Tryk "Enter" for at gå til indhold

Kort fornøjelse, men en STOR fornøjelse!

Valmue afblomstrer hurtigt, men sikke en blomstring. En skøn og meget smuk blomstring i juni måned – og de tilbagestående frøstande er noget så dekorative.

Opiumsvalmue

Der findes mange forskellige sorter af valmue. Den det skal handle om her er den etårige opium-valmue – også kendt som birkesvalmue, da det netop er fra denne valmue at man kan høste birkes.

Det helt korrekt navn for opium-valmuen er dog “Papaver somniferum“. Vigtigt at tjekke at det er denne sort, som man har – hvis altså man vil høste birkes.

Ens for alle valmuer er, at de blomstrer fra slut maj og indtil midten af juni – indtil slut juni, hvis man er heldig. Valmuer blomster ca. 1 måned, så er blomstringen ovre.

Valmuer hører dog til i haven. Valmuer så utroligt smukke, når de blomster. Og frøstanden er enormt dekorativ – et skulpturelt kunststykke i haven.

Frøstanden fra opiumvalmuen kan også bruges i buketter – både frisk og tørret. Det er dog ikke muligt at tage buketter med blomstrende opiumsvalmuer – blomsterbladene falder af, ved den mindste berøring.

Vil man have valmuer til buketter, så skal man kigge på nogle af de andre typer af valmue – der er flere typer valmuer, som fungerer fint som snitblomst.

Lader man frøstrandende fra “Papaver somniferum” tørre, så kan man høste birkes – frøene er netop birkes. Og desuden hovedingrediensen i opiumproduktionen.

Læs mere om Papaver somniferum her

Pas på valmue frø!

Det gælder egentlig for alle valmue frø – på nær kæmpe valmue (også kaldet staudevalmue) – at man skal passe på frøene. Valmue spreder sig nemlig vældig nemt. Er man ikke varsom, så får man hurtigt valmuer i hele haven.

Endnu en årsag til at passe på frøene – i hvert fald, når det kommer til Papaver Somniferum – er at frøene er birkes. Når frøstandende tørrer, så kan man klippe dem af og drysse frøene i en skål – og vupti, så har man hjemmedyrkede birkes til sine brød og boller.

Der er flere tusinde frø i bare én frøstand – så det kan hurtigt blive til mange birkes. Og da bestemt værd at gøre, da birkes er ganske dyre i indkøb.

De høstede frø – birkes om man vil – kan desuden sås på ny og dermed få endnu flere planter, til næste år.

OBS: man kan ikke regne med farven. Valmue krydsbestøves nemt. Og den røde farve er dominerende, så der er stor risiko for at man kun får røde – eller mørke – valmuer. Det er derfor en god ide at købe nye valmuefrø, hvor der er kontrol over farve-krydsningen – hvis man vil være sikker på farverne.

Frøene kan sås allerede i juli, når frøstandende er tørret – eller man kan vente indtil vinter. Vigtigt er det blot at frøene får frost, ellers spirer de ikke.

Læs om såning af valmuer her

valmuer birkesvalmue opiumsvalmue Papaver Somniferum
Her lilla og mørk lila – næsten sort – valmuer. Desuden har vi haft pink og pink chiffon valmue, som ses på foto længere oppe.

Valmue i krukker

Dyrkning af valmuer i krukker fungerer rigtig fint! Vi sår frøene i slut februar – og har meter høje planter i hele juni.

En KÆMPE fordel ved dyrkning af valmuer i krukker – når det kommer til Papaver Somniferum – er at vi har bedre kontrol over høst af frøstandene, før der smides frø.

Sammenlignet med dyrkning i bede, hvor en frøstand hurtigt gemmer sig bagved en anden plante.

Trods valmuer er skønne i haven, så skal de altså kontrolleres temmelig meget. Især, når det er de frøformerende sorter – som Papaver Somniferum. Det bliver hurtigt til tusidvis af selvsåede valmuer i alle mulige forskellige farver — det er som sagt umuligt at styre farverne med de frøformerede, da de let krydsbestøves.

Med dyrkning af de frøformerede valmuer i krukker, så får vi klippes alle frøstande af, når de er modne.

Og det er egentlig en overdrivelse – temmelig stor overdrivelse.

Mere korrekt er det at sige, at når vi har høstet de birkes vi ønsker, så klippes de sidste frøstande af – modne eller ej, og smides i skraldespanden. Det er vel nærmest 60-70% af frøstandende, som vi ikke høster til birkes – kommer enormt mange birkesfrø af alene én enkelt frøstande.

Der er vel 50 frøstande – eller mere – i hver eneste krukke. Det bliver til mange birkes. Virkelig mange!

Resten af planten kommer på komposten, hvor den kan få lov at gøre nytte til havens bede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *