Tryk "Enter" for at gå til indhold

Nu skal dahlia knolde op af jorden…

Vintervejret lader ellers vente på sig i år. Vores dahlia er dog ved at være trist at se på, derfor er søndagen gået med opgravning af dahlia – så de kan blive rengjort, tørret og gemt for vinteren.

Altid lidt sørgeligt…

Uden at blive for sentimental, så finder jeg det altid en smule sørgeligt når vi begynder opgravning af dahlia knolde fra haven. Først og fremmest fordi det er slut med de mange skønne buketter af dahlia blomster. Desuden fordi det markerer afslutningen på blomstringen i haven – og begyndelsen på en periode med en noget kedeligere have.

Omvendt, så er det også dejligt at få ryddet op. Og trods dahlia blomster står fint indtil frosten og vi endnu ikke har fået frost, så skal knoldene op, nu! Det er de kommer her i løbet af weekenden.

Vi har allerede fjernet dahlia i krukker – det er snart længe siden.

Læs om opgravning af dahlia i krukker her

Normalt plejer dahlia i krukker at stå længst, da de står bedre beskyttet langs husmuren. I år har det dog været omvendt. Dahlia i haven har klaret sig bedre, men vi har heller ingen frost fået endnu – så handler nok også om at knoldene i jorden har haft mere plads til fortsat vækst, såvel næring.

Idag er de sidste dahlia knolde dog kommet op. En opgave mindre at få styr på her i november, før vinteren overtager haven.

Opgravning af dahlia knolde

opgravning af dahlia

Det er ganske nemt at grave dahlia knolde op. Jeg bruger en greb, så kan jeg nænsomt løfte knoldene. Efter opgravning af dahlia, så klippes alle blade, stængler og blomster væk. Knoldene børste rene, hvorefter de lægges til tørre.

Er knoldene meget beskidt, så vaskes knoldene. I år har knoldene dog stået i en sandet jord, så opgravning af knoldenen går ganske nemt – de er mere eller mindre bare til at banke rene.

Efter knoldene er rengjorde, så lægges de i kasser – naturligvis mærket efter sort, så vi kan kende sorterne fra hinanden.

opgravning af dahlia tørring overvintring

Nu får knoldene et par dage i garagen, hvor de får lov at tørre lidt ind. Knoldene skal ikke være knastørre, men de skal heller ikke være våde – og opgravet fra en våd jord, så er de alt for våde.

Alt det afklippede fra knoldenen kommer på komposten. Det bliver hurtigt til en ordentlig omgang haveaffald, når der graves dahlia knolde op.

Dahlia kompost haveaffald

Det var den søndag. Nu bliver det snart mørk, så nu vil jeg få fodret dyrene – også ind og lave noget aftensmad til Martin og jeg. Fortsat god weekend.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *