Vi ønsker at forvandle en stor græsplæne, til en vild blomstermark. Lidt utraditionelt er vi derfor igang med at klippe græsse før frostvejr. Ganske enkelt for at udpine græsset, så det vil gå ud..
Vild blomstermark
Lørdag tog vi første skridt i etablering af en vild blomstermark på vores græsplæne – blomstereng om man vil. Med udsigt til nattefrost, så er jeg igen ude med plæneklipperen.
Jeg ved det! Det er temmelig forkert at klippe græs på denne årstid. Endnu mere forkert at klippe græs før nattefrost. Nu er pointen dog at græsset skal gå ud og bekæmpes…
Rune skrev et fint blogindlæg allerede lørdag, efter jeg have været igang med plæneklipperen.
Læs om etablering af blomstereng på græsplæne her
Vores tilgang til etablering af en vild blomstermark er helt sikkert noget alternativ i forhold til de normale anbefalinger. De fleste foreskrifter diktere at det øverste muldlag skal skrælles af, at der dernæst påføres sand og grus og først derefter sås en vild blomsterblanding.
Græsplænen i vores frugthave udgør dog næsten 2000 kvadratmeter, så det vil være et alt for voldsomt arbejde at skulle til at fjerne græsset. Derfor tager vi inspiration fra naturen selv – rettere sagt vores erfaring med pleje af græs.
Fjernelse af græsplæne før såning af blomstereng
Vi har en del græsmarker til vores dyr. På markerne har der tidligere gået dyr, hele året rundt. Og her var alt græsset mere eller mindre væk – fordi marken var ædt ned, såvel trampet ned.
Netop derfor tager vi også vores får på stald henover vinteren. Derved får græsmarkerne en pause, så græsset kan komme igennem vinteren. Der er desuden ingen foderværdi for fårene i græsset, når først frosten tager til – også går dyrene på træerne, hvilket vi ikke ønsker.
Vi ved også at græsmarken, som dyrene går på sidst. I december, førend dyrene kommer på stald. Den græsmark kræver eftersåning af græs om foråret, såvel at dyrene først henover sommeren kommer herpå – for at der er noget nævneværdigt for dyrene at spise.
Nu gør vi så det modsatte, for at bekæmpe græsset på græsplænen. Vi vil ganske enkelt sørge for at klippe græsset i frugthaven massevis af gange, de næste uger. Helst når der er udsigt til nattefrost, så græsset virkelig kan blive udpint.
Ved godt at denne løsningen ikke har nogen større effekt i forhold til at minske næringsværdien i jorden. Dette problem løser vi sidenhen, ved at køre sand på græsplænen. Vi skal dog først have bekæmpet græsset, for at det ikke bare tager over igen straks vejret bliver varmere.
Faktisk kan det allerede ses, at græsset lider. Se bare ovenstående foto. Her har græsset tydeligt frostskader – græsset er helt gulligt og sørgeligt.
Jeg klippede også græsset 1-2 gange over hele frugthaven i lørdags. Nattefrost har vi haft natten til søndag og igen natten til mandag. Nu melder de frost igen, så jeg tager en tur med plæneklippere igen – også for at få samlet de tørre græstotter sammen, som er efterladt efter jeg klippede det lange græs lørdag.
Stier i vild blomstermark
Nu græsplænen er klippet flere gange, så græsset er blevet helt kort, hvor det skal bekæmpes – og hvor der skal være vild blomstermark – så begynder stierne af græs igennem vores blomstermark også bedre at ses.
Det er lige med at holde tungen lige i munden, når man kører med plæneklipperen nu. Der hvor græsset skal blive, skal der ikke klippes græs – det er det mørkegrønne på ovenstående foto, hvor græsset ser pænt ud.
Der hvor vi skal så vild blomsterblanding, er græsset klippet helt kort. Ser faktisk allerede ganske pænt ud, med stierne. Har bevist valgt de lige linjer, for at det skal se mere ordenligt ud.
Nu må vi se, om denne metode til etablering af en vild blomstermark fungererer. Det er et forsøg, men jeg er allerede ganske begejstret. Græsset har virkelig ikke kunnet lide at blive klippet før frosten.