Nyplukkede jordbær – årets første jordbær – direkte fra haven. Sikke en luksus!
Morgenkaffe med friske jordbær
Det er søndag morgen. Morgenkaffen skal drikkes på terassen – og serveres med nye friske jordbær. Netop plukket i haven. MUMS!
Nu starter jordbærsæsonen. Og nu skal vi smage frugterne af de jordbærplaner, som vi satte i haven i efteråret.
Læs bloginglæg om plantning af jordbær
Sjovt at tænke på, at det var i regnvejr, at vi i efteråret fik plantet jordbærplanterne. Nu sidder vi på terrassen, klar til at drikke morgenkaffe og skal smage årets første jordbær fra haven. Vi har det sgu godt!
Vi håber naturligvis på en rigtig god jordbærsæson, men frygter at vi ikke får mange jordbær. Det er jo nemlig virkelig tørt. Jordbærplanterne manger rigtigt meget vand. Vi har dog indstillet vandingen af alle planter, som ikke virkelig skal overleve – vi bruger nemlig rigtigt meget vand på at vande hæk og de træer, vi har plantet.
Lavendlen har det dog fantastisk
De mange lavendelsebuske, som vi plantede sidste sommer, de har det dog fantastisk. Tror faktisk at vores lavendelbuske virkelig nyder den megen sol og tørke.
Ikke mærkeligt, med tanke på at lavendel foretrækker en sandet jord – og skal gro i fuld sol.
Tør jord og fuld sol, det må man så også sige at lavendel får i år. Ekstremt meget sol. Og smukt ser det ud med allle de blomstrende lavendelbuske.
Stor del af årsagen til at vores lavendel har det så fantastisk handler – udover solen – dog også rigtigt meget om den pleje og beskæring vi har foretaget på vores lavendelbuske. Lavendel kræver nemlig temmelig kraftig beskæring årligt.
Læs om dyrkning af lavendel her
Godt for bierne
Lavendel er fantastisk for bierne. Lavendelbuskene er da også bevidst placeres netop omkring vores to bistader – og der er en summen uden lige, fra lavendelbuskene af bier, brombasser og insekter.
Måske det er takket været de mange lavendelbuske, at vi allerede har høste honning?