Høet er slået. Høet er sat i høhæk. Høet er tørret. Nu skal høet køres hjem til gården, så dyrene kan få det at spise til vinter.
Hjemmelavet hø
Det er efterhånden noget tid siden, at vi slog hø på marken. Høet blev slået allerede før, vi havde fået får – vi vidste, at vi skulle have får, men vi havde ikke fået fårene endnu. Vi havde ikke engang lavet indhegningen til fårene.
Sjovt at tænke på alle de oplevelser det har ført med sig, at vi har besluttet at få får. Eller mere præcis: Vildt alle de oplevelser vi har fået, fordi vi er plaget af bjørneklo.
Læs om vores sprøjtefri bekæmpelse af bjørneklo her
Der kan man da virkelig tale om at vende noget negativt til det positive.
Vi har både været på dyrskue, købt får, lavet indhegning – og vi har brugt nogle dage på at slå hø på markener. Selvfølgelig for at have hø til fårene til vinter, men især også for at græsset ikke skulle gro alt for vildt.
Læs vores blogindlæg om at slå hø med le her
Sikke et arbejde, at slå hø med le!
Samtidigt super sjovt, men også fantastisk skønt, at kunne være selvforsynende med hø til sine dyr. Præcis ligesom hjemmebagt kage smager bedst, mon ikke fårene så også foretrækker hjemmelavet hø – det tror vi på!
Nu er høet tørret og sommerens høst af hø er klar til at blive kørt hjem til gården, hvor det skal ind i stalden. Her skal høet ligge, indtil fårene skal på stald.
Vi regner med at tage fårene på stald til december. Til den tid vil fårene sikkert blive vildt glad for at få noget lækkert hjemmelavet hø. Fårene skal naturligvis også have halm at sove i, såvel som fuldkoder og korn at spise – men det tager vi til den tid. Nu er høet kørt hjem til gården og det er dejligt!