Vil man have en tæt og stedsegrøn hæk, så er laurbærhæk et godt bud. Kan plantes hele året, men barrodsplanter er billigst – og plante kirsebær laurbær hæk med barrods hækplanter sker om vinteren.
Stedsegrøn hæk og læhegn
Tror snart jeg har plantet hæk hver eneste vinter, siden vi flyttede ind på nymølle tilbage i 2017. 2023 skal ikke være undtagelsen.
Grunden til jeg pointere at jeg planter hæk om vinteren, er at jeg vælger plantning af barrods hækplanter – de er langt billigere end pottede hækplanter. Og plantning af barrrods hækplanter sker om vinteren, ligesom det gælder for barrods roser og andre barrodsplanter.
I år handler plantning af hæk ikke om hverken at give læ i haven, fjerne indsyn til have eller skabe afgrænsning og rumdeling. Denne vinters hækplantning handler ene og alene om at pynte – i hvert fald i første omgang.
Plantning sker nemlig bagved et allerede opsat plankehegn omkring vores køkkenhave. Vi kommer med andre ord ikke til at se den nye hæk. Vi kommer heller ikke til at få glæde af den nye hæk i forhold til at skabe læ, da plankehegnet allerede gør dette. Og langt bedre end en hæk.
Vi planter en stedsegrøn hæk netop for at afskærme plantehegnet – og dermed pynte haven lidt bedre, når vi bevæger os rundt om ejendommen. Bagsiden af et plankehegn er nemlig (spørg du os) ikke videre pæn. Og den pæne side af plankehegnet vender selvfølgelig ind mod køkkenhaven, hvor vi ofte kommer.
Læs om etablering af plankehegn her
For at sikre årlig afskærmning, så vælger vi en stedsegrøn hæk. En kirsebær laurbær hæk – også kaldet en laurbærhæk – en efterhånden mere og mere populær hækplante, da den netop vokser hurtigt og sikre en god afskærmining. Nå ja, og fordi den er en stedsegrøn hæk.
Plante kirsebær laurbær barrods hæk
Normalt har jeg før planting af hæk, som forberedelse til hækplantning, graves en rande og fyldt med ny lækker jord. Dette for at sikre de bedste vilkår for den nye hæk, såvel sikre en dejlig løs jord. Her bagved plankehegnet er jorden dog allerede dejlig løs, da her falder mange blade fra de mange store træer i læhegnet.
Jeg har derfor valgt den nemme løsning til at plante kirsebær laurbær hæk. Jeg laver et hurtigt hul – rande om mange vil – med min spade, stikker en hækplante ned bagved spaden og løfter spaden op. Gør vældig nemt og lyn hurtigt.
For at sikre korrekt planteafstand til laurbærhæk, så har jeg lagt en tomstok ud på jorden. Jeg planter én plante pr 40 cm. Altså 6 planter over 2 meter – svarende til 3 planter pr meter.
Vil man have en hæk, som hurtigere bliver tæt – såvel en tynd hæk – så plant 4 planter pr meter. Og en planteafstand på 25 cm. Denne hæk må gerne blive temmelig bred og jeg kan fint vente et par år før planterne lukker sammen, derfor jeg nøjes med længere planteafstand.
Jeg har desuden 125 meter, som skal plantes til – så med 3 planter pr. meter, så bliver det hurtigt til temmelig mange meter hæk og enormt mange hækplanter.
Laurbærhækplanter fås i rigtig mange størrelser. Jeg har valgt plantet i 40-50 cm højde. Højere planter havde hurtigere lukket af og dannet en tæt hæk. Ville dog også kræve støtte, såvel langt mere vanding til foråret og henover sommeren. De små planter vil hurtigere etablere sig, kræver mindre pasning og kan plantes uden støtte for vinden. Plus de er langt billigere. Og skal nok vokse til og danne en tæt grøn hæk i løbet af et par år.