Har efterhånden MANGE krysantemum i krukker – overvintre krysantemum i krukker, beskyttet for regn. Her i juli er det tid til beskæring af krysantemum for at sikre en flot og tæt krysantemum. Såvel ekstra mange blomster.
Overvintre krysantemum i krukker
Elsker krysantemum. Det er virkelig en af efterårets skønneste blomster.
Ved godt at vi nu kun er i juli. Og alt fokus er på sol, sommer og den slags. Det er dog nu at indsatsen med beskæring af krysantemum skal ske, for at sikre en flot og tæt krysantemum.
Mange køber nye krysantemum hvert efterår. Det gør jeg ikke. Jeg har de samme krysantemum år efter år.
Mine overvintrede krysantemum bliver godt nok ikke kuglerunde, som de kugle krysantemum der sælges. Det synes jeg nu faktisk kun er pænt. Jeg får nærmere nogle flotte buske.
At overvintre krysantemum er ganske nemt. De skal blot beskyttet mod for meget regn. Krysantemum kan ikke lide at stå og vådt. Specielt krysantemum i krukker skal derfor tages ind, for at undgå at krukken fyldes med vant og planten derfor dør.
I løbet af vinteren vil krusantemum visne ned, som enhver anden staude. Straks foråret kommer, så klip krysantemum helt ned. Og i løbet af marts begynder væksten.
Læs om overvintring af krysantemum
Beskæring af krysantemum for mange blomster
Her i juli måned, står de mange krysantemum i krukker rigtig flotte og grønne. Væksten er dog lidt spøjs. Nogle grene skyder meget opad, hvor andre er meget langsomme.
Min erfaring er at en beskæring af krysantemum i juli giver en tætte plante, såvel sikrer en langt større blomstring. Ganske enkelt fordi der skabes flere grene, som kan bære blomster.
Beskæring af krysantemum i juli sker ved at jeg klipper de mange krystanemum i krukker tilbage til ca 15-20 cm højde.
Super nemt. Giver en kraftig vækst – såvel en ensartet forgrening, så jeg får en tættere og mere fyldig plante. Nå ja! Og vigtigst der skabes flere grene til at bære blomster.
Eneste ulempe er at planten ikke bliver helt så høj. Hvortil jeg da lige kan tilføje at klippede jeg ikke krysantemum tilbage, så ville jeg ende med en ca 70 cm høj ranglet busk i krukken.
Formering af krysantemum med stiklinger
Med alt det afklip af krysantemum, så er det oplagt at lave stiklinger af krysantemum. Og dermed få lavet end nu flere skønne planter til haven. For mit vedkommende flere krysantemum til krukker.
Det er ganske nemt. Klipper toppen af, bibeholder et par blade og stikker i jord. Derefter er det blot at holde jorden fugtet og sikre en høj varmen. Sidste nævnte klarer vejrguderne på denne årstid.
Og i løbet af et par måneder så er der god vækst. Det vil dog først være næste år, at der kommer blomstring. Og at jeg har en egentligt plante til haven.