Bankrøver eller talebankriger? Bonderøvs-uniformen er smidt for en aften. Det regner, hvilket er en perfekt anledning til oprydning på loftet. Sikke det støver!
Oprydning på loftet
Jeg tror vist godt, at vi kan konkludere, at det er længe siden loftet er blevet rengjort. Sommeren har ikke lige været til det. Der har været mange andre opgaver i haven, såvel som med huset. Trods sommer her i 2017 virkelig ikke har været den bedste sommer. Faktisk har det ikke været så kold en sommer i rigtig mange år.
Vi har ikke engang kunnet høste honning i år! Det har ganske enkelt været for koldt til at bierne har kunnet producere nok honning i år.
Læs om vores bistade og produktion af honning her
Desuden fik vi først bierne temmelig sent. Vi er jo trods alt først flytte ind på gården Nymølle i maj.
Læs om vores flyt fra byen til landet, til gården Nymølle her
Nu er vi dog i slutningen af august, sommeren er ved at være forbi – og inden længe har vi sikkert en del vi gerne vil sætte på loftet.
Først og fremmest vores havemøbler skal på loftet. Og derfor skal der en laves en oprydning på loftet.
Oprydning på loftet er måske lidt vildt sagt, for egentlig handler det blot om at fjerne støv, skidt og blade. Loftet er nemlig helt tomt. Dejligt stort lokale – måske til en kommende lejlighed, måske til et arbejdsværelse?
Mulighederne er mange!
Måske – højst sandsynligt – ender det med at forblive et loft, hvor vi kan gemme og opbevare alle mulige ting og sager. Utroligt alt det udstyr, som man pludselig får samlet sammen.
I hvert fald skal jeg have lavet en grundig oprydning på loftet.
Det støver helt vildt! Derfor tørklædet for ansigtet.
Sikke et arbejde! Så er jeg mere til at plante blomster i haven – eller gå en tur med plæneklipperen.