Tryk "Enter" for at gå til indhold

En lille – nem – øvelse i kampen mod ukrudt

Intet er så nemt i kampen mod ukrudt, som at holde jorden dækket. Derfor forspirer vi 1/3 del af vores stolt kavaler frø – og andre sommerblomster – trods de nemt sås direkte i haven.

Handler om at være på forkant…

Ukrudt i haven holder aldrig fri. Straks der er et bart stykke jord, så spiserer ukrudt frem – det er næsten ligegyldigt om det er vinter, forår, efterår eller sommer.

Det bedste værn i kampen mod ukrudt – og flere timer med hakkejern og lugning – er derfor at sikre jorden er dækket.

Jorden kan dækkes med græsafklip, flis eller andre produkter til jorddække. Og det er da fint nok. Flottest er det dog at dække jorden med blomster.

Et nyanlagt bed, hvor planterne skal have lov at spire frem, da er græsafklip dog en god løsning – det bruger vi i stor stil til nye bed. Læs om jorddække med græs her

Et velanlagt staudebed, bør stort selv dække jorden selv – når der vel at mærke er tænkt på planter til hele sæsonen, som dækker jorden.

Nu er stauder dog ikke eneste skønne blomst til haven. Der er mange etårige, såvel toårige sommerblomster der er smukke. Præcis ligesom der er mange knoldvækster og løgplanter, der blomstrer om sommeren – kan nævne georginer og gladiolus.

Af blomster vi sår fra frø, så har vi i vores have især fokus på mamelukker, tagetes, valmuer, stedmoderblomster. Og netop stolt kavaler frø, som det skal handel om her.

Vi har to store bede med pæoner langt indkørslen. Det tidligere forår er bedene dækket af først snepryd, vibeæg og tilslut hvide tulipaner. Det er vældig flot. Imens tulipanerne blomstrer af, så overtager pæonerne blomstringe – og denne suppleres af fingerbøl i juni og juli.

Fra slutningen af juli skal stolt kavaler overtage blomstringen, som skal fortsætte indtil frosten sætter ind. Eneste måde at nå blomstring af stolt kavaler til juli er ved forspiring af stolt kavaler frø her i slut april.

Såning af stolt kavaler frø

såning stolt kavaler frø

Bruger et miniature drivhus til forspiring af stolt kavaler frø. Forspirer ikke ret mange frø. Knap 1/3 del af en pose stolt kavaler frø – de sidste 2/3 dele såes direkte i bedet i løbet af maj. Dermed sikres en længere blomstring i bedet.

Og vi har den gevinst, at bedet konstant er dækket med grønne planter, hvorfor vi faktisk aldrig luger i bedet. Hiver en tot græs i ny og næ, ellers bruger vi ikke tid på lugning.

Forspring af stolt kavaler frø er ganske nemt. Frøene er meget spirelystne. Og trods mange først fylder med jord, så fylder jeg med 1/3 del vand. Fylder jord oveni og lader jorden suge vandet imens jeg sår – 1/3 del vand passer som regel med mængden af jord, så jeg undgår at stå med alt for meget vandpjaskeri.

Frøene drysset i et ganske tyndt lag – hellere for tyndt end for tæt – og der drysset med et tynd lag jord henover frøene. Jeg hverken trykker eller presser jorden.

Efter såning af stolt kavaler frø, så sættes plastikklokken henover – også ind i vindueskarmen.

Når frøene er spiret frem og har 1 cm højde, så fjernes klokken. Og frøene vokser videre, indtil de prikles om – start juni – for sidenhen at plantes ud i bedet slut juni, start juli.

mini drivhus forspiring

Der findes mange af sådanne miniature drivhuse. Desuden en del store. Mit bedste råd er, køb hellere to små – det er LANGT nemmere at få til at stå i vindueskarmen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *