Netop fået leveret roser med posten. Lidt sent på sæsonen til plantning af roser, men man kan fint plante roser i januar – såvel som plante roser i frostvejr.
David Austin Roser – barrodsroser med posten
Jeg har nævnt det før. Jeg ELSKER engelske roser, mere præcis kaldet David Austin roser. Det er uden tvivl de mest fantatiske roser. Duften er altid god hos engelske roser. Her kan man virkelig tale om roser, som dufter. Herligt!
David Austin roser er desuden sunde roser, som klarer de fleste problemer. Jeg har f.eks. aldrig problemer med gule blade og rust på mine roser.
Læs om David Austin engelske roser her
Og jeg har netop fået leveret en sending roser med posten. Naturligvis barrodsroser. Ikke alene er barrodsroser billigere, men også nemmere at håndtere – og nemme at bestille med posten.
Roserne er sendt helt fra england, hvor David Austin fortsat foretager deres produktion og udvikling af roser.
Hvornår er det bedste tidspunkt at plante roser?
Plantning af roser i januar er lidt sent på sæsonen til planting af barrodsroser. Man kan dog plante roser i januar, uden problemer. De skal nok trives. Problemet er nærmere frosten.
Ikke at man ikke kan plante roser i frostvejr. Roserne er ligeglade med frosten ved planting af roser. Problemet er hvorvidt man kan komme i jorden.
Normalt vil jeg anbefale planting af roser i november eller starten af december, som værede det bedste tidspunkt til at plante roser.
Hvornår det er det bedste tidspunkt at plante roser, er dog ikke sådan bare lige at sige. Det afhænger naturligvis meget af vejret. Som sagt, kan man plante roser i frostvejr. Ideelt bør man dog plante roser før frost. I hvert fald før frosten rigtigt sætter sig i jorden og gør jorden helt hård.
Roser skal også gerne lige have en chance for at etablere sit rodnet, førend det rigtigt bliver hård frostvejr.
Dermed sagt at januar ikke er det bedste tiddspunkt til at plante roser. Jeg vil anbefale slut november eller start december, som det bedste tidspunkt til planting af roser i haven.
I hvert fald når vi taler barrodsroser. Pottede roser kan man plante året rundt. Pottede roser er super, såfremt man skal plante en eller et par roser. Idag har jeg fået leveret 18 roser. Og ved at vælge barrodsroser har jeg sparet ca 60 kr pr plante. Det bliver en del, når vi taler så mange roser.
I år havde vi hård frost allerede slut november og indtil midten af december. Set i bakspejlet er jeg nu glad for ikke at have planlangt planting af roser slut november, som jeg normalt ville.
Det er dog ikke forklaringen til at jeg ventede her til januar med plantning af roser. Forklaringen er at jeg ønskede den nye rose Elizabeth, som først er sat til salg her i slutningen af december.
3 roser af sorten Elizabeth har jeg bestilt. Må sige jeg har ventet længe på den. Den udkom tilbage i 2021, altså før Dronning Elizabeth af England døde. Først nu er den muligt for køb i europa. Og jeg har haft en plads i haven reserveret lige siden den udkom.
Tre små pinde i jorden har markeret, hvor Elizabeth skulle plantes. Straks den kom til salg i europa.
På modsat side af grusstien står William og Cathrine – en smuk hvid rose, skabt i anledning af deres bryllup. Kun passende at Elizabeth rosen får pladsen nærved. Begge er desuden smukke hvide roser – Elizabeth med en smule pink. Perfekt til den hvide have her.
Kan man plante roser i januar – og kan man plante roser i frostvejr?
Jeg har allerede nævnt, at man fint kan plante roser i januar. Såvel som at man kan plante roser i frostvejr. Lad os derfor ikke få mere ind i, hvorvidt man kan eller ej. Det kan man. Og roserne skal nok trives, trods januar og frostvejr ikke er det bedste tidspunkt til plantning af roser.
Jeg vil da også tilføje at jeg er lidt ekstra rundhåndet med brug af rosenjord, såvel sørger for at blande godt med hestemøg i plantehullet. Dette for at sikre ekstra god dræning i jorden, til de nye roser.
Efter en vinter med hård frost, og nu efterfølgende regn, så er jorden temmelig våd. For at undgå at rosernes rødder kommer til at stå og soppe og drukne i for meget vand, så får de lidt ekstra kærlighed ved plantning.
Glem desuden ikke vand til roser ved plantning. Barrodsroser skal før platning stå minimum 15 minutter i vand – gerne 30 minutter, så rødderne virkelig har fået suget massevis af væske til sig.
Og husk at vande plantehullet til roser både før og efter plantning.
Efter en vinter med hård frost, efterfulgt af regnvejr, så virker jorden måske vældig våd. Barrodsroser har dog brug for massevis af vand for at kunne etableres godt. Derfor husk at vand både før og efter plantning.
Få guide til plantning af roser
Nu vi er ved at tale om roser, så lad mig også lige fremhæve stiklingeformering af roser. Måske man har en gammel rose, som man gerne vil have flere af – eller måske man bare skal bruge rigtig mange roser.