst for fugle. Først når hovederne er ved at være store kan net tages væk.

Sådan har vi gjort. Præcis, som vi plejer.

Jorden er desuden tilført massevis af næring i form af god kompost, så kålplanterne har nok at tage af.

Det er dog fejlet helt i år. Kålhovederne revner fra dag til dag – og vi har ellers sået løbende, for at kunne høste løbende.

Et kendt problem med sommerkål, som vi har dyrket, er at de revner – når de bliver overmodne. Derfor sår man også af flere omgange, for at sprede modningstid.

Intet har det hjulpet. Hovederne er revnet. Og de er revner nærmest før hovederne er blevet store og høstklare. Måske forklaringen kan hentes i den ekstra meget nedbør, som vi har fået de sidste uger – og planterne derfor har opsuget alt, alt, alt for meget vand.

En ulykke kommer sjældent alene!

Ikke nok med at vores hovedkål revner, så er vi blevet totalt overrends af snegle. Det har vi godt nok aldrig oplevet i vores kål før. Det er både hvidkål og rødkål, som revner. Og straks de revner, så tager sneglene over.

Det er ganske enkelt – og pænt sagt – ulækkert!

Vi har dermed brugt weekenden på at rydde kålbedet.

Vi har kun fået et par kålhoveder ud af vores arbejde. De blev høstet før sneglene tog over – og smagte skønt!

Havde det kun været revnede kålhoveder, så kunne de ydre bladet tages af og snittes, blancheres og gemmes til en gryderet. For rødkålene selvfølgelig forvandles til syltet rødkål. Efter sneglene tog over, så skal vi dog intet nyde af de kål – det bliver snack til får og høns.

Mærkeligt nok går sneglene ikke på vores øvrige kålplanter – grønkål og palmekål er helt upåvirket.

En del af forklaringen til vores udfordringer med dyrkning af kål i år, er dog nok vores egen skyld. Vi har rykket dyrkning af kål til et nyt jordstykke i haven. Tidligere har her været dyrket kartofler – og trods tilførsel af godt med kompost og gødning fra stalden, så har jorden nok været for dårlig og udnæret efter en sæson med kartofler.

Den helt store fejl, som vi har begået i år er at samle kål i ét og samme bed. Hvidkål, rødkål, palmekål og grønkål har stået side om side.

Monokultur skaber problemer – især ved dyrkning af kål

Vi ved egentlig godt at det skaber problemer at dyrke afgrøder side om side – herunder også afgrøder af samme familie, her kålfamilien.

Normalt har vi egentligt også gerne fokus på sædskifte og naboplanter, men vi har endnu ikke fået anlagt en egentlig køkkehaven. Vores køkkenhave rykker lidt rundt i haven, som bedene nu bliver anlagt.

Vi er ved at anlægge haven fra a til å. Vi er startet, hvor det gav mest mening – og dyrker grøntsager sådan hist og her, som der er plads. Sædskifte og fokus på gode naboplanter er derfor gået lidt fløjten i år. Og det kan vi nu opleve resultatet af.

Vi har ganske enkelt fået skabt en monokultur i vores kålbed. Intet til at forvirre insekter. Intet til at skræmme snegle væk. Eneste vi har gjort rigtigt er dække med fiberdug og net for fugle. Og da vi dyrker uden brug af gift og sprøjtemidler, så er fokus på sædskifte og gode naboplanter af stor betydning.

Den lektie har vi nu lært. I hvert fald skal der for fremtiden sættes langt større fokus på både sædskifte og naboplanter. Desuden dropper vi nok sommerkål. Selvfølgelig er det lækkert med hvidkål i efteråret. Sommerkål – som høstet i efteråret – er dog noget mere besværligt end vinterkål – som høstes senere. Vinterkål tåler bedre regn og revner sjældent. Vinterkål er desuden nemmere at gemme, når frosten sætter ind.

Vi vil derfor gå over til kun at dyrke vinterkål. Dermed kan vi godt nok ikke høste hvidkål i efteråret, men der er jo også så meget andet i køkkenhaven – især palmekål, som vi bliver mere og mere glade for.

Grønkål og palmekål i køkkenhaven

Dyrkning af kål

Vi har aldrig oplevet problemer med palmekål. Den er super nem at dyrke. Giver et stort udbytte. Og smager skønt i alverdens efterårsretter.

Grønkål er ligeledes ganske nem – når blot man dækker for insekter. Og der kommer et stort udbytte. Det bedste ved grønkål i køkkenhaven er dog at grønkål kan høstes frisk fra haven, hele vinteren. Frost og sne er grønkål ligeglad med og vi kan høste grønkål helt til foråret – når bare der er sået nok.

Så vil man virkelig have succes med kål i køkkenhaven, så er det grønkål og palmekål der skal dyrkes. De er sikre vindere, hver gang.

Når det kommer til hvidkålshoveder, så vil vi – formentligt – holde os til vinterkål for fremtiden. Giver godt nok en senere høst, men vinterkål er bedre overfor vores danske vejr.

Dyrkning af hvidløg

Weekenden blev dog ikke kun brugt på at grave snegle angrebne hvidkål op i køkkenhaven – til stor glæde for får og høns – vi vik også sat hvidløg i køkkenhaven.

For at hvidløg kan nå at udvikle sig, til at store hvidløg – med mange fed – som kan høstes til sommer, så skal de i jorden her i slut september.

Læs om dyrkning af hvidløg her

Vi fik desuden høstet de først bønner – af de set såede bønner. Vores forsøg med at så bønner i august tegner indtil videre til at gå ganske godt. Planterne er naturligvis ikke blevet så store, som forårssåede bønner, men sådan er det.

Ideen med at så bønner i august var nu også mest for at lave en dækafgrøde før vi til efteråret planter de nye jordbærplanter ud i bedet, hvor buskbønnerne har groet.

Læs om dyrkning af buskbønner her

Alt i alt, så har det været en skøn weekend i haven. Mest af weekenden er brugt i køkkenhaven – og trods udfordringer med dyrkning af kål, så har vi et godt udbytte af køkkenhaven i år. Vi har desuden fået flyttet fårene til en ny græsmark – og der er naturligvis gået en del tid med at kigge til vores nye kyllinger. De er noget så søde.

kyllinger

Læs blogindlægget om de nyudklækkede kyllinger her

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *