Der er MANGE forskellige anbefalinger til, hvordan dahlia knolde skal opbevares om vinteren. Ens for alle guide til vinteropbevaring af dahlia knolde er dog frostfrit. Jeg gør det nemt…
Rengøring af dahlia knolde og tørring af dahlia knolde
En ting er opgravning af dahlia knolde. Det er snart det nemmeste ved vinteropbevaring af dahliaer. Noget andet er rengøring og tørring.
Nogle sværger til at rengøre knoldene før de gemmer dahlia væk for vinteren. Andre venter til foråret. Personligt gør jeg lidt en mellemting. Læs om opgravning og rengøring af dahlia knolde her
Uanset om man vælger at rengøre dahlia knolde før eller efter vinteren, så er det vigtigt at knoldende får lov at tørre lidt ud. Ellers risikerer man at der opstår råd igennem vinteren.
Mine Dahlia knolde har stået i stalden en god uges tid. Normalt lader jeg kun tørre et par dage, men det har været meget fugtigt i vejret – derfor har knoldene fået lidt ekstra tid i år.
Nu er det tid til pakning af dahlia knoldene. Og dernæst at sikre korrekt vinteropbevaring af mine Dahlia knolde henover vinteren.
Hvordan skal dahlia knolde opbevares om vinteren?
Meget forenkles sagt og forklaret, så skal Dahlia knolde opbevares frostfrist henover vinteren.
Ideelt bør temperaturen være 5-10 grader. Faktisk ligesom det gælder for kartofler.
Jeg vil dog sige, at der altså intet sker ved at temperaturen kommer ned omkring frysepunktet. Det er desuden temmelig besværligt at holde temperaturen på 10 grader henover vinteren, medmindre man bruger varme – og det er lige vildt nok.
Mere sarte er dahlia knolde altså heller ikke. Temperaturen skal bare ikke under frysepunktet
Der findes alverdens smarte løsninger til pakning af dahlia knolde. Nogle steder anbefales savsmuld, andre steder speciel plastik-wrap og igen andre sværger til vinteropbevaring af Dahlia Knolde i spagnum.
Jeg gør det enkelt. Jeg bruger gamle aviser. Det gjorde min bedstemor, min farmor, min oldemor – og det gjorde min mor også med de få dahlia knolde de havde. Og det virker! Avispapiret suger eventuelt fugt, tørrer hurtigt og virker desuden isolerende på knoldende. Med avispapir er det altså nemmere at opretholde temperaturen.
Modsat mine forfædre, som gemte dahlia knolde i gamle æblekasser, så bruger jeg nogle smarte plastkasser. De kan klappes sammen, når de ikke bruges. Og de suger ikke fugt. Der er desuden rigtig god ventilation. Rengøring er desuden super nemt, så jeg kan genbruge kasserne år efter år.
Mine forældre brugte flamingo, som er NO-GO – medmindre lokalet er HELT tørt. En flamingokasse holder på fugten, hvilket man bestemt ikke ønsker. Så bruger man flamingokasser, så er det virkelig nødvendigt at være opmærksom på tørring – såvel at der ikke opstår fugt.
I kasserne lægger jeg mine dahlia knolde, pakket godt ind i avispapir. Lægger også et par aviser henover, for at skabe ekstra isolation. Kasserne stilles i værkstedet. Værkstedet er ikke opvarmet, men her er tørt – og varmen fra fryser sørger for at temperaturen holdes over frysepunktet henover vinteren.
Endnu har det i hvert fald ikke været noget problem at holde mine dahlia knolde frostfrie henover vinteren.