Virkelig sjældent, at jeg laver en buket med roser fra haven. Nu skulle det dog være – roserne står fantastisk flot netop nu.
Buket roser fra haven
Jeg har egentligt ikke nogen regel om, ikke at klippe roser i haven til buket. Jeg gør det bare ikke rigtigt.
Okay! Reglen er måske, at jeg gerne vil nyde roserne i haven. Det er af samme årsag, at jeg generelt sjældent henter blomster rundt i haven. Istedet henter jeg blomter fra skærehaven.
En buket roser fra haven holder dog kun få dag. Hvor – bliver rosen på rosenbusken – så kan vi nyder roserne længe. Det spilder selvfølgelig også ind.
Skærehaven leverer desuden massevis af blomster til buketter.
Ovenstående buket med liljer lavede jeg den anden dg. Alt til buketten er hentet fra skærehaven.
ELSKER min skærehave. Det er en fornøjelse at kunne gå ud og bare klippe blomster til en buket, uden at tænke på at der skal efterlades blomster. I skærehaven må – rettere sagt skal – alt klippes, førend det blomstrer. Det giver langt længere holdbare buketter. Og det er da også herligt at se pæoner, liljer og alle andre blomster springe ud i en buket.
Nå! Det skulle ikke handle om gårdagens buket, men dagens buket. Nemlig en buket med roser fra haven.
Roserne er Charles Darwin, Princess Alexandra of Kent og Olivia Rose. Alle tre engelske roser fra David Austin. Vi har stort set kun engelske roser i haven.
Læs om engelske roser fra David Austin her
Som fyld i buketten er brugt kattehale – de lilla spir. Og som grønt til buketten er brugt grene fra snebær, såvel nogle hosta blade.
Nu det er en buket med engelske roser, så tænkte jeg det kun passende at arrangere buketten i vasen “old english” fra Holmegaard. Virkelig en af mine favorit vaser til buketter. Vasen har en fin krumning i toppen, så en buket kan blive stor og bred – samtidigt med at vasen er tilstrækkelig dyb og smal, til at en buket kan bygges op i vasen.
Friske jordbær fra haven til dessert
Nu er det Sankt Hans. Bålet dropper vi i år, grundet tørken. Vi har nu ikke afbrændingsforbud, men ingen grund til at satse – huset er gammelt og haven er mega tør.
En buket til bordet har jeg dog lavet – flere buketter til stuen – som jeg har tradition for.
Og naturligvis er desserten til sankt hans – igen i år – jordbær fra haven.
Jeg har netop været ude og plukke en stor spandfuld, så der skulle være rigeligt til os og gæsterne.
Der ryger nok også lidt i fryseren. Når jeg først får vasket det mange jordbær, så skal der nok være et par små og lidt grimme jordbær imellem – de må forvandles til marmelade eller grød, på et senere tidspunkt.
Glædelig Sankt Hans.